Advokatens klumme: Forældelse af gæld

Af Tommy Olesen, advokat og partner
Haugaard | Braad Advokatpartnerselskab

For nylig rodede min onkel rundt i et skab, hvor han gemmer den slags papirer, man aldrig helt ved, om man får brug for igen: Regninger, gamle garantibeviser og kvitteringer fra dengang man stadig betalte med girokort. I dokumentjunglen dukkede en gulnet faktura op fra en tømrer, som for fire år siden havde lagt nyt tag på hans sommerhus.

Skæbnen ville, at han – nærmest som på bestilling – få dage senere blev kontaktet af den samme tømrer. Tømreren ønskede sagen afsluttet og spurgte, om de ikke kunne finde ud af betalingen nu, hvor det var blevet aktuelt for ham at få ryddet op i gamle udeståender. De havde korresponderet på mail vedrørende kravet for nogle år tilbage, men min onkel ringede alligevel og spurgte, om det virkelig kunne passe, at han mere end fire år efter arbejdet var lavet, stadig skulle betale pengene.

Jeg svarede, at kravet måske var forældet, men at jeg synes, at min onkel både juridisk og moralsk hæftede for kravet, og at han derfor skulle betale.

Problemstillingen baner vejen for nærværende klumme, hvor den juridiske mekanisme, forældelse, er på dagsordenen. En nylig afsagt dom af Vestre Landsret illustrerer, hvordan en skyldner – ligesom min onkel i ovenstående scenarie – i en mailudveksling med sin kreditor gav udtryk for, at han ikke havde mulighed for at betale. Da der ikke var øvrige gældsbreve eller økonomiske mellemværender parterne imellem, fandt landsretten, at det måtte stå begge parter klart, hvilket skyldsforhold der var tale om, hvorfor mailen skulle anses som en erkendelse af skylden og dermed som en afbrydelse af forældelsesfristen.

Spørgsmålet om forældelse er således ikke blot, hvor længe et krav består – men om det undervejs har været anerkendt eller erkendt på en måde, der afbryder forældelsen og dermed giver kreditor et nyt retsligt udgangspunkt for at kræve betaling.

Advokatens klumme er i dagens udgave både nyttig læsning for skyldnere og kreditorer, for én ting er sikker: ikke al gæld bliver tilbagebetalt.

Forældelsesfrister
I forlængelse heraf kan det være væsentligt at kende de relevante forældelsesfrister – både for skyldnere, der ønsker at undgå forældede krav, og for kreditorer, der vil sikre sig betaling, før det er for sent.

Som udgangspunkt forældes et krav efter tre år. Forældelsesfristen løber fra det tidligste tidspunkt, en kreditor kan kræve sit krav indfriet. Der findes imidlertid også andre typer krav, som har en længere forældelsesfrist, for eksempel lønkrav, der har en frist på fem år, og pengelån hvor der er udstedt gældsbrev forældes som udgangspunkt efter ti år. Derudover findes særlige forældelsesfrister i speciallovgivning, herunder lejeloven.

Forældelse medfører, at kreditor mister retten til at gøre sit krav gældende. Gæld kan således blive glemt og forsvinde som dug for solen. Uagtet fristens længde har den en ultimativ udløbsdato, hvorfor det bliver afgørende, hvad der sker undervejs. Forældelsen kan nemlig afbrydes af både skyldner og kreditor.

Afbrydelse af forældelse
Som nævnt kan forældelsen afbrydes på forskellig vis, blandt andet ved skyldners erkendelse af sin forpligtelse, eller ved at kreditor tager retslige skridt med henblik på at fastslå kravets eksistens og størrelse.

Lovgivningen tager ikke stilling til, hvilke kriterier der opstilles for, at ”skyldners erkendelse” er tilstrækkelig til at afbryde forældelsen – dette er navnlig skabt i retspraksis. Dommen fra Vestre Landsret er derfor med til at belyse, hvad der skal til, og viser, at erkendelsen ikke behøver at være udtrykkelig og skriftlig. Det er tværtimod tilstrækkeligt, at kreditor eksempelvis kan føre bevis for en vis velvillighed hos skyldner til at afdrage gælden.

Afbrydelse af forældelsen medfører som hovedregel, at der løber en ny forældelsesfrist af samme længde som den afbrudte.

Et sidste råd
Forældelse er en teknisk, men yderst praktisk størrelse, som både skyldnere og kreditorer bør forholde sig til – ikke mindst fordi konsekvenserne kan være vidtrækkende. Hvor kreditor risikerer at miste et ellers berettiget krav, kan skyldner i visse tilfælde fritages for betaling af en ellers ubestridt gæld.

Vestre Landsrets dom viser, at det ikke nødvendigvis kræver en formel erkendelse eller underskrift på en afdragsordning for at afbryde forældelsen. Et enkelt udsagn om manglende betalingsevne – hvis det klart henviser til det pågældende skyldsforhold – kan være tilstrækkeligt.

Det illustrerer desuden behovet for omhu og dokumentation i enhver form for økonomisk udveksling. For kreditorer gælder det om at reagere rettidigt og sikre, at eventuelle erkendelser fra skyldner bliver dokumenteret og opbevaret. Vil du som kreditor være sikker på at undgå forældelsen, anbefales det at få gælden genbekræftet, enten ved at skyldner underskriver et frivilligt forlig eller ved at tage retslige skridt, for eksempel i form af stævning eller fogedrekvisition.

For skyldnere gælder det om at udvise påpasselighed i kommunikationen, hvis man mener, at et krav burde være forældet. Med andre ord: Forældelse er ikke blot et spørgsmål om tid, men også om handling – og ikke mindst om, hvordan man formulerer sig undervejs.

Læs resten af august-avisen her