• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
Hjem Erhverv & Samfund

Mod vold mod kvinder: Zonta vil male Aalborg orange

Mod vold mod kvinder: Zonta vil male Aalborg orange

I Zonta-kredsen har kampagnen fået navnet 'Zonta says NO to violence against Women' eller 'Orange dage,' og derfor vil man kunne se Aalborgtårnet være oplyst i orange farver fra 25. november til den 10. december.

Helena RavnsbækAf Helena Ravnsbæk
16. november 2023

Aalborg Zontaklub har trådt ind i kampen mod kønsrelateret vold mod kvinder og piger ved at deltage i den verdensomspændende kampagne kendt som “Orange Dage.”

“Orange Dage” er en årlig kampagne, også kendt som “16 days of activism,” der finder sted fra den 25. november til den 10. december og markerer FN’s årsdag for bekæmpelse af vold mod kvinder og piger samt FN’s årsdag for menneskerettigheder.

Kampagnen har tiltrukket mere end 6.000 organisationer over hele verden siden 1991, og dens karakteristiske farve, orange, er blevet et symbol på kampen mod kønsbaseret vold. Målet med kampagnen er klart: at afskaffe alle former for kønsbaseret vold mod kvinder og piger.

Brutal begivenhed

Baggrunden for “Orange Dage” stammer fra en hjerteskærende begivenhed den 25. november 1960, hvor tre søstre fra Den Dominikanske Republik blev brutalt tævet ihjel og dumpet for foden af en klippe af det hemmelige politi.

Søstrene havde været aktive i kampen mod diktaturets grusomhed og systematiske vold, og deres tragiske skæbne blev et symbol på den feministiske modstand. For at ære deres minde blev den 25. november i 1999 erklæret som den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder af FN.

For at ære de tre søstres minde blev den 25. november erklæret som den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder af FN.

Aalborg Zontaklub, der holder til i Hasseris, har nu tilsluttet sig kampagnen “Orange Dage”, der er et skridt i den rigtige retning mod en mere retfærdig og lige verden for alle køn.

Male Aalborg orange

Klubpræsident ved Aalborg Zontaklub, Henrietta Haukrogh, udtaler: ”Det er første gang, vi deltager i kampagnen i Aalborg, og vi har sat alle sejl til. Vi vil simpelthen male Aalborg orange.”

Dette indebærer bl.a. at oplyse Aalborgtårnet med orange lys i løbet af de 16 kampagnedage. Desuden kan man forvente at se orange farver rundt omkring i byen, inklusive Gåsepigen og vinduesudsmykninger. Klubben vil også opsætte kampagnemateriale og dele opslag på sociale medier i hele kampagneperioden.

De ”Orange Dage” indledes ved Kunsten lørdag d. 25. november, hvor man kan se den orangefarvede belysning på Aalborgtårnet blive tændt kl. 15.30. Derefter inviterer Aalborg Zontaklub til reception inde på Kunsten, hvor Zonta orienterer om kampagnen og byder på et glas bobler.

Programmet for kampagnen er som følger:

  1. Aalborgtårnet bliver belyst med orange lys i de mørke timer under kampagnens 16 dage (25.10.23-10.12.23)
  2. Aalborg Kongres & Kulturcenter bliver belyst med orange lys den 25. og 26. november
  3. Statuen Gåsepigen på Vesterbro bliver iklædt orange tøj i hele perioden
  4. Slides på infoskærme i busser og på digitale skilte i gågader i perioden
  5. Udstilling i hele perioden i butiksvinduer på Østeraa og i Bispensgade af orange effekter og kampagnetekster, udarbejdet af Katedralskolens elever og af Zonta.
  6. Opslag på SOME med oplysningsmateriale, som belyser omfang af og reaktionsmuligheder mod kønsrelateret vold. Materialet relaterer sig bl.a. til 1) regeringens handleplaner for afskaffelse af vold i nære relationer og partnerdrab og 2) ligestillingsministerens arbejde med et sikkert natteliv, særligt for kvinder

Ligestilling på skemaet

Som optakt til kampagnen arrangerer Aalborg Zontaklub en undervisningsdag den 22. november på Aalborg Katedralskole.

Her vil 250 elever arbejde med FNs verdensmål nr. 5, som fokuserer på ligestilling mellem kønnene. Dette er en vigtig del af bestræbelserne på at øge opmærksomheden omkring kønsrelateret vold og skabe forandringer i samfundet.

’Fantastisk opbakning’

Henrietta Haukrogh udtaler: ”Vi har fået en fantastisk opbakning fra Aalborg Kommune, andre frivilligorganisationer og fonde. Således har Lykkebofonden doneret et beløb til belysning af Aalborgtårnet. Også Melsonfonden har doneret beløb til kampagnen.”

Klubben kan desuden fortælle, at Kvindernes Internationale Dag den 8. marts 2024 vil blive markeret med en foredrags- og musikaften i Folkekirkens Hus. Under denne begivenhed vil musiker og forfatter Simona Abdallah dele sin personlige kamp mod kulturelle traditioner for at opnå retten til at leve sit liv, som hun vil.

Zonta arbejder for at skabe et bedre liv for kvinder og piger med FNs verdensmål nr. 5 som ledestjerne. Zonta Internationals projekter drives i partnerskab med FN og andre ledende NGOer. Zonta har desuden konsultativ status i Europarådet. I Zonta er omkring 27.000 medlemmer fordelt på 67 lande.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

Relaterede Artikler

Traditionsrigt køkkenfirma i stor turn around
Erhverv & Samfund

Boform på Porsvej får ny medejer

20. september 2026
Skolefest med succes: 7. klasser klar til Berlin
Erhverv & Samfund

Bekymrende opslag om Gl. Hasseris Skole viste sig ikke at være reel trussel

16. september 2026
Ny elev på Hasseris Gymnasium
Erhverv & Samfund

Ny elev på Hasseris Gymnasium

13. september 2026
Grænseændringer mellem Aalborg og Hasseris
Erhverv & Samfund

Grænseændringer mellem Aalborg og Hasseris

12. september 2026
Unge skal føle sig tryggere på vej hjem fra nattelivet
Erhverv & Samfund

Unge skal føle sig tryggere på vej hjem fra nattelivet

10. september 2026

Næste
Aalborg KFUM Fodbolds Oldboys vandt DM-Finalen

Aalborg KFUM Fodbolds Oldboys vandt DM-Finalen

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Nr. 7 2026

Nr. 8 2026

Nr. 9 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.