• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Kultur & Aktiviteter

Smart plast og lækker rom

Smart plast og lækker rom

Knud Werner Kristensen kendte historien om A. H. Riise. Privat foto.

RedaktionenAf Redaktionen
9. marts 2022

Usædvanligt men velfungerende produktmix på Springeren – Maritimt Oplevelsescenter. 

Hvad har praktiske og gennemtænkte plastprodukter med rom fra vestindiske A.H. Riise med hinanden at gøre? Ikke ret meget vil de fleste nok tænke, men det modbeviste næsten 50 mænd og kvinder ved en fornøjelig aften på Springeren – Maritimt Oplevelsescenter. 

Her var der nemlig indbudt til en præsentation af de seneste smarte produkter og opbevaringsløsninger fra Tupperware kombineret med en romsmagning og muligheden for at købe en velsmagende flaske med hjem. 

Ny specialrom frigivet 

– Det er faktisk 3. gang, vi afholder denne type arrangementer, men det er så længe siden, grundet nedlukning og restriktioner, så derfor var alle sejl sat til i går aftes, forklarer souschef Susi Bolander fra Springeren, der i øvrigt selv er velbevandret i rom og de mange smagfulde variationer, man kan nyde.  

– Især i år havde vi meget store forventninger til en helt ny Signature-rom, som blev frigivet til salg fra klokken 10 om formiddagen, samme dag som vi afholdt arrangementet plast og rom, og den første flaske til den nette pris af godt 1.500 kr. var allerede solgt en times tid efter, supplerer Susi Bolander. 

Poul Erik Skovbo og den nye Signature Rom. Privat Foto.

Godt at mændene er med 

Anne Dyhrberg, der er Tupperware teamleder, var også rigtigt godt tilfreds med aftenen.  

– Jeg får lejlighed til at præsentere nyheder og smarte løsninger for et interesseret publikum, og faktisk er det en stor fordel, at kvinderne har taget deres mænd med. De er her nok i udgangspunktet mest for romsmagningen, men det er faktisk mændene, der køber flest af mine produkter i løbet af aftenen. De er bare nemmere at begejstre for en smart løsning, fastslår Anne Dyhrberg med et smil. 

For nu at vise den praktiske anvendelse af hendes produkter, lavede hun i øvrigt på mindre end et minut en lækker pesto for øjnene af deltagerne. En pesto, som selvfølgelig endte på tag-selv-bordet af lækker mad, der også var en del af arrangementet. Og pestoen – ja, den blev spist op! 

Direktør Mads Sølver Pedersen nikker helt genkendende til dette. Derfor fremhævede han også i sin velkomsttale, at han selv var der for plastprodukterne, mens souschef Susi Bolander var der for rommen, lød det med et stor smil, over at lokalet var stuvende fuldt af glade gæster. 

Initiativ med historisk afsæt 

Knud Werner Kristensen er medlem af foreningen Springerens Venner, og han understregede, at det var romsmagningen, han gik efter. 

-Jeg synes, det er vigtigt, at vi bakker op omkring alle gode initiativer, og jeg skal helt sikkert have en flaske eller to med hjem. Springeren har en tradition for at sælge rom, og specielt fører man et righoldigt udvalg af rom fra den dansk/vestindiske producent A. H. Riise. Han var i øvrigt en dansk apoteker fra Ærøskøbing, der i 1838 udvandrede til Skt. Thomas på Jomfruøerne, lød det fra Knud Werner Kristensen, der er godt inde i den maritime historie på Springeren. 

Forrest Helle Fisker. Bag hende Tupperware teamleder Anne Dyhrberg, og Palle Christiansen, der ser på en praktisk beholder. Privat foto.

Også ægteparret Helle Fisker og Kenneth Andersen havde fundet vej til begivenheden. 

– Vi har fået det anbefalet af en arbejdskollega, og det lød som en sjov kombination. Det lever da fuldstændigt op til vores forventninger. Godt selskab, god mad og med muligheden for at købe både noget praktisk og velsmagende med hjem, fastslog Helle Fisker.  

– Selvom vi bor i Aalborg, har vi faktisk aldrig været på museet. Men det skal vi helt sikkert besøge, efter det vi har set i aften, sluttede Kenneth Andersen. 

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Længere åbningstider giver flere timer i Aalborgtårnet
Kultur & Aktiviteter

Længere åbningstider giver flere timer i Aalborgtårnet

10. juli 2026
Kultur & Aktiviteter

Nibe Festival sender millioner tilbage til fællesskabet efter veloverstået festival

6. juli 2026
Kultur & Aktiviteter

Rekordår og 40-års jubilæum: Nibe Festival er skudt i gang

2. juli 2026
Ny koordinator skal styrke fællesskab på LOA
Kultur & Aktiviteter

LOA søger flere gaster til sejlads mod Stavanger

2. juli 2026
Festivaltasken: Her er otte ting, der er gode at have med
Kultur & Aktiviteter

Festivaltasken: Her er otte ting, der er gode at have med

29. juni 2026
Næste
Nu får vi endnu flere flotte og vilde blomster i Hasseris

Nu får vi endnu flere flotte og vilde blomster i Hasseris

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Nr. 7 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.