Mur i Hasseris Villaby har ført til langvarig strid med kommunen

En mur langs grunden til et nybygget hus i Hasseris Villaby har udviklet sig til en længerevarende konflikt med Aalborg Kommune. Husejer Michael Saxtoft erkender, at muren ikke overholder lokalplanen, men undrer sig over kommunens håndtering af sagen og de lignende konstruktioner, han mener findes i nabolaget.

Da Michael Saxtoft og hans kone for nylig byggede nyt hus i Hasseris Villaby, var det med et ønske om at skabe en bolig, der passede ind i kvarterets eksisterende arkitektur. Resultatet blev efterfølgende indstillet til præmiering, og også området omkring huset skulle harmonere med omgivelserne.

I forbindelse med byggetilladelsen havde ægteparret fået lov til at opføre en mur til postkassen ved vejen. Under arbejdet besluttede de at videreføre muren i lavere sektioner langs grunden, hvor der tidligere havde været en bedkant af kampesten. De nye murstykker blev mellem 40 og 80 centimeter høje. Parret fandt løsningen naturlig, da de havde bemærket lignende afgrænsninger andre steder i kvarteret.

Men efter en anmeldelse fra en anden beboer viste det sig, at muren var i strid med lokalplanen. Dermed begyndte en byggesag, som siden har udviklet sig til en længerevarende konflikt med Aalborg Kommune.

Undrer sig over andre mure
Michael erkender over for Hasserisavis.dk, at muren ikke burde være opført uden yderligere tilladelse, men pointerer, at han ikke har gjort det med forsæt. Alligevel undrer han sig over, at kommunen tidligere havde godkendt den del, der skulle bruges til postkassen, selvom denne efter hans opfattelse også er i strid med lokalplanen. Samtidig har han svært ved at forstå, hvorfor hans egen mur skal ændres, når han mener, at lignende konstruktioner findes flere steder i området.

Ved en nærmere undersøgelse af ejendommene inden for samme lokalplanområde har Michael registreret mere end 20 konstruktioner, som han vurderer bryder med bestemmelserne. Det er dog ikke afklaret, om de øvrige konstruktioner er omfattet af dispensationer eller andre særlige forhold. Michael har efterfølgende forelagt kommunen sine observationer, men oplever ikke, at det har ført til en nærmere undersøgelse.

”Vi har konfronteret kommunen med disse, men får at vide, at vi skal angive/anmelde de tilfælde, før kommunen vil gøre noget ved dette.”

Det har fået ham til at stille spørgsmål ved, hvordan reglerne håndhæves i området.

”Ud over at det virker forkert, at vi skal rende rundt og ’stikke’ hinanden, så er der også noget ulogisk over, at nogle må, og vi ikke må.”

Michael fortæller desuden, at han har fundet en tidligere dispensation, som efter hans opfattelse rejser yderligere spørgsmål om kommunens behandling af sagen.

”På et tidspunkt, og i forbindelse med at jeg bliver bedt om at søge dispensation, oplyser kommunen mig, at der ikke tidligere er blevet givet dispensation for ’ikke levende’ hegn. Til trods herfor kan det konstateres, at der tidligere er givet dispensation med henvisning til samme formålsbestemmelse og samme paragraf i lokalplanen – og så tilmed af samme sagsbehandler. Det virker utroværdigt og i strid med, at kommunen skal behandle borgerne lige.”

Tog sagen til borgmesteren
Efter en længere korrespondance med Aalborg Kommune valgte Michael at skrive direkte til Lasse Frimand Jensen, hvilket resulterede i et møde på borgmesterens kontor. Under mødet blev mulige løsninger på sagen drøftet. Michael fortæller, at han efterfølgende forsøgte at følge op på en af de muligheder, der blev nævnt.

”På mødet foreslog Lasse Frimand Jensen selv, at vi klassificerede muren som et skraldespandsskjul, hvilket jeg efterfølgende har skrevet til dem, at jeg ønsker, men det har de ikke svaret på.”

Aalborg Kommune understreger imidlertid, at man ikke kan bekræfte Michaels udlægning af, hvem der fremsatte forslaget. Kommunen oplyser, at den ikke er bekendt med, hvem der foreslog at anvende en del af muren som skjul til affaldsbeholdere.

Samtidig har Michael undersøgt, hvordan muren eventuelt kan ændres, så den overholder lokalplanen. Her er der opstået uenighed om, hvilket terrænniveau murens højde skal måles fra. Kommunen har efter hans beskrivelse taget udgangspunkt i fortovets niveau, mens han selv henviser til bygningsreglementet og en landinspektøropmåling, der viser en forskel på 19 centimeter. Det kan få betydning for, hvor meget af muren der skal fjernes. Michael efterlyser derfor en nærmere begrundelse for kommunens vurdering og ønsker blandt andet afklaret, hvilken betydning bygningsreglementets bestemmelser har for opmålingen.

Påbud har skærpet konflikten
Mens spørgsmålene om murens højde og mulige ændringer fortsat har været uafklarede for Michael, har Aalborg Kommune udstedt et påbud om forholdet. Det har Michael gjort indsigelse imod, og sagen er efter hans oplysninger siden blevet fulgt op med en tiltalebegæring. Michael er især frustreret over, at han fortsat mener at mangle svar på spørgsmål, som efter hans opfattelse har betydning for, hvordan muren kan bringes i overensstemmelse med reglerne.

”Det er urimeligt, at jeg ikke får svar, inden kommunen udsteder et påbud, især når svarene til mine spørgsmål definerer, hvordan jeg skal komme videre.”

Ægteparret har desuden fået opbakning fra naboerne på vejen, som har skrevet under på, at de ønsker muren bevaret. For Michael handler sagen derfor ikke kun om selve muren, men også om oplevelsen af at stå i en langvarig konflikt uden at kunne få afklaret mulighederne for en løsning.

”Alt i alt er vi efterladt med en træls følelse – en følelse af magtløshed og af at blive totalt ignoreret.”

Trods frustrationen understreger Michael, at parret ikke bevidst har forsøgt at omgå reglerne.

”Vi har gjort noget, vi fandt ud af, at vi ikke måtte. Dog ikke bevidst. Det er vi kede af, men kan vi ikke prøve at se det hele lidt for det, det er. Vi er ikke den eneste og slet ikke det grelleste.”

Kommunen henviser til lokalplanen
Aalborg Kommune er blevet forelagt kritikken og har sendt Hasserisavis.dk en skriftlig kommentar fra forvaltningsgrenchef Mette Hesthaven. Hun oplyser, at kommunen gennem længere tid har været i dialog med Michael om sagen og mulighederne for at finde en lovlig løsning.

“Kommunens afgørelse er truffet på baggrund af den gældende lokalplan for ejendommen, der blandt andet stiller krav om levende hegn, ligesom der gælder en byggelinje, som har til formål at friholde forhaverne for bygninger og lignende anlæg.”

Ifølge Aalborg Kommune skal ansøgninger om dispensation vurderes konkret, og der kan være forskellige hensyn, som skal afvejes. En ansøgning kan efter en forudgående naboorientering forelægges det politiske udvalg, der har mulighed for at meddele dispensation, hvis der er saglige planmæssige grunde til det.

I forbindelse med sagen har kommunen også undersøgt muligheden for at behandle en eventuel dispensationsansøgning politisk.

”Her har det været tilkendegivet, at der umiddelbart ikke er politisk flertal for at fravige lokalplanens bestemmelse om, at hegn skal være levende.”

Sagen er påklaget til Planklagenævnet, og kommunen afventer nævnets behandling.

”Af hensyn til den verserende klagesag har vi ikke yderligere bemærkninger til sagens konkrete forhold,” oplyser Mette Hesthaven.

Læs resten af november-avisen her