Kom med på en byvandring ned gennem Bygaden i Gl. Hasseris, hvor vi dykker ned i resterne fra de gamle gårde.
Den gamle oprindelige landsby, der var udgangspunktet for det Hasseris, vi kender i dag, ligger stadig i Bygaden, men har ændret karakter, selvom der stadig er bygninger, der vil kunne genkendes fra gammel tid.
Det er længe siden, der blev drevet landbrug fra gårdene, men de få, der stadig ligger langs Bygaden, vidner om landsbyens fortid. De er i nogen grad høj ombygget, og de ret få avlsbygninger i form af lader, maskinhuse og stalde, der er bevaret, er for de flestes vedkommende ombygget til beboelse eller kontorformål. En del af stuehusene findes dog stadig og er af deres ejere i nyere tid bevaret og vedligeholdt i den oprindelige stil.
På en vandring gennem Bygaden i Gl. Hasseris startende fra nord er det især på den vestlige side, man kan finde resterne af de gamle gårde.
Bygaden 2
Nordligst på Bygadens vestside findes i dag et meget fint restaureret stuehus, som ifølge ”Gårde og Huse i Gl. Hasseris” sandsynligvis er opført omkring 1880. Det har afløst et ældre hus, som indtil 1797 var et fæstehus under Aalborg Hospital, og der har været både stald og lade til huset. Efter udstykning af noget af grunden er der dog nu kun en garagebygning ved huset.
‘Huset har den nuværende ejer gjort til en moderne beboelse med hensyntagen til det oprindelige ydre. Huset fungerer fint som indgang til, hvordan bebyggelsen i landsbyen ser ud som følge af den bevarende lokalplan. Det bidrager også fint til det hyggelige miljø, der findes i gyderne Tømrergyden og Snedkergyden, hvor der ligger fine både ældre og nyere huse.’Huset har den nuværende ejer gjort til en moderne beboelse med hensyntagen til det oprindelige ydre.
Huset fungerer fint som indgang til, hvordan bebyggelsen i landsbyen ser ud som følge af den bevarende lokalplan. Det bidrager også fint til det hyggelige miljø, der findes i gyderne Tømrergyden og Snedkergyden, hvor der ligger fine både ældre og nyere huse.
Bygaden 6
Lidt længere nede ad gaden, efter Tømrergyden og Snedkergyden, ligger Bygaden 6. Stuehuset og den bevarede det af den oprindelige kostald er fint restaureret. Stuehuset stammer fra 1872 og har fået tegltag og facadekvist mod syd i 1931. Oprindeligt var gården firelænget, men en lade ud mod Snedkergyden og en svinestald mod Bygaden blev revet ned i 1977 sammen med den nordlige del af kostalden mod vest.
Den nordlige del af grunden ud til Snedkergyden blev da udstykket, og der står i dag et eksempel på de nye huse, der er blevet bygget med hensyntagen til den bevarende lokalplan, som er vedtaget for at bevare helhedspræget i landsbyen ved nybyggeri.
Stuehuset og den bevarede del af stalden ligger ud mod en pigstensbelagt gårdsplads og der er en fin have mod syd. Anlægget bidrager til indtrykket af landsby, men der mangler selvfølgelig avlsbygninger til at fuldende billedet af, hvordan det var oprindeligt. Det er endnu mere udpræget på den anden side af Bygaden, hvor de to nu forsvundne Nørgårde lå.
Her er kun en ladebygning og en staldbygning bevaret i Nordre Nørgård. Den ene fungerer som fællesrum for de nyere rækkehuse, der ligger der i dag, mens den nordlige fløj er indrettet som garager. Rækkeboligerne er i øvrigt pænt indpasset og har en fin beplantning, der bidrager til indtrykket af landsbygade, hvor der før har ligget et gartneri, og endnu før det to firlængede gårde.
Bygaden 10
Endnu et eksempel på et bevaret stuehus findes i Bygaden 10. Helt indtil omkring 1980 var der stadig landbrug på gården, der var firelænget med stald mod vest, vognport mod Bygaden og en stor ladebygning mod syd.
Staldbygningen mod øst blev revet ned, men den store ladebygning, der blev opført efter en brand i 1952, er i dag ombygget til beboelse og erhverv. Det har medvirket til, at gårdpræget er bevaret her ved indgangen til Karetmagergyden og den fælles grønning med nye og gamle huse omkring i et hyggeligt miljø.
Herfra på det næste stykke mod syd er Bygaden præget af nyere byggeri, dog stadig opført efter de anvisninger, der findes i den bevarende lokalplan med bygningskroppe, murværk og vinduer, der er tilpasset efter gammel byggeskik.
Bygaden 15
Bygaden 15 er et fint bevaret og restaureret stort stuehus, der er eneste tilbageværende del af en firlænget gård. Huset, der kan være fra før 1877, ligger som de øvrige stuehuse i landsbyen med gavlen ud mod Bygaden og er omgivet af en meget fin stor have med store træer, afgrænset mod syd af Toften.
Bygaden 20-21
Over for ligger Bygaden 20, hvor der igen er et stuehus med gavlen mod Bygaden. Det gamle stuehus fra før 1874 er bevaret sammen med de to af avlslængerne, mens en avlsbygning mod vest i nyere tid er nedrevet og erstattet af et helt nyt stuehus i gammel stil.
Staldbygningen mod Bygaden og længen, der strækker sig fra Bygaden mod vest er ombygget til kontorformål, men bygningskroppene er fint bevaret ud mod Bygaden som visuel påmindelse om, hvordan anlægget oprindeligt har været.
Lige over for står Bygaden 21 med sit stråtag velbevaret som et eksempel på et gadehus i en enkelt længe med gavlen ud mod gaden. Huset kan ikke tidsfæstes præcist, men dele af det kan sagtens stamme helt tilbage fra efter branden i 1780.
Det var i denne bygning, Hasseris’ første brugsforening startede butikken, indtil man i 1910 fik opført egen bygning på den anden side af Bygaden i nr. 24, som det er omtalt i en tidligere artikel.
Bygaden 28
Bygaden 28 er endnu et eksempel på en firlænget gård, hvor avlsbygningerne er revet ned. Her er det sket for ret nylig, og i stedet er opført tre længer med rækkehusbebyggelse, mens det oprindelige stuehus, der er fra 1906, stadig findes i velbevaret skikkelse.
Bygningskroppene er således intakte, og rækkehusene er ret fint indpasset, men indtrykket er alligevel, at her begynder landsbypræget af blive udfordret til fordel for mere udpræget forstadsbebyggelse. Det indtryk får en meget stor tak opad i bebyggelsen på den anden side af Bygaden overfor Brugsen, på Bygaden 31.
Bygaden 31
Her lå oprindelig en firlænget gård, som omkring 1860 blev flyttet et stykke mod øst, og hvis stuehus efter megen diskussion stadig findes på den nye placering. Huset og gården er også kendt som Anders Skalborgs gård, og der har indtil for ret nylig været børneinstitution i bygningen, mens to af de tre avlslænger fungerede som ungdomsklub.
Ungdomsklubben nedbrændte for nogle år siden, og i stedet blev opført tre længer med fine rækkehuse, der er smukt tilpasset omgivelserne, og hvor der var frit indblik til vestlængen fra Bygaden. Det åbne areal ned mod Bygaden stod tomt efter flytningen af gården omkring 1860 som frit område, der gav luft i bebyggelsen, indtil Aalborg Kommune for nogle få år siden besluttede at sælge jorden til udstykning.
Jordstykket blev taget ud af den bevarende lokalplan, og de tre såkaldte skrænthuse blev opført, som de indtil nu eneste ud mod Bygaden, der i arkitektur og udtryk afviger meget væsentligt fra præget af landsby. Det har givet anledning til diskussion og kritik.
Æstetik er noget subjektivt, hvilket har afspejlet sig i diskussionen, men det er i hvert fald hævet over enhver tvivl, at de tre huse adskiller sig meget markant fra den øvrige bebyggelse langs Bygaden, hvor man ellers har overholdt den bevarende lokalplans krav.
Det gamle stuehus’ skæbne er lige nu uvis. Der er planlagt nybyggeri og huset har stået tomt længe. Selv om det er erklæret bevaringsværdigt, får det nok ikke lov at stå.
Bygaden 36
På vestsiden af Bygaden, i nr. 36, findes et af de ældste bevarede huse i landsbyen, som i tidligere artikler er nævnt som det eneste, der muligvis i sig har rester fra før den store brand i 1780. Huset med stråtag er et beskedent gadehus og er restaureret med stor omhu.
Bygaden 42
Længere mod syd ad Bygaden, findes Søndergård, der var den sidste af de store gårde, der har haft aktiv landbrugsdrift indtil for ganske nylig. Her er meget store dele af avlsbygningerne bevaret, og derfor får man et fint indtryk af landsbyen ved den sydlige del af Bygaden mod Skelagervej.
Og her slutter så byvandringen der, hvor det store nybyggeri på den tidligere landsby Sofiendals jorder helt har ændret områdets karakter. Det er kun lige de få gadehuse og de to tidligere skolebygninger på vestsiden af Bygaden syd for Skelagervej, der stadig viser tilbage til den gamle landsbybebyggelse der.