Hvis man sagde til Henrik Trenskow for ti år siden, at han ville ende som bedemand på Vesterbro, ville han nok ikke helt tro på det. Fra 15. marts rykker han i nye lokaler og kunne ikke drømme om et job, der passer bedre til ham.
[læs el. genlæs: Denne artikel blev første gang udgivet i marts 2023]
Henrik Trenskow er ved at renovere de nye lokaler til sin bedemandsforretning. Forretningen flyttes fra Jens Bangs Gade til det mere synlige Vesterbro 50, og indehaver Henrik Trenskow glæder sig.
”Jeg glæder mig til at få det indrettet ordentligt. I baglokalet vil jeg gerne gøre det lidt hyggeligt med en sofa, så folk kan komme ind, sidde og falde til ro og snakke stille og roligt med mig.”
I 2020 startede Henrik Tenskow som selvstændig bedemand efter fem år hos Begravelse Danmark, hvor han begyndte efter at have taget beslutningen om at skifte spor i sit arbejdsliv.
”Hvorfor lige bedemand?” spørger hasserisavis.dk Henrik Trenskow. Han smiler skævt, for det var heller ikke lige det, han selv gik med i tankerne, da han overvejede et karriereskifte tilbage i 2014.
Bag tæppet
Henrik Trenskow er vokset op på de skrå brædder på Fyn. Naturligt fulgte han i sin fars fodspor som skuespiller og har optrådt på forskellige teatre landet over. Men i 2014 blev Henrik Trenskow det, som han selv kalder for ”scenetræt”.
Selvom publikum klappede efter forestillingerne, kunne Henrik Trenskow ikke længere finde motivationen for at stå på scenen, og han begyndte derfor at undervise i scenekunst som et alternativ.
”Grunden til, at jeg begyndte at undervise, var fordi, at jeg godt kunne lide at stille mig selv til rådighed. Det blev elevernes vej, der var den vigtige,” fortæller han.
Ud af boksen
Mens Henrik Trenskow afsøgte nye veje ved også at tage en uddannelse indenfor ledelse og projektstyring, mødte han op til en bisættelse og faldt i snak med sin kammerat, der lige havde mistet sin far.
”Han spurgte mig, hvad jeg så skulle med mit liv, og jeg svarede, at det vidste jeg ikke. Han spurgte så: ’Har du nogensinde overvejet at blive bedemand?’” husker Henrik Trenskow, og fortæller, at han så på vennen og svarede: ”Nej, det har jeg godt nok ikke.” Kammeraten tilføjede, at han syntes, at Henrik burde overveje det, fordi han jo netop havde siddet over for en bedemand i forbindelse med bisættelsen af sin far, og han mente, at Henrik ville egne sig godt til det.
”Det var helt ude af boksen. Men jo mere jeg efterfølgende tænkte over det, gav det mere og mere mening. En bedemand står jo netop til rådighed for mennesker, hvis arbejde virkelig kan gøre en forskel.”
Hvor finder man en afdød?
Henrik Trenskow besluttede sig for, at han ville forsøge at forfølge sin nye idé for fremtiden. Han var ikke nervøs for at skulle have en samtale med de pårørende om ønsker til begravelsen eller bisættelsen og heller ikke for, om han var i stand til at organisere det hele og få det ud af klappen på dagen. Men så var der lige det med den afdøde. ”Jeg anede jo ikke, om jeg overhovedet kunne håndtere en afdød,” siger Henrik Trenskow. Han grublede lidt over det, for hvordan finder man ud af det?
Det viste sig, at hans studiekammerat på ledelsesuddannelsen skulle være ham, der havde svaret. Hans navn var Jesper, og han var tilfældigvis tillidsmand for samtlige portører på Aalborg Sygehus.
”Han skaffede mig fire uger i sygehuskapellet. Jeg forestillede mig, at det, jeg skulle finde ud af, var, hvordan man vasker og giver en afdød tøj på og hvordan man lægger vedkommende i kiste,” fortæller Henrik Trenskow.
Obduktioner i kapellet
Hjertet sad godt oppe i halsen, da Henrik Trenskow første gang satte sine ben i sygehuskapellet. Dagen forinden havde Jesper ringet og fortalt, at sygehuskapellet jo ikke kun var et sted, hvor man sørgede for at afdøde blev vasket og påklædt, inden vedkommende blev lagt i kisten, men det var også et sted, hvor man foretog ligsyn og obduktioner sammen med politiet og embedslæger.
”Jeg var noget spændt på, hvad dagen ville byde på. Men jeg blev modtaget godt, og de var jo klar over på kapellet, at man ikke bare kan tage en mand fra gaden med ind til at obducere et barn første dag. Det foregik i små skridt, men jeg nåede at være med til det hele på de fire uger. Og jeg fandt ud af, at jeg sagtens kunne håndtere en afdød,” husker han og fortsætter:
”En ældre kapelassistent sagde til mig en dag: ’De afdøde er mennesker, der har haft et liv, stået op om morgenen, taget tøj på og taget vare på sig selv. Nu kan de ikke længere, så derfor hjælper vi dem den allersidste gang.’ Den respekt, som kapelassistenterne har for deres arbejde, gør arbejdet smukt og æstetisk på en måde,” fortæller Henrik Trenskow, der havde stor gavn af de fire uger på sygehuskapellet, som var med til at forme ham som bedemand med stor respekt for sit arbejde.
Forretning med egne værdier
På Vesterbro er Henrik Trenskow ved at få de sidste aftaler med håndværkere på plads, så han kan at slå dørene op til sin spritnye bedemandsforretning den 15. marts. I dag har han været bedemand i otte år, og han har fundet sit kald i livet. Men helt fra starten havde han også en ambition om at være med til at udvikle begravelsesforretningen med bæredygtige alternativer i kataloget. Her viser Henrik Trenskow bl.a. orbitkisten, der består af 80 % mindre træ end den traditionelle trækiste, og urner af uld, som er håndlavet af uld fra får på Fyn.
”Når man starter for sig selv, kan man få lov til at sætte fokus dér, hvor man synes, det er vigtigt. For mig, der er far til to drenge på 12 og 14, tænker jeg på planetens fremtid. Det er ikke, fordi jeg er hellig, men jeg synes, at det er vigtigt. Derfor har jeg valgt at sætte lidt fokus på det bæredygtige,” fortæller han.
Blomster på køl
Men da bæredygtighed som bekendt kan være en svær størrelse at blive klog på, ville Henrik Trenskow gerne bygge sin bæredygtige bedemandsforretning op på reel viden. Han besluttede sig for at betale ”nogle kloge hoveder” til at beregne CO2-aftrykket på en klassisk bisættelse med kiste, blomster, urne og transport. Konklusionen var overraskende:
”Over 60 % af det samlede CO2-aftryk kommer fra blomsterne. Det er jo fordi, de gror i drivhuse i Afrika, bliver fløjet på køl til fx Amsterdam, bliver omlæsset på kæmpestore lastbiler med køl, fragtet til Danmark og kørt ud til blomsterdekoratørerne – stadig på køl,” fortæller Henrik Trenskow, der dog ikke mener, at blomsterne helt bør undlades.
”Vi bruger jo blomster, som en del af sorgen. Du kan jo se, hvad der sker, når en ung pige pludselig forsvinder på Vesterbro. Så lægger folk blomster for at vise respekt og tage afsked,” siger han.
Kompensation af fri vilje
Derfor står den bæredygtige del af Henrik Trenskows begravelsesforretning som for egen regning, hvis man ikke vælger de bæredygtige alternativer i kataloget. Han sætter en ære i at arrangere en begravelse eller bisættelse helt, som den afdøde og de pårørende ønsker, og de bæredygtige valg er ikke noget, de pårørende skal tage stilling til, medmindre de selv italesætter et ønske herom.
”Det handler ikke om, at jeg skal sælge bæredygtige produkter. Det handler om, at familien skal få en god afsked med afdøde. Det, jeg har valgt at gøre, er, at jeg kompenserer for det CO2-aftryk, som der måtte være, uafhængigt om familien vælger en bæredygtig kiste i pap eller ej. Det er heller ikke noget, som familierne betaler for med miljøafgifter eller noget. Det er noget jeg gør af egen fri vilje, fordi jeg personligt synes, at det er vigtigt,” siger han.
Han kompenserer for klimaaftrykket ved bl.a. at støtte et projekt i Sichuan i Kina, der fjerner CO2 ved at bruge metan som energikilde, og dermed erstatte brugen af kul og træ, samt ved at støtte et skovprojekt på Madagaskar, hvor man planter Mangrovetræer, der opsuger 4-5 gange mere CO2 end de fleste andre træer.
’Adjø’ – Mit farvel
Den klimakompenserende bedemand glæder sig til at få større synlighed på sin forretning på Vesterbro, og med de nye lokaler håber han på, at folk også kommer ind direkte fra gaden og henvender sig til ham.
”Hvis man går med noget og tænker: ’Må man det?’, ’Kan man det?’ eller er man i tvivl om, hvordan noget foregår, så skal man bare komme ind,” siger han, for han vil gerne stå til rådighed og give sin erfaringer videre. Og i den forbindelse tager han telefonen frem fra lommen. Han har nemlig en god løsning på et digitalt alternativ til ’Min sidste vilje’-blanketten, figureret i en app til telefonen, der hedder ’Adjø’. Via appen kan man tage stilling til alt fra kiste, salmer og gravøl i forbindelse med sin begravelse til oplysninger om forsikringer, testamente og kæledyr. Her kan man invitere familien til at få adgang via deres telefoner, og man kan nemt redigere og tilføje ønsker løbende.
”Det behøver ikke at være en tung samtale at have, hvis man hjælper sin bedsteforælder med at udfylde punkterne i Adjø. Så kan man tale om, hvorfor netop den salme betyder noget, og det giver anledning til nogle spændende historier, som man ikke kender til,” siger Henrik Trenskow og tilføjer, at han selvfølgelig også er behjælpelig i denne samtale.