• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Moderne kvindenetværk: Præsidentstafetten gives videre

Moderne kvindenetværk: Præsidentstafetten gives videre

Rita Cancino Troncoso har været medlem af Aalborg Zontaklub siden 2015 og Henrietta Haukrogh siden 2019, og det er tydeligt, at begge kvinder er passionerede omkring det frivillige kvindepolitiske arbejde i organisationen.

Helena RavnsbækAf Helena Ravnsbæk
2. juni 2023

I Aalborg Zontaklub arbejder netværket for at fremme kvinders position i samfundet – både lokalt, nationalt og internationalt. Og nu hvor præsidentstafetten gives videre, vil klubbens formål fortsat være i en moderne kvindepolitiske ånd.

Zonta-netværket arbejder for en verden, hvor alle kvinder har mulighed for at udnytte deres fulde potentiale. Organisationen arbejder for, at kvinder har adgang til alle ressourcer og er repræsenteret i besluttende organer og erhverv på lige fod med mænd og for en verden, hvor ingen kvinder lever i frygt for vold.

Visionen understøttes gennem forskellige initiativer og donationer, og i Aalborg Zontaklub arbejder medlemmerne frivilligt for at gøre verdenen til et bedre sted for kvinder – både lokalt, nationalt og internationalt.

I Aalborg holder den lokale Zontaklub til i Hasseris, hvor de ti årlige møder foregår på Svalegaarden og på restaurant Aktuel i Hasseris Bymidte. Hasseris Avis møder to kvinder fra Aalborg Zontaklub i bymidten, hvor præsidentstafetten netop er blevet videregivet fra den ene til den anden på klubbens årsmøde i april.

Den afgående præsident er Rita Cancino Troncoso, som har ført dirigentstokken de seneste to år, og nu er det klubbens forhenværende vicepræsident, Henrietta Haukrogh, der kommer til at lede slagets gang i de næste to.

Makkerskab

I Zonta sidder man to år på præsidentposten, hvor man arbejder tæt sammen med sin vicepræsident. Derfor kender Rita Cancino Troncoso og Henrietta Haukrogh hinanden ganske godt, da de i de seneste par år løbende har udviklet dagsordener og sparret sammen.

”Det har været et godt makkerskab, og det kendetegner faktisk ånden i hele klubben. Vi er gode for hinanden, hvor vi kan trække på hinandens spændende kompetencer og kvaliteter,” siger den nye præsident, Henrietta Haukrogh.

Nu hvor stafetten gives videre, overlader Rita Cancino Troncoso præsidenttitlen til sin tidligere vicepræsident og træder selv ud af bestyrelsen i klubben.

”Henriettas opgave bliver, at hun skal samle trådene fra de forskellige udvalg og tage imod nye medlemmer. Derudover bliver hun leddet til Zonta Danmark, hvor hun deltager i de nationale møder som repræsentant for vores klub,” siger Rita Cancino Troncoso.

Kvinder med meninger

Henrietta Haukrogh fortæller, at hun glæder sig til at komme i gang med sin nye post i klubben, hvor hun først og fremmest vil sørge for en moderne ledelsesstil og god stemning.

”Vi forsøger at lave en moderne organisering, hvor der i klubben er meget medledelse i vores syv aktive udvalg. Jeg vil have fokus på lederne af udvalgene og sørge for, at vi er smedet godt sammen,” siger hun og tilføjer: ”Vi er jo alle nogle kvinder, der har nogle stærke meninger. Heldigvis for det. Der er jo også det, der gør, at det er sjovt at være med. Vi har nogle gode debatter, men der skal stadig være god stemning i butikken, hvor vi værner om hinanden,” smiler hun.

Klubben har i de seneste år oplevet en fremgang i medlemmer, og i dag er 27 kvinder med, når møder og arrangementer afholdes. Hvert medlem deltager i mindst ét af de syv udvalg, og det forpligter til at udvikle nye initiativer og projekter. Derfor skal man også som nyt medlem være villig til at påtage sig et ansvar, siger Rita Cancino Troncoso.

”Det ligger implicit i et medlemskab, at man yder en indsats. På samme tid er det også netværksskabende at blive en del af et udvalg, for når man kommer ind og arbejder aktivt i udvalgene, opstår lynhurtigt nye venskaber. Men vi er her også af en grund. Det er jo ikke bare for hyggens skyld.”

En ny fortælling

Zonta er en uafhængig international NGO fra 1919, som stammer fra USA. I dag har Zonta mere end 27.000 medlemmer fordelt på 1.133 klubber og 62 lande. De senere år har organisationen bevæget sig væk fra en støvet forestilling om at være velgørende, for det giver, ifølge Rita Cancino Troncoso, et misvisende forhold mellem giver og modtager. Hun fortæller, at klubben i stedet bør opfattes som en græsrodsbevægelse, der arbejder for at skaffe midler til at fremme kvinders udviklingsposition i hele verdenen.

”Vi har jo et fantastisk formål, hvor vores initiativer kommer andre kvinder til gode. Vi er med til at gøre noget for andre, men vi bliver selvfølgelig også selv beriget med hinanden og de organisationer, som vi samarbejder med,” siger Rita Cancino Troncoso.

”Det er rart, at man også efter sit arbejdsliv kan være med i noget, hvor man føler, at man virkelig kan gøre en forskel for andre,” tilføjer Henrietta Haukrogh, der også understreger, at yngre kvinder er mere end velkomne i netværket, men at det selvfølgelig forudsætter, at de har tid til det.

Læs resten af artiklen i den trykte udgave eller her på netavisen.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 
 
 

Relaterede Artikler

Nød lærer nøgen kvinde at spinde
Erhverv & Samfund

Nød lærer nøgen kvinde at spinde

9. maj 2026
Rigtige Mænd cykler for Ventilen
Erhverv & Samfund

Rigtige Mænd cyklede til fordel for Ventilen

5. maj 2026
Et skifte i både rolle og ramme
Erhverv & Samfund

Et skifte i både rolle og ramme

2. maj 2026
Nye boliger af Himmerland Boligforening skal danne landsbyfællesskab
Erhverv & Samfund

Nye boliger af Himmerland Boligforening skal danne landsbyfællesskab

28. april 2026
Advokatens klumme: Når bobestyreren træder til
By & Bolig

Advokatens klumme: Ophavsret og dummebøder

20. april 2026
Næste
Takket være donation: Alpacaer, musik og hoppeborg for børn med autisme

Takket være donation: Alpacaer, musik og hoppeborg for børn med autisme

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.