Ole Droob landede sit absolutte drømmejob, da han i 2018 tiltrådte stillingen som rektor på det gymnasium, han selv har gået på: nemlig Hasseris Gymnasium. Undertegnede har mødt den 56-årige tidligere reserveofficer, hvis militære baggrund spiller en stor rolle i synet på samt tilgangen til ledelse.
Nogle drenge drømmer om at blive brandmand eller pilot, mens andre håber, at deres fodboldtalent rækker til en fremtidig plads i startelleveren på det danske landshold. Men for Ole Droob kredsede tankerne om et lidt andet karrieremål: Han ville være gymnasierektor. Men ikke på hvilket som helst gymnasium. Allerede som 21-årig havde Ole nemlig udset sig chefstolen på Hasseris Gymnasium, hvorfra han selv blev student i 1988. Og 30 år senere landede Ole så det, man må betegne som hovedpersonens drømmejob, da han i oktober 2018 returnerede til Hasseris Gymnasium i stillingen som skolens nye rektor. Her har han ansvaret for 116 medarbejdere og endnu flere elever, og den fortsatte store begejstring for jobbet er ikke til at tage fejl af, da Hasserisavis.dk møder 56-årige Ole Droob.
”Det her er mit absolutte drømmejob, og jeg kunne på ingen måde forestille mig at lave noget andet. At være rektor på et gymnasium, man har en helt særlig personlig tilknytning til, er et privilegium uden lige, ligesom det er en sand fornøjelse at have så mange kompetente medarbejdere omkring sig,” fortæller Ole, som forinden havde været rektor på Aalborg City Gymnasium i 12 år.
God ledelse var en mangelvare
Selvom det kan lyde tidligt, at man i en alder af blot 21 år kan redegøre for sit ønskescenarie, hvad angår både fremtidig arbejdsfunktion samt arbejdsplads, havde Ole gjort sig disse tanker år forinden. For det var nemlig allerede, mens han var elev på gymnasiet, at karriereplanlægningen begyndte at tage form.
”Jeg kom på Hasseris Gymnasium og var glad for at gå der. Klassekammeraterne var søde, og jeg fik nogle tætte venner i de år. Selvom der var mange dygtige lærere, var der også nogle, som ikke gjorde samme indtryk. Og så var god ledelse, hvor vi elever blev inspireret, en mangelvare. Man følte, at man var her for skolens skyld og ikke omvendt. Den oplevelse gik i en og satte en masse tanker i gang.”
Militæret som omdrejningspunkt
Ole er mønsterbryder – i hvert fald når det kommer til faglig fordybelse i skolebøgerne, og studentereksamen fra Hasseris Gymnasium banede vejen for, at han som den første i familien kunne søge ind på universitet.
”Ingen i min familie havde gået på gymnasiet, så ud over at have fået en studentereksamen jeg var også den første til at tage en lang videregående uddannelse. Jeg er værftsarbejdersøn og kommer fra et klassisk arbejderhjem i Aalborg. Dog har militæret været omdrejningspunkt for flere familiemedlemmer gennem tiden, heriblandt min morfar, der var modstandsmand i Nibe under 2. verdenskrig.”
Med hensyn til Oles videre studieliv faldt valget på Aalborg Universitet og samfundsfag med historie som sidefag. Men i de mellemliggende to sabbatår gjorde Ole, som øvrige medlemmer af familien, og søgte ind i militæret. Her blev Ole officer, og det var hans første møde med ledelse, hvilket blandt andet indebar at have kommandoen over grupper af soldater samt træffe væsentlige beslutninger. Sideløbende med universitetsstudiet var Ole desuden en del af militæret, og særligt den tid gav ham værdifuld ledelseserfaring.
”I stedet for at have et job på en tankstation eller i Føtex, ligesom mine medstuderende, fortsatte jeg med at udvikle mine lederkompetencer. Her var jeg for eksempel i Balkan i 14 dage som kontrolofficer, hvor min fornemmeste opgave bestod i at skygge en delingsfører og løbende evaluere hans indsats. Militæret har utvivlsomt været enormt værdifuldt for mig i forhold til at udvikle ledelsesmæssige kompetencer, da det lærte mig at motivere andre og stå til ansvar for andres præstationer.”
Tilgangen til ledelse
At kunne motivere og være i stand til at tage ansvar var altså noget, militæret lærte Ole, og begge dele indgår i dag i hans ledelsesstil. For Oles vision er at gøre Hasseris Gymnasium til den bedste ungdomsuddannelse i Nordjylland, og det kræver både engagerede elever såvel som lærere, der trives.
”Militæret lærte mig at tage ansvar og stå til ansvar for andres handlinger. Som leder er det derfor ikke mine medarbejders skyld, hvis noget går galt. Her er skylden min og min alene. Det er nemlig i første omgang mit ansvar at sikre, at forudsætningerne for, at en medarbejder lykkes med en opgave, er til stede,” lyder det fra Ole, som fortsætter:
”Hvis ikke ens medarbejdere føler, at du har deres ryg hundrede procent, indskrænker du deres potentiale – og derved også hele organisationens mulighed for at udvikle sig. Så at placere skylden hos andre, selvom fejlen ligger hos dig, eller at lede via frygt, fører ikke noget godt med sig.”
Ud over et arbejdsmiljø, som gymnasiets ansatte trives i, er det ifølge Ole også vigtigt, at eleverne hver dag føler sig set, hørt og respekteret. Noget, som Ole som sagt følte manglede, da han selv var elev på Hasseris Gymnasium. Derfor har han gjort meget ud af at synliggøre sig som rektor og gøre hele rektor-figuren mindre autoritær.
”I min tid på Hasseris Gymnasium var rektor en nærmest usynlig skikkelse, som man mere eller mindre kun så, når der var problemer, eller hvis man havde lavet ballade. Han var altså forbundet med noget negativt og ubehageligt. Det syn på rektor har jeg lavet om på ved at involvere mig i elevernes hverdag gennem en uformel omgang, hvor jeg snakker med dem om alt muligt i og udenfor klasselokalet. Følelsen af, at jeg vil eleverne det bedste, tror jeg, kan være med til at motivere dem i deres skolegang, ligesom min passion for skolen forhåbentlig smitter af.”
Dannelse på skoleskemaet
For Ole handler årene i gymnasiet ikke kun om karaktererne på eksamensbeviset. Det handler i lige så høj grad om at bidrage til at forme den enkelte elev til et ansvarligt og reflekterende individ med karakter. Derfor er dannelse noget, som er gennemgående i hverdagen på Hasseris Gymnasium – fra den måde eleverne møder hinanden og lærerne på i og udenfor undervisningen, til de værdier, der præger fællesskabet.
”Gymnasiet drejer sig ikke kun om faglighed og høje karakterer. Det skal også lære en, hvordan vi taler til hinanden, forstår vores egen kultur og møder andre med respekt. For mig er det derfor afgørende, at eleverne, ud over sprog- og matematikkundskaber, også tilegner sig en forståelse af deres rolle i samfundet og betydningen af at tage ansvar – både for sig selv og for andre.”
Status over den hidtidige tid i chefstolen
Da jeg i vores snak afslutningsvis beder Ole om at forholde sig den hidtidige tid som rektor, fyldes et ellers skarpt blik (man er vel tidligere militærmand) med en blid glæde, der afslører en indre stolthed over alt det, han og resten af gymnasiet har opnået – og det med god grund. Ole kan nemlig se tilbage på en seks og et halvt år i chefstolen, som senest har budt på en topplacering i den nationale trivselsmåling blandt landets gymnasier.
”Takket være nogle ekstremt dygtige medarbejdere og engagerede elever har vi i fællesskab formået at skabe et konkurrencedygtigt og ikke mindst inkluderende gymnasium, hvor det både er rart at arbejde og gå i skole. Sidste år kom vi helt til tops i den nationale trivselsmåling, kun overgået af et sjællandsk privatgymnasium, og dermed indtager vi førstepladsen blandt alle offentlige gymnasier i Danmark. Det er jeg umådelig stolt over, og jeg ser frem til at bidrage til, at Hasseris Gymnasium de næste mange år skal være et af de bedste uddannelsessteder i Nordjylland,” slutter Ole Droob.
