Herskabeligt med bedste beliggenhed.
· Flot og eksklusivt over det hele
· Stor og herskabelig ejendom til den pladskrævende familie
· Særdeles velholdt overalt
· Fantastisk have med mange hyggekroge
· Masser af plads med hele 297 kvm bolig og 160 kvm god kælder med gildesal
· Garage og værksted på 46 kvm i samme byggestil som boligen
I det øjeblik du ankommer til denne smukke, gule ejendom med røde tegl på Elme Alle, mærker du kvarterets velsignede ro på trods af den korte afstand ind til Aalborg.
Her er du omgivet af mange flotte, gamle naboejendomme, som tydeligt vidner om, at der stadig bliver passet godt på dem. Indkørslen tillader dig at parkere adskillige biler i egen indkørsel, og den dobbelte garage med to porte er i sin tid opført i samme byggestil som huset og har plads til to biler – dog den ene til en mindre bilmodel, hvor hestekarret engang stod parkeret.
”Huset er velplaceret med facaden sydvestvendt med et dejligt kig ud i den store, velholdte have, som vi har fået anlagt ved hjælp af en havearkitekt, der har inddelt den i hyggelige haverum og afgrænset den med bøgehække. Der er mange dejlige haverum og steder at nyde ophold som i den åbne havepavillon eller terrassen med udgang fra spisestuen, hvor det lille gule havehus både kan bruges til opbevaring, lysthus eller legehus”, fortæller sælger.
Huset er opført i 1935, som mange andre huse i området, hvor den udprægede byggestil var store, klassiske patriciervillaer, hvor der dog her er skruet ned for udvendige udsmykninger, hvilket i dag giver ejendommen et flot, stilrent og enkelt udtryk med symmetriske linjer, som gør det tidløst.
Et rummeligt hjem med masser af plads
Når du træder ind i huset, vil du ikke være i tvivl om, at det er et æstetisk hjem med masser af sjæl og charme. Hele ejendommen står i perfekt og indflytningsklar stand, hvor mange af de større renoveringer som udskiftning af vinduer og taget er foretaget i 2017. I stueplan træder du ind i entréen med en smuk trappe til førstesalen.
Der er ingen tvivl om, at stueetagen lever op til sit navn med hele tre store stuer med ekstra loftshøjde på tre meter, hvor elegante glasskydedøre mellem stuerne lader lyset få frit spil. Spisestuen er placeret praktisk ved køkkenet, som tilmed rummer en hyggelig spisekrog. I det hele taget er her lyst og indbydende, så det danner perfekte rammer for den store familie eller godt selskab.
Og når der er gæster, hvorfor så ikke tage dem med en tur i gildesalen i den store kælder på 160 kvm, hvor der gemmer sig en hemmelig vinkælder bag træpanelerne.
”Gildesalen har dannet ramme om mange gode fester – også for vores børn. Der er adgang til kælderen fra haven til et godt værksted og depotrum. Derudover er der et godt bryggers, toilet, bryggers samt to disponible rum med masser af skabsplads og varme i gulvet”, fortæller sælger.
Førstesalen er praktisk inddelt i en voksenafdeling med eget stort badeværelse og en børneafdeling med tre store værelser, hvortil der både er et fælles badeværelse samt et ekstra toilet.
Af andre lækre detaljer kan nævnes, at der er lavet adgang til et klargjort loftrum med fritlagte bjælker. Der gemmer sig også et godt isoleret loftsrum over garagebygningen. Det er som skrevet et meget velholdt hus med utrolig mange indretningsmuligheder på de mange kvadratmeter, der er lige til at tage i brug.
Tæt på kultur og byen
Ejendommen ligger i et af Aalborgs mest attraktive kvarterer på grund af sin nærhed til midtbyen, fjorden, mange kulturelle oplevelser samt gode skoler, institutioner og gymnasiet.
I gåafstand kan du også nyde at kigge på international kunst på Kunsten, eller tage en frisk gå- eller løbetur i Mølleparken, hvor Aalborg Zoo også byder på oplevelser for små såvel som store dyreelskere.
Turen ind til byen klares hurtigt på enten gåben eller cykel, og der er ikke langt med bil eller tog til lufthavnen. Infrastrukturen er i det hele taget i særklasse, da du hurtigt kommer rundt i byen.
Fakta om boligen
· Der er toiletter på alle etager ved undtagelse af det nyetablerede loftrum
· Der er varme i gulvet i disponible rum og vaskerum i kælderen
· Der er varme i gulvet på begge badeværelser på førstesalen
· Der er også et vaskehus på bagsiden af huset i samme byggestil
· Alle vinduer er fra Outrup Vinduer og isat i 2017
· Tegltaget er etableret i 2017 med fast undertag
· Det store badeværelse i tilknytning til voksenafdelingen har god skabsplads, og bordplade samt gulve er slidstærk travertin
· Loftrummet er klargjort med trappe, isolering, gipsplader, gulve etc.
· Der er fiber på ejendommen
Kontantpris kr. 12.850.000
Ejerudgift kr. 6.855
Energimærke D
Adresse Elme Allé 3, Hasseris, 9000 Aalborg
Er du interesseret i at høre mere? Så ring til Frank Andersen på 51956000