Vejen til toppen af det danske flyvevåben for Karsten Fledelius Jensen har ikke ligefrem været en lige rute i luftlinje. I dag ser han tilbage på en 39 år lang karriere i Forsvaret, der har været ganske atypisk, krævet skarp navigation og en god portion held.
Et fly kommer hen over Astrid Obels Have i Hasseris, og straks vender Karsten Fledelius Jensen sit blik mod himlen, holder hånden op for at skygge for solen og smiler tilfreds. Han påstår nemlig at kunne genkende et fly, blot ved at lytte til motoren, og blikket op mod luften er kun for at blive bekræftet – og det blev han selvfølgelig.
For Karsten Fledelius Jensen har hørt en del flymotorer gennem tiden, han har rejst verden rundt i luften og nåede Flyvevåbnets top i september 2021, hvor han blev udnævnt til næstkommanderende.
Vejen dertil har dog ikke for brigadegeneralen været lige for, men på en eller anden måde har han fået navigeret sit forløb således, at han er landet rette sted på rette tidspunkt og manøvreret sig gennem mange nåleøjer gennem sine 39 år hos Forsvaret.
Ny rekrut
Karsten Fledelius Jensen, der oprindeligt er fra Dybvad, fulgte ikke den traditionelle gymnasieuddannelsesvej efter folkeskolen. Han havde en lille drømt om at blive pilot, men han vidste samtidigt, at det krævede en studentereksamen. Alligevel besluttede han sig for at søge om at komme i Flyvevåbnet, da værnepligten skulle aftjenes. Den militære rejse startede derfor som værnepligtig ved Flyvestation Sigerslev på Stevns den 1. august 1984 som 19-årig.
Efter blot to måneder som værnepligtig blev han udvalgt til sergentskolen i Værløse. I foråret 1985 vendte han hjem til det nordjyske, hvor han blev han sendt til Flyvestation Aalborg som værnepligtig sergent. Efter sin værnepligt meldte Karsten sig som FN-soldat og blev sendt til Cypern, hvor han ledede overvågningspatruljer mellem de græske og tyrkiske stillinger.
”Det var datidens internationale konflikt, og min appetit for Forsvaret blev virkelig forstærket på Cypern, fordi jeg kom ud og opleve verden,” siger Karsten, der tilføjer, at efter sin tid på Cypern vendte han tilbage til Flyvestation Aalborg, hvor han blev fastansat som sergent.
Æresdolk af Dronningen
På grund af Forsvarets nedskæringer blev værnepligtuddannelsen på de forskellige flyvestationer centraliseret til Flyvestation Karup, hvilket førte til, at Karstens stilling i Aalborg blev nedlagt. Hans chef foreslog ham at tage HF-fag for at forfølge drømmen om at blive officer. Karsten blev, efter HF-uddannelsen i Frederikshavn, optaget som kadet på Flyvevåbnet Officersskole. Årene som sergent først var en lidt usædvanlig omvej, da de fleste officersaspiranter dengang startede direkte fra gymnasiet.
Karsten var gennem det første nåleøje i sin karriere, og noget tydede på, at han var landet på rette bane, for på Officersskolen endte han med at modtage Dronningens Æresdolk for sit særligt høje karaktergennemsnit, fik rejselegat med sig i rygsækken og blev kåret som den bedste på årgangen.
”Det var helt ’wow’ for mig, og jeg følte mig helt ’Andreas Mogensen’-agtig, for jeg havde slet ikke set mig selv i det,” husker han.
Det åbne vindue
Han havde dog skudt en hvid pind efter pilotdrømmen, for normalt kunne man være maksimalt 26 år for at søge ind på pilotuddannelsen, og med Karstens 29 år havde han indset, at det var en umulighed. Der opstod dog et lille vindue, der kunne lade pilotdrømmen spire i maven på ham.
Han var vendt tilbage til Flyvestation Aalborg som premierløjtnant, var rykket videre på Flyvevåbnets stabskursus for at blive kaptajn, og mens han gik på skolen i slutningen af 1990’erne, dukkede et ganske lille nåleøje op.
Karsten fortæller, at den civile luftfart var begyndt at suge piloterne ud af Forsvaret på dette tidspunkt, så Flyvevåbnet manglede piloter og var næsten ved at kollapse. Men det skulle en intern kampagne råde bod på, hvor man udvidede aldersvinduet for at søge ind som pilot, så officerer som Karsten kunne sende en ansøgning for at blive afprøvet.
Gennem nåleøjet
Men Karsten var selv med det udvidede aldersvindue nogle få måneder for gammel til at søge ind. Han besluttede sig dog for at prøve alligevel.
”Men jeg var nødt til at prøve. Siden jeg var værnepligtig, havde jeg håbet på, at der på den ene eller anden måde kunne skabes et spor for mig, så jeg kunne blive pilot, men dengang havde jeg ikke en studentereksamen, og da jeg endelig fik den, var jeg for gammel,” siger Karsten, der efterfølgende fik et forudset afslag.
Det skulle vise sig, at nåleøjet alligevel ikke var helt lukket, og en måned senere modtog han overraskende et brev fra Forsvarets rekruttering. De ønskede at give ham en chance som pilot efter en anbefaling fra en oberst, som Karsten tidligere havde arbejdet under som premierløjtnant i Aalborg.
”Den oberst, jeg var under på Flyvestation Aalborg, var blevet flyttet over som chef for Flyvevåbnets Officersskole, hvor jeg jo gik for at blive kaptajn, og derfor kom både min ansøgning og afslaget forbi hans skrivebord. Han ringede til rekrutteringen og anbefalede mig – uden jeg vidste noget om det, fordi han kendte mig og havde været meget tilfreds med mit arbejde som premierløjtnant i Aalborg. Derfor fik jeg den her ekstraordinære mulighed,” forklarer han.
Den græske halvgud
Efter 15 år i Flyvevåbnet og trods manglende udsigter til at blive pilot, formåede Karsten at komme gennem nåleøjet. Han startede på flyveskolen i Karup og blev derefter trænet ved US Navy flyveskolen i USA og blev dernæst Hercules-pilot. Tilbage i Danmark blev han en del af Eskadrille 721 i Værløse, hvor han fik pilotnavnet KAJ og blev pilot på Hercules-transportflyet, opkaldt efter en græsk halvgud.
Uden at vide det, var Karsten landet på rette sted og tid i Værløse, hvor en septemberdag i 2001 skulle vise sig at give Karstens pilotuddannelse luft under vingerne. Mens han og de andre piloter planlagde kommende flyvninger, kunne de pludseligt se på en tv-skærm i baggrunden, at terrorangrebet den 11. september var i fuld gang.
”Fra at vi fløj på Grønland eller lidt til Bosnien, betød det nu, at vi skulle i rigtig krig. Allerede ved jul samme år blev første mission sendt af sted, mens vi andre forberedte os på en mere permanent udstationering i Afghanistan-området. Jeg var med på det første hold efter jule-missionen, og derfor accelererede min uddannelse, hvor jeg heldigvis fik masser af flyvetræning relativt hurtigt.” Karsten blev flere gange udstationeret med Eskadrille 721 i Kirgisistan, hvorfra de fløj ind i Afghanistan med forsyninger i det store Hercules-fly. Det er tydeligt at det store transportfly, der kan laste omkring 20 tons gods eller op til omkring 120 passagerer, betyder noget helt særligt.
”Det er en stor flyvemaskine, men den er stadig adræt. Den kan lande på korte baner, på sand, grus og is, og man kan manøvrere kraftigt med den i luften. Jeg kan godt lide, at man arbejder sammen som et hold, hvor man mindst er fire afsted, hvor man arbejder sammen som en besætning for at flyve flyvemaskinen. Med Hercules’en kommer man rundt i verden,” fortæller han.
Fra cockpit til kommando
Efter Værløse-basens lukning i 2004 blev Hercules-flyene flyttet til Aalborg. Karsten, der i mellemtiden var blevet næstkommanderende i Eskadrille 721, fik ansvaret for flytningen på grund af sin tidligere tilknytning til Flyvestation Aalborg. Han avancerede til eskadrillechef og major, og senere til oberstløjtnant.
“Men på et tidspunkt bliver det mere ‘chefarbejde’ end ‘pilotarbejde’, og der kommer samtidig nye piloter ind nedefra, der også skal have flyvetimer. Derfor må man træde til side og lade andre komme til,” forklarer Karsten. Han havde sin sidste flyvetur i Hercules’en med en landing i Kabul, Afghanistan i 2010, markeret med en traditionel spand vand i hovedet af eskadrillekammeraterne.
Karsten fortsatte til Flyvertaktisk Kommando i Karup, hvor han vidste, at hans tid som Hercules-pilot var forbi. Senere blev han chef for et nyt kampfly-kontor ved Forsvarskommandoen i København og derefter udnævnt til oberst og chef for Flyvestation Aalborg.
”Jeg har været gennem mange nåleøjer, og ligesom pilotnåleøjet, var oberstnåleøjet også et af de små. Så det var en stor ting at blive oberst i Aalborg med egen flagstang og landingsbane, og det er et af de bedste jobs, jeg har haft. Jeg fik tre gode år her, inden jeg fortsatte til det næste,” griner Karsten.
Uniformen på toppen
Efter arbejde i USA ved NATO-hovedkvarteret i Virginia, vendte Karsten tilbage til Danmark i september 2018. Han bosatte sig i Hasseris og fik en brigadegeneralstilling i Karup, hvor Astrid Obels Have blev et geografisk kompromis mellem Sæby, hvor sønnen bor hos sin mor, og Karup, hvor Karsten har sin daglige gang på flyvestationen.
“Det er helt rigtigt at bo her. Selvfølgelig er der en masse rejsetid, men det har jeg jo været vant til i hele min tid i Flyvevåbnet. Jeg har det virkelig godt her, for det er et dejligt område,” fortæller han.
I september 2021 blev Karsten udnævnt som næstkommanderende i Flyvevåbnet, en position han stadig besidder. Han forklarer, at når han når pensionsalderen på 63 år i november 2027, har han måske mulighed for at skifte uniformen ud med civilt tøj og påtage sig en konsulentrolle, hvor hans omfattende viden og kompetencer kan udnyttes.
”Jeg kan sagtens se mig selv i det, for der er også nogen under mig, der gerne vil være næstkommanderende i Flyvevåbnet. Vi arbejder på at skabe muligheder for avancement, så ingen bliver sat fast i én stilling,” smiler han. Karsten fortsætter med at flyve i mindre omfang, desværre ikke i det store Hercules-fly, men nu bliver det primært med det lille propelfly Saab T-17 Supporter, som anvendes i Flyvevåbnets pilotuddannelse.
Karsten Fledelius Jensen har haft en karriere, hvor han typisk har tilbragt omkring 3-4 år i en stilling, før han rykkede videre mod toppen. Selvom han nærmer sig afslutningen af sin militære karriere, forventer han at tage endnu en stilling i uniform, før han går på pension og må trække i civil.
Læs resten af den trykte udgave her på netavisen.
