Flot udsigt over fjorden, stilren indretning, opført med funktionalitet, kvalitet og lys for øje og beliggende med byen og hverdagen tæt på.
BETALT INDHOLD
Fakta
– 402 m2 på tre plan
– Køkken med inventar fra Gaggenau
– Vola-armatur på alle badeværelser
– To altaner orienteret mod Limfjorden
– Ti min. til Aalborg C
Den søde tilværelse, i områdets største villa, venter på Mester Eriks Vej 30, hvor en eksklusiv udsigtsvilla byder sig med oceaner af plads, en gennemført indretning, hvor der er tænkt på hver en detaljer samt en udsøgt udsigt over Limfjorden.
Gennemført luksus med fokus på funktionalitet og det pragtfulde lysindfald
Adressen er hjemsted for en luksuriøs villa, hvis funktionelle indretning er pakket ind i stilrent design og gennemførte løsninger håndplukket fra øverste hylde. Panelstyret gulvvarme i alle husets 402 m2, genvexanlæg, blødgøringsanlæg, integreret højtalersystem, akustiklofter, integreret støvsugersystem og IHC-kontakter gør hverdagen legende let samtidig med, at her er ikke gået på kompromis med det æstetiske udtryk:
Huset er opført i smukke og stilrene sort-hvide farver, som kontrasteres på flotteste vis af varme, organiske strøg i form af rustikke stenvægge. Husets brugbare areal er på mere end 500 m2.
Øverst oppe præsenterer køkkenet sig naturligvis helt stilrent med et overraskende pop af lyseblå mosaikker, mens kalitetsinventaret – vinkøleskabet, opvaskemaskine, ovnene, køle-/fryseskabene og komfuret med Teriyaki-grill, og stor separat stegeflade- er fra Gaggenau. På den anden side af glasdøren er vinrummet, hvor de varme sten på væggene ledsages af en integreret skræddersyet læderbænk og gaspejs samt indbygget kaffemaskine ”Presto”.
Et alrum og to stuer lader jer nyde samværet i lyse omgivelser, mens kontoret er placeret netop her, så I kan arbejde hjemmefra uden at blive afskåret fra resten af familien. Øverste plan har en stor 2D pejs, der spreder varme og hygge ind i pejse -og spisestuen.
Øverste plans entré er stor og leder ind til badeværelse med bruseniche, Phillip Starck toilet og Vola armaturer. Fra hele øverste plan er der flere udgange til den store overdækkede altan med udepejs og integrerede loftshøjtalere.
Ned ad trappen ankommer I til soveafdelingen, hvor tre værelser kan rumme børnene, mens I finder jer til rette i jeres egen forældresuite. Suiten ligger i forlængelse af et walk-in closet og et lækkert stort badeværelse – her er der plads til to i badekarret eller dobbeltbrusenichen, såvel som foran dobbeltvasken.
En lækker, jordnær stemning bringes frem af de mørke fliser, der i øvrigt går igen på husets øvrige badeværelser – præcis som Vola-armaturet og Philip Starck-toilettet.
Ægte hotelsuite i skæret fra levende lys hvor spaoplevelsen fuldendes med saunaen. Hele soveværelsesafdelingen har fra alle værelser separate udgange gennem de store glas skydedøre til boligens største altan. Her kan havefester og den fantastiske loungestemning nydes.
Nederst kan I nyde regnvejrsdagene i jeres egen hjemmebiograf/poolrum, som fuldendes af et komplet køkken med inventar fra Siemens samt et badeværelse – og kunne I, i stedet tænke jer en privat bolig til teenageren eller jeres au pair, er rummene her oplagte, hvis ikke rummene udnyttes til kontor faciliteter, med møderum og velfærd.
Dertil kommer den store garage med gulvvarme og gulvtæppe, som enten kan bruges til parkering af bilen, gildesal eller vinrum. Nederste plan har egen entre med masser af skabsplads og byder velkommen med biopejs og Poul Smith gulvtæpper.
Udsøgt udsigt til fjorden takket være det kuperede terræn
Grundens stejle terræn sikrer en fabelagtig udsigt over Limfjorden og solnedgangen i vest. Nyd udsigten fra jeres to altaner, der tilsammen udgør over 100 m2. Takket være den kuperede grund oplever I godt med privatliv på både altanerne og i jeres grønne have, hvor I også får fornøjelsen af et orangeri.
Indgangen til matriklen udgøres af en bred indkørsel, og her bliver I først og fremmest mødt af en elektronisk styret port, der fuldendes af kaldeanlæg og åbnes med elektronisk adgang via tokens.
Gode forstadsfornemmelser bringer byen og hverdagen helt tæt på
Veltrimmede hække samt lyden af kvidrende fugle og legende børn sørger for de gode forstadsfornemmelser i Gl. Hasseris. Når det er tid til at følge børnene i skole, kan I glæde jer over kun 300 m. til Gl. Hasseris Skole, hvor også gode sportsfaciliteter placerer sig. Rotundens grønne arealer udfolder sig efter to min. på cykel, ligesom gåture med grønt til øjet samt flere pasningstilbud omringer Kridtgraven.
I kan på et snuptag udskifte de rolige fornemmelser med bylivets summen, for Aalborg C byder sig kun ti min. væk. Følg den friske duft af saltvand til den maritime stemning langs Limfjorden eller gå på opdagelse i midtbyens mange, gode butikker. Forkæl klædeskabet og vinrummet med nogle nye sager, og når det derimod er forkælelse til sanserne, som I ønsker, kan I med fordel besøge Musikkens Hus og Nordkraft, der begge ligger med kig til fjorden.
Adresse: Mester Eriks Vej 30, Hasseris, 9000 Aalborg
Kontant: kr. 13.500.000
Ejerudgift: Kr. 5.994
Energimærke: C
Kontakt Frank Andersen på 51 95 60 00 for at høre mere