Castorolie, jojobaolie og E-vitamin er blandt ingredienserne i en naturlig kur, der plejer uden at fedte.
Sanne Ringberg er 54 år og har mange års erfaring i skønhedsbranchen. Hun er uddannet kosmetolog i Aarhus og frisør fra Salon Ici i Hasseris. Sanne har tidligere drevet sin egen frisørsalon og undervist i 12 år på Tech College som faglærer inden for frisørfaget, kosmetik og makeup. Sanne er nu vejleder, men hendes interesse for skønhedsprodukter og -teknikker lever stadig i bedste velgående, og hun deler sin viden og skønhedstips med kvinder i alle aldre.
Står den på konfirmation eller en anden festlighed? Eller vil du bare gerne forkæle dig selv med en flot hårdag? Så kig med her!
Sommerens sol, vind og vand kan være hård kost for håret. Resultatet er ofte udtørrede lokker, der trænger til fugt og pleje. Med en simpel hårkur baseret på rene olier kan både tørt, kruset og krøllet hår få nyt liv – helt uden brug af kemi.

Rene olier uden tilsætningsstoffer
Kuren består af naturlige olier med et højt indhold af antioxidanter og vitaminer:
- Castorolie: rig på E-vitamin, meget fugtgivende.
- Jojobaolie: tilfører glans og indeholder vitaminerne A, B, B5 og E.
- Frøolie: antioxidanter og fugtgivende effekt.
- E-vitamin: styrker og heler både hår og hovedbund.
- Rosmarin: kendt for at kunne stimulere hårvækst.
Den kemifrie sammensætning gør kuren velegnet for alle, der ønsker en naturlig pleje. Dog skal man være opmærksom, hvis man er sensitiv overfor rosmarin.
Sådan blander du hårkuren
Opskriften passer til en lille flaske på 50 ml – eventuelt med pipette, som kan købes i Søstrene Grene.
- 30 ml castorolie
- 25 ml jojobaolie
- 5 ml frøolie
- 3 pipetter E-vitamin
- 2 dråber rosmarinolie
Anvendelse
Fordel olien grundigt i både hår og hovedbund. Lad den virke i mindst 20 minutter – eller gerne natten over. Vask herefter håret med shampoo to gange og afslut med conditioner. Resultatet er et blødt og blankt hår, der føles plejet uden at virke fedtet.
Har du spørgsmål eller ønsker inspiration til skønhedstips? Send en e-mail til Sanne på info@hasserisavis.dk med emnet ”Beauty Hacks”.
Læs resten af oktober-avisen her






















