• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
Hjem Nyheder

Stor tilfredshed med Aalborgs hjemmepleje

Stor tilfredshed med Aalborgs hjemmepleje
RedaktionenAf Redaktionen
1. februar 2023

En ny analyse viser, at Aalborg Kommunes ældre er særdeles godt tilfredse med den personlige pleje og praktiske hjælp, de modtager fra kommunens hjemmepleje.

Analysefirmaet Megafon har på vegne af Aalborg Kommune spurgt 1.650 borgere, som modtager personlig pleje eller praktisk hjælp fra hjemmeplejen, hvor tilfredse de er med hjælpen. I alt er mere end otte ud af ti borgere tilfredse eller meget tilfredse med hjælp og pleje.

Analysens topscorer er tilfredsheden med hjælpernes respekt og omsorg for de mennesker, som modtager praktisk hjælp og personlig pleje, skarpt forfulgt af gode relationer til de faste hjælpere, at borgernes specifikke behov tilgodeses, at den praktiske hjælp kommer til tiden og at hjælperne har været gode til at håndtere Corona-epidemien.

I analysen omfatter betegnelsen “hjælpere” både social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt ufaglærte.

Respekt og omsorg helt i top

Stort set alle modtagere af praktisk hjælp og ni ud af ti modtagere af personlig pleje oplever, at deres faste hjælpere behandler dem med respekt og omsorg. Samtidig har ni ud af ti en god eller meget god relation til deres faste hjælper af personlig pleje og praktisk hjælp.

Også tilfredsheden med medarbejdernes faglige niveau er helt i top. Således oplever otte ud af ti, at de faste hjælpere med personlig pleje og praktisk hjælp er klædt på til at løse sine opgaver.

“Analysen viser, at vi overordnet set har en hjemmepleje af meget høj kvalitet i Aalborg Kommune. Jeg hæfter mig særligt ved den meget høje tilfredshed med vores medarbejderes faglighed samt respekt og omsorg for de mennesker, vi er her for. Det er resultater, som vi bestemt kan være stolte af,” siger rådmand Kristoffer Hjort Storm fra Senior og Omsorg.

Analysen viser også, at otte ud af ti har følt sig trygge eller meget trygge ved at modtage hjælp fra deres faste hjælpere under corona-epidemien.

Plads til forbedringer af faste hjælpere og kommunikation

Halvdelen af de adspurgte oplever at modtage personlig pleje af de samme hjælpere fra gang til gang. Til gengæld oplever over halvdelen, at de ikke får besked om afløsere på forhånd. Dog har størstedelen – otte ud af ti – ikke oplevet ændringer i deres aftale de seneste tre måneder.

Flere end syv ud af ti modtagere af praktisk hjælp oplever i høj grad at modtage hjælp af faste hjælpere. Til gengæld oplever knap en tredjedel, at de ikke får besked om afløsere på forhånd. Seks ud af ti har ikke oplevet ændringer af tidspunkt for deres aftale de seneste tre måneder.

“Vi ved, at faste hjælpere er vigtige. Det samme gælder besked om afløsere på forhånd. Analysen viser, at vi ikke til fulde lever op til vores egne målsætninger på de områder. Det er udfordringer, som vi skal arbejde med at finde løsninger på. Det er vi allerede i gang med – blandt andet via forsøg med faste tværfaglige teams i et område. Men overordnet set har vi en velfungerende hjemmepleje af meget høj kvalitet,” siger Kristoffer Hjort Storm.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

Relaterede Artikler

Ny cykelsti på vej langs Under Lien
By & Bolig

Ny cykelsti på vej langs Under Lien

15. oktober 2026
Erhverv Norddanmark ansætter erhvervspolitisk chef
Erhverv & Samfund

Erhverv Norddanmark ansætter erhvervspolitisk chef

14. oktober 2026
Drømmehaven kan begynde om vinteren
By & Bolig

Drømmehaven kan begynde om vinteren

13. oktober 2026
Hasseris-villa gemmer på historie fra besættelsen
By & Bolig

Hasseris-villa gemmer på historie fra besættelsen

12. oktober 2026
Når renterne igen banker på døren
By & Bolig

Når renterne igen banker på døren

11. oktober 2026

Næste
hasserisavis.dk-ny udgave-i-postkassen.

Årets første hasserisavis.dk er ude nu

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Nr. 7 2026

Nr. 8 2026

Nr. 9 2026

Nr. 10 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.