• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Ny tovholder for Kulturklub FOKUS

Ny tovholder for Kulturklub FOKUS

Ulla Kjærsgaard brænder for kultur og fællesskab og glæder sig til at videreudvikle kulturklubbens programindhold. Foto: Kulturklub FOKUS

Matias Kirstein PetersenAf Matias Kirstein Petersen
14. august 2025

Efter 20 år som tovholder og idémand for Kulturklub FOKUS giver Lars Bang Jensen stafetten videre til Ulla Kjærsgaard, der fremover skal lede klubben.

Hos Kulturklub FOKUS er det tid til forandring, og Lars Bang Jensen, der har været den drivende kraft bag klubbens succes siden dens opstart i 2005, overdrager således ledelsesansvaret til Ulla Kjærsgaard. Under Lars Bangs ledelse har Kulturklub FOKUS været en kulturplatform, hvor medlemmerne har kunne deltage i et væld af begivenheder og få unikke oplevelser. Nu tager Ulla Kjærsgaard over som tovholder, og hun har en stærk passion for kultur og fællesskab.

“Jeg er utrolig glad for at få muligheden for at lede Kulturklub FOKUS og blive en del af dette fantastiske fællesskab. Jeg er ydmyg overfor opgaven, men jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med medlemmerne og et mindre redaktionsudvalg om at udvikle spændende programindhold,” fortæller Ulla Kjærsgaard om sin nye rolle.

Vil bringe nye nuancer ind
Ulla Kjærsgaard er allerede et velkendt ansigt i Aalborg som leder af Pilates Aalborg, men hendes engagement i kulturlivet rækker videre. Hun er nemlig også organist i Støvring Kirke og har et hjerte, der brænder for musik og for at skabe fællesskaber omkring kulturelle oplevelser. Det ser Ulla Kjærsgaard frem til at bringe i spil, når hun fremover skal føre Kulturklub FOKUS videre med nye idéer og perspektiver.

”Det er vigtigt for mig at bevare de klassiske kulturtemaer som litteratur, kunst og musik, men samtidig bringe nye nuancer ind. Kulturklubben skal fortsat være et samlingspunkt, hvor vi dyrker de kulturelle fællesskaber – og gerne i endnu højere grad i fremtiden.”

Et stærkt og aktivt fællesskab
Kulturklub FOKUS, der er en del af FOKUS Folkeoplysning og modtager støtte fra Aalborg Kommune via folkeoplysningsloven, har gennem de sidste 20 år opbygget et stærkt og aktivt fællesskab. Klubben har omkring 500 medlemmer, som mødes på kryds og tværs til mere end 50 arrangementer årligt.

Lars Bang Jensens vision for en klub for kulturinteresserede har haft stor indflydelse på både klubbens medlemmer og Aalborgs kulturliv. Gennem årene har Kulturklubben samarbejdet med flere af byens kulturinstitutioner, og dette samarbejde vil nu fortsætte under Ulla Kjærsgaards ledelse.

Koncerter og foredrag
I det kommende efterårsprogram kan medlemmerne se frem til over 50 arrangementer, herunder en fortællekoncert med Julie Berthelsen og et foredrag med Kristian Thulesen Dahl om sine ungdomsår i Aalborg. Du finder mere info om samt tilmelding til de enkelte arrangementer i efteråret her: fokus-folkeoplysning.dk/kurser-og-workshops/projekter/kulturklubben.

Læs resten af august-avisen her

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Ny aktivitetskoordinator hos Aalborg SeniorSport
Nyheder

Ny aktivitetskoordinator hos Aalborg SeniorSport

11. marts 2026
Fra Dubai til Aalborg: Nu sælger Mark Andersen liebhaveri i Aalborg
By & Bolig

&LIVING kan bryste sig af høje salgsrater og stor efterspørgsel

10. marts 2026
Dato for årsopgørelsen er fastlagt
Erhverv & Samfund

Dato for årsopgørelsen er fastlagt

9. marts 2026
Rekordhesten Menza markerer sig i toppen af dansk travsport
Nyheder

Rekordhesten Menza markerer sig i toppen af dansk travsport

8. marts 2026
Lucca Dahl Nordlund: Ung artist med blikket rettet fremad
Erhverv & Samfund

Lucca Dahl Nordlund: Ung artist med blikket rettet fremad

7. marts 2026
Næste
Byrådet fjerner flere trafikale restriktioner

Byrådet fjerner flere trafikale restriktioner

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.