• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Kultur & Aktiviteter

Så til søs med unikke marinemalerier

Så til søs med unikke marinemalerier

Borgmester Lasse Frimand Jensen (tv) og Günter Brinkhoff.

RedaktionenAf Redaktionen
13. april 2024

Springeren – Maritimt Oplevelsescenter har nu åbnet en helt unik og sjælden udstilling af marinemalerier, som Danmarks mest kendte og produktive marinemaler Victor Qvistorff har malet.

Ved en velbesøgt reception, fredag den 5. april, erklærede Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen den helt specielle udstilling for åben. Borgmesteren lagde i sin åbningstale vægt på, at der bag den helt unikke udstilling af både sjældne og meget smukke marinemalerier ligger to væsentlige historier gemt.

Dels at kunstneren Victor Qvistorff, der levede i perioden fra 1882 til 1953, var en af Danmarks mest betydende marinemalere, men også at en af kunstnerens sønner, den 90-årige Palle Qvistorff, havde taget turen fra Sjælland og til Aalborg for at se faderens marinemalerier udstillet på Springeren – Maritimt Oplevelsescenter.

Qvistorff-familien var rigt repræsenteret

“Og jeg har taget stort set hele min familie med, for mange af kunstmalerens børnebørn, der nu alle er voksne mennesker, er her også ved denne flotte åbning af udstillingen,” lød det fra Palle Qvistorff, der var både glad og rørt over, at man i Aalborg således er med til at fastholde og udstille hans fars kunst.

Også kunstnerens barnebarn Christine Qvistorff, som sammen med sin ægtefælle havde taget turen fra Ringsted, var begejstret.

“Det er ganske unikt således at se disse værker udstillet på bedste vis, og det er stort for hele familien at få præsenteret en del af vores familiemæssige arv gennem denne udstilling,” sagde Christine Qvistorff.

Til åbningen af udstillingen var der stor interesse for malerierne.

Skabt international kontakt

Men også at selve udstillingen skyldes en nær kontakt, som Springeren – Maritimt Oplevelsescenter har etableret med Qvistorffsamleren Günter Brinkhoff, der bor i Hamborg i Tyskland.

Han har gennem mange år samlet langt over 100 værker af marinemaler Victor Qvistorff, og han har både udlånt værkerne og samtidigt været meget interesseret i, at et udsnit af denne imponerende samling kunne blive udstillet i Aalborg og dermed i kunstnerens fødeland.

Günter Brinkhoff (tv) og Palle Qvistorff.

“Jeg er både beæret og stolt over, at der er etableret en nær kontakt mellem museet i Aalborg og jeg. En kontakt som i øvrigt er udvidet med nære relationer mellem Springeren – Maritimt Oplevelsescenter og Internationales Maritimes Museum im Hamburg, hvor malerierne også har været udstillet,” lød det fra Günter Brinkhoff i hans tale ved åbningen. Og han supplerede:

“Ikke mindst den flotte velkomst og at så mange af Victor Qvistorffs efterkommere er mødt frem til ferniseringen af udstillingen, betyder meget for mig,” udtalte Günter Brinkhoff med både glæde og stolthed.

Glad direktør og borgmester

“Jeg er glad for, at vi har kunnet etablere denne særudstilling, fordi det både understreger den alsidighed, vi har i vores præsentation af den maritime historie, men også fordi det har åbnet op for nye spændende internationale relationer, som vi helt sikkert vil få mere glæde af fremadrettet,” udtalte en glad direktør Mads Sølver Pedersen fra Springeren – Maritimt Oplevelsescenter.

Günter Brinkhoff i midten af Qvistorff-familien.

“Som borgmester for Aalborg glæder det mig, at byens maritime oplevelsescenter har evnet at skabe både internationale kontakter, men i særdeleshed at man gennem personlige relationer har evnet at tiltrække en så væsentlig udstilling. Det vidner om udsyn og initiativ, der lover godt for fremtidige aktiviteter på Springeren – Maritimt Oplevelsescenter,” supplerede borgmester Lasse Frimand Jensen, inden han erklærede udstillingen for åben.

Udstillingen kan ses på Springeren Maritimt Oplevelsescenter frem til den 1. september 2024.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 

Relaterede Artikler

Nu samles der ind til Lyserød Lørdag 2026
Kultur & Aktiviteter

Nu samles der ind til Lyserød Lørdag 2026

4. september 2026
Naturen kalder: Kunstudstilling på Huset i Hasserisgade
Kultur & Aktiviteter

41 udstillere samles til kunsthåndværkermarked i Huset

2. september 2026
Seniorer samles til aktiv dag på Dyrskuepladsen
Kultur & Aktiviteter

Seniorer samles til aktiv dag på Dyrskuepladsen

18. august 2026
Spiritusfestival i vækst flytter til Aalborg Stadion
Kultur & Aktiviteter

Spiritusfestival i vækst flytter til Aalborg Stadion

18. august 2026
Nye ansigter skal være med til at forme hverdagen i Hasseris Kirke
Kultur & Aktiviteter

Nye ansigter skal være med til at forme hverdagen i Hasseris Kirke

16. august 2026
Næste
Farver, snit og stil: Vink farvel til tøjkrisen

Farver, snit og stil: Vink farvel til tøjkrisen

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Nr. 7 2026

Nr. 8 2026

Nr. 9 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.