• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Advokatens klumme: Hvad er dine rettigheder, når julegaverne skuffer?

Advokatens klumme: Når bobestyreren træder til

Tommy Olesen har over 20 års erfaring som advokat i Aalborg og er godt rustet til at dele sin viden om juridiske emner med Hasserisavis.dk’s læsere.

RedaktionenAf Redaktionen
19. december 2024

Hvad gør du, når julegaven skuffer, og du må ud for at bytte? Advokat Tommy Olesen guider dig gennem dine rettigheder, så du får styr på returreglerne i julebytteræset.

Af Tommy Olesen, advokat og partner
Haugaard | Braad Advokatpartnerselskab

Vi kender det alle sammen. December måned nærmer sig med hastige skridt, julegaveræset tager til, og stressniveauet ligeledes. Når det så endelig bliver den 24. december, alt er på plads, og gaverne skal åbnes, er det ikke nødvendigvis en garanti, at alle forventningerne indfries. Måske har du fået den rigtige t-shirt, men i den forkerte størrelse, måske har du fået skjorte nr. 100 (læs: du arbejder i advokatbranchen), eller måske har du fået noget helt andet, end det, du ellers så håbefuldt og optimistisk har skrevet på ønskesedlen.

Under alle omstændigheder og uanset om der er tale om jule-, fødselsdagsgaver eller noget helt tredje, rejser det ét og samme spørgsmål: Hvad er dine rettigheder, når gaven ikke kan bruges?

Fortrydelses- og bytteret
Jeg lægger ofte øre til den udbredte misforståelse, at man som forbruger altid har ret til at fortryde sit køb. Hvis bare det forholdt sig sådan. Fortrydelsesretten skal tværtimod ses i lyset af flere forskellige omstændigheder, heriblandt hvor og med hvem købet er foretaget.

Eksempelvis er der i handler med privatpersoner kun fortrydelsesret, såfremt det er aftalt på forhånd. Køber du gaven på Trendsales, DBA eller Marketplace, er det derfor en god tommelfingerregel at have en klar aftale med sælgeren.

Fysisk kontra online
Ved køb i en fysisk butik er fortrydelsesretten ikke en selvfølge, men afhænger derimod af, om butikken selv tilbyder det som en del af sin kundeservicepolitik. Mange butikker opererer frivilligt med en bytte- eller returret i en bestemt periode, som ofte ligger på mellem 14 og 30 dage.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det er op til den enkelte butik at fastsætte vilkårene, herunder om beløbet kan refunderes, eller om varen kun kan ombyttes eller krediteres med et tilgodebevis eller gavekort.

Ved køb i en fysisk butik er det derfor vigtigt, at forbrugeren forhører sig om eventuelle retur- og bytterettigheder samt gemmer kvitteringen som dokumentation for købet.

Ved køb på nettet er situationen en anden. Ifølge dansk lovgivning og EU-retlig regulering har en forbruger ret til at fortryde købet inden for 14 dage fra modtagelsen af varen, hvorved forbrugeren kan få pengene retur uden at angive en årsag. Fortrydelsesretten gælder dog ikke for alle produkter. Eksempler på undtagelsesvarer er mad, billetter og flyrejser.

Forbrugeren skal returnere varen i væsentligt samme stand som ved modtagelsen, hvorefter butikken skal refundere købesummen inden 14 dage efter modtagelsen af returvaren. Nogle onlinebutikker tilbyder udvidet returret, hvilket giver kunden længere tid til at beslutte, om denne ønsker at beholde varen.

Uanset hvor varen er købt, har forbrugeren i Danmark to års reklamationsret, hvilket betyder, at forbrugeren kan klage over fejl og mangler, som var til stede ved købet, eller som viser sig inden for de første to år.

Dine rettigheder
Julen er for de fleste en glædens tid med familiehygge, mad og gaver, men samtidig giver den anledning til hovedpiner, når gaverne ikke slår til. Det er i den forbindelse vigtigt at have styr på de regler for returret, som kan opsummeres således:

  • Bytteret: Frivillig; afhænger af butikkens politik.
  • Returret i fysiske butikker: Ikke en lovbestemt ret, men kan tilbydes af butikken.
  • Fortrydelsesret ved onlinekøb: Lovpligtig 14-dages fortrydelsesret, hvor forbrugeren kan returnere varen og få pengene tilbage.
  • Reklamationsret: Lovpligtig toårig ret til reparation, ombytning, afslag i pris eller pengene tilbage ved fejl og mangler.

Handler du online, har du som forbruger således de bedste forudsætninger for at fortryde dit køb og få pengene tilbage, hvorimod du i en fysisk butik må hænge din hat på butikkens konkrete returpolitik. Det er derfor altid en god idé at forhøre dig om butikkens returpolitik og byttevilkår, da det kan spare dig både tid og frustration, hvis du senere skal returnere eller bytte varen.

Så om du shopper på Zalando eller nede i den lokale Søstrene Grene, kan du forhåbentlig, efter at have fået gengivet dine rettigheder i Advokatens Klumme, have lidt mere ro i maven, såfremt gaven alligevel ikke kunne bruges.

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du kontakte Tommy Olesen via e-mail på to@haugaardbraad.dk.

Læs resten af decemberudgaven i vores arkiv!

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Spar Nord med økonomisk rygstød til det lokale foreningsliv
Erhverv & Samfund

Spar Nord med økonomisk rygstød til det lokale foreningsliv

14. april 2026
Spar Nord og Nykredit fusionerer til foreningsejet bank
Erhverv & Samfund

Spar Nord og Nykredit fusionerer til foreningsejet bank

11. april 2026
Når økonomien vokser, og beslutninger bliver komplekse
Erhverv & Samfund

Når økonomien vokser, og beslutninger bliver komplekse

7. april 2026
Generalforsamling i samråd sætter fokus på kvarterets fremtid
Erhverv & Samfund

Generalforsamling i samråd sætter fokus på kvarterets fremtid

5. april 2026
Familiedrevet Aalborg-vartegn står foran nyt kapitel
Erhverv & Samfund

Familiedrevet Aalborg-vartegn står foran nyt kapitel

4. april 2026
Næste
Lions Club Hasseris skaber sangglæde på Vestergaarden

Lions Club Hasseris skaber sangglæde på Vestergaarden

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.