• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Plads til kærlig pleje: Dyrehospital drømmer om større klinik

Plads til kærlig pleje: Dyrehospital drømmer om større klinik

Foto: Jesper Franzen.

Helena RavnsbækAf Helena Ravnsbæk
27. oktober 2024

Det summer af liv på Aalborg Dyrehospital, men nu er der ved at være så travlt, at både dyrlæger og sygeplejersker må kante sig uden om hinanden.

I venteværelset sidder ejere med både små og store firbenede venner, alle med øjnene mod døren, hvor en dyrlæge snart vil kalde deres navn.

Men bag den rolige facade håndterer de flittige dyrlæger og veterinærsygeplejersker hver dag logistikken for at få konsultationer, behandlinger og operationer til at gå op i de små, travle rum. For pladsen på Aalborg Dyrehospital er ved at være trang, og dyrlægerne drømmer om en større klinik.

“Vi har simpelthen for lidt plads. At få flere kvadratmeter er noget, vi har ønsket os i årevis,” siger Mette Rønn-Landbo, medejer af dyrehospitalet. “Vi flytter os hele tiden for hinanden, og det begynder virkelig at presse på nu.”

I dyrenes verden

Mette, der har været en del af hospitalet i 30 år, står med stetoskopet om halsen og et varmt smil, klar til at tage imod dagens patienter. Med speciale i hjertesygdomme og ultralyd møder hun alt fra en gammel kat med nyreproblemer til en ung hund med hjertefejl.

“Min yndlingspatient er den gamle kat,” fortæller Mette. “De har levet et langt liv og betyder så meget for deres ejere. Derudover byder de på mange spændende faglige udfordringer, som jeg kan hjælpe dem med.”

Mette har også haft fornøjelsen af at scanne eksotiske dyr som tigere, aber og isbjørne i Aalborg Zoo, men på en typisk dag arbejder hun primært med smådyr, især hunde og katte.

Foto: Jesper Franzen.

I løbet af en dag har hun typisk 10-12 dyr igennem sine hænder, hvor hun undersøger, scanner og giver både beroligende ord og nogle gange kedelige beskeder til dyrenes ejere.

Menneskerne i snoren

For Mette handler det ikke kun om dyrene; det er lige så vigtigt at pleje kontakten med de mennesker, der står i den anden ende af snoren.

“Det bedste ved mit job er – udover et varmt, vådt hundekys – ikke bare kontakten med dyrene, men også deres ejere,” forklarer hun. Men hun ved også, at det ikke altid er spændende nyheder, man skal bringe til dem.

“Vi har mange ældre medborgere, der kommer med deres kære, og for mange er deres dyr det eneste, de har. De giver dem livsglæde og motivation til at komme op om morgenen. Men når vi et punkt, hvor vi ikke længere kan etisk forsvare at holde dyret i live, må vi desværre sige farvel. Det kan være virkelig hårdt, især når vi ved, at gamle Holger måske mister sin livsgnist, hvis vi afliver lille Pelle.”

Men patientomsorg er ikke noget, man lærer på studiet; det er en kunst, man selv må mestre, når man træder ind i praksis.

“Man må hele tiden sørge for at have sine følelser med og kunne tage godt hånd om ejer, for selvom jeg står med en spændende diagnose, skal jeg måske samtidig give en svær besked til ejer. Men det er noget, man lærer at håndtere over tid,” forklarer Mette og tilføjer, at ejere heldigvis ofte er søde og ansvarsfulde.

Plads til kærlig pleje

Selvom klinikken har travlt med mange patienter dagligt, sætter Aalborg Dyrehospital en ære i den tætte kontakt til dyreejere, og meget af kommunikationen foregår telefonisk. Mette viser os det lille kontor, hvor fem telefonpladser står tæt placeret, og hvor telefonerne bimler oveni hinanden.

“Her sidder vi rigtig tæt,” siger hun med et smil, mens hun åbner døren.

“Vi bruger utrolig meget tid på at ringe til folk, give dem resultater på prøver eller for at høre, hvordan det går med patienten,” forklarer Mette.

Derudover tjekkes der op med ejerne flere gange dagligt, hvis et dyr er indlagt, for at sikre, at de er informeret og trygge. Derfor kan være hektisk på kontoret, når alle fem telefoner er i gang, og Mette og kollegaerne drømmer om at få et større og mere hensigtsmæssigt kontor.

En anden sag, hun brænder for, er konceptet “Cat Friendly Clinic,” som giver katteejere mulighed for at vente i en rolig og afskærmet del af venteværelset uden hunde. Aalborg Dyrehospital er allerede certificeret som “Cat Friendly Clinic,” men Mette ønsker endnu mere for de finde kattevenner.

“Vi vil gerne lave en rigtig kattelounge! Et sted, hvor kattene kan sidde i ro og mag sammen med deres ejere, uden at føle sig stressede,” siger hun.

Drøm om udvidelse

Aalborg Dyrehospital har længe drømt om at udvide, og nu begynder ønsket om et større hospital endelig at tage form i skitsebøgerne.

“Det ville være fantastisk at have sit eget konsultationsrum, så vi slipper for at hoppe rundt, mens den anden dyrlæge bruger det,” forklarer hun, mens hun viser os hendes rum, som hun deler med en kollega.

“Vi har et enormt potentiale for en udvidelse, for vi har mange kunder,” siger Mette. “Vi har alt for travlt faktisk, og derfor har vi også ansat ekstra personale, men vi skal hele tiden flytte os for hinanden. Vi mangler simpelthen kvadratmeter.”

Drømmen om et større hospital er derfor mere levende end nogensinde.

“Vi håber virkelig, at en udvidelse kan blive en realitet i fremtiden,” siger Mette. For hende og kollegerne er ønsket om mere plads ikke bare et spørgsmål om komfort – det handler om at kunne fortsætte med at levere den høje kvalitet af pleje, som de brænder for.

Læs resten af oktoberudgaven i vores arkiv!

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Nyt finansielt kraftcenter i Hasseris
Erhverv & Samfund

Nyt finansielt kraftcenter i Hasseris

16. juli 2026
Donation skal skabe nye oplevelser hos Reden Aalborg
Erhverv & Samfund

Donation skal skabe nye oplevelser hos Reden Aalborg

13. juli 2026
20 år i Salling Group: Peter sætter fællesskabet først
Erhverv & Samfund

20 år i Salling Group: Peter sætter fællesskabet først

13. juli 2026
Albert dansede sig til EM-guld i hiphop
Erhverv & Samfund

Albert dansede sig til EM-guld i hiphop

12. juli 2026
Et stærkt marked møder ny usikkerhed
Erhverv & Samfund

Et stærkt marked møder ny usikkerhed

11. juli 2026
Næste
Klar, parat, løb: Hasserisløbet skydes i gang i weekenden

Klar, parat, løb: Hasserisløbet skydes i gang i weekenden

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Nr. 7 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.