Gug Planteskole glæder sig til at se dig og dine æbler til en hyggelig og frugtbar dag!
Søndag den 22. september bliver en frugtbar dag for alle med æbletræer i haven. Gug Anlæg og Planteskole A/S gentager succesen fra sidste år og inviterer til en hyggelig og produktiv æblemost-dag i samarbejde med MobilMost.
Fra kl. 12.00 til 14.00 kan du møde op på Indkildevej 17 og få dine æbler forvandlet til frisk og lækker koldpresset æblemost.
Der kræves ingen tidsbestilling – du møder bare op i løbet af tidsrummet, men vær forberedt på, at der kan være lidt ventetid.
Har du mere end 150 kg æbler? Så er det nødvendigt at reservere tid ved at kontakte Claus fra MobilMost på 30 29 72 81.
Sådan fungerer det
For at deltage skal du medbringe mindst 50 kg æbler. Selvom det lyder af meget, kan selv et enkelt æbletræ ofte levere over 100 kg. af de sprøde frugter.
Ud af de 50 kg æbler kan du få omkring 40 liter most, som tappes på praktiske 3-liter Bag-in-Box beholdere.
Prisen for 3 liter er 40 kr. + startgebyr, som er på 100 kr., uanset hvor mange æbler du har med.
MobilMost sørger for, at dine æbler bliver skyllet og presset på stedet, men det er vigtigt, at æblerne er rene og fri for rådne pletter.
Forberedelse
Forberedelserne starter allerede et par uger inden arrangementet.
Sørg for at samle nedfaldsæbler dagligt, skyl dem rene, hvis nødvendigt, og opbevar dem køligt og mørkt – dog ikke i plastikposer.
Pluk de sidste æbler fra træet et par dage før arrangementet.