• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem By & Bolig

Bestyrelsen i Hasseris Grundejerforening er kommet i arbejdstøjet

Bestyrelsen i Hasseris Grundejerforening er kommet i arbejdstøjet

En fyldt sal på Skydepavillonen lytter til formandens beretning. Foto: Jens Skovgaard

Jens SkovgaardAf Jens Skovgaard
1. juni 2025

Bestyrelsen i Hasseris Grundejerforening kunne på generalforsamlingen den 24. april berette om de mange tiltag, man har gang i.

Efter en meget tumultarisk periode, som endte med at hele bestyrelsen trak sig ved den seneste generalforsamling, fik aktive medlemmer afholdt en ekstraordinær generalforsamling i maj 2024, hvor en liste opstillet af Thorkil Neergaard blev valgt som ny bestyrelse.

Et stort arbejde for bestyrelsen
Herefter tog man fat på arbejdet, som ikke mindst på det administrative område var omfattende, da man skulle have styr på bogholderiet og medlemskontakten, heriblandt hjemmesiden. Samtidig skulle man drøfte og iværksætte tiltag, der bragte foreningen videre i sit ønske om at værne om Hasseris, men samtidig følge med i udviklingen, og derigennem forhåbentlig tiltrække nye og yngre beboere til Hasseris.

Dette arbejde synes at være lykkedes, selvom der jo på knapt et år ikke kan skabes ‘underværker’.

Ny strategi og handlingsplan
Bestyrelsen vedtog i januar 2025 en ny strategi og handlingsplan under sloganet ‘Danmarks ældste, største og bedste grundejerforening’. Den indeholder en række målsætninger for øget medlemstal med fokus på yngre familier med børn, som i disse år bosætter sig i stort antal i Hasseris. Dette momentum skal fastholdes ved at bevare den unikke karakter og sikre gode forhold for børn i alle aldre. Samtidig ønsker bestyrelsen, at Hasseris skal være mere bæredygtigt, men erkender også, at der ikke er nogen enkle svar på, hvordan man gør det. Endelig vil man se på en eventuel udvidelse af medlemsområdet.

Støtte af lokale klubber
Hasseris Grundejerforening er en velkonsolideret forening med en egenkapital på cirka 1,2 millioner kroner. Hidtil har formuen været anbragt på to bankkonti i henholdsvis Danske Bank og Nordjyske Bank. For at sikre et stabilt afkast til brug for sponsorater til lokale klubber, har man valgt at placere 1 million i sikre obligationer, som vil give et afkast på 3–4 %, svarende til 30.000–40.000 kroner årligt. Samtidig har man besluttet kun at være kunde i én bank, nemlig Nordjyske Bank.

Støjgener fra 3. Limfjordsforbindelse
Sagen om den 3. Limfjordsforbindelse gav anledning til, at foreningen afholdt et borgermøde i januar 2025. Formålet var at få svar fra Vejdirektoratet og Aalborg Kommune på konsekvenserne af anlægsprocessen for borgerne, og hvordan den fremtidige trafikudvikling i Hasseris vil blive. Desværre fik de mange fremmødte borgere ikke brugbare svar, men det stod klart, at Aalborg Kommune ikke har taget ansvar for at undgå en kraftigt stigende trafik, og at Vejdirektoratet ikke anser det som deres ansvar at medvirke til at mindske generne af øget støj, forurening og trafik. Bestyrelsen arbejder videre med sagen og har blandt andet skrevet til Vejdirektoratet, ligesom der afholdes møder med By og Land.

Borgerforslag om sænkning af støjgrænse
Som en konsekvens af ovenstående har bestyrelsen lavet et borgerforslag, der skal lovfæste den maksimale støjgrænse til 53 decibel i stedet for den i dag anbefalede grænse på 58 decibel. Decibel er en logaritmisk skala, hvor en stigning på 3 decibel svarer til en fordobling af lydniveauet. En sænkning til 53 decibel, som WHO anbefaler, vil derfor svare til, at lydniveauet sænkes med cirka en tredjedel i forhold til et lydniveau på 59 decibel, altså en mærkbar sænkning. Desuden skal det tages i betragtning, at de beregninger, som Vejdirektoratet arbejder ud fra, alene beregner støjen ud fra trafikbelastningen i 2030, altså ikke støjniveauet ved maksimal belastning af en vejstrækning.

Et borgerforslag kræver 50.000 stemmer, før det bliver taget op i Folketinget, så der ligger et stort arbejde forude for bestyrelsen med at udbrede viden om forslaget til hele landet.

Gratis mailadresse nedlægges
I en årrække har Hasseris Grundejerforening tilbudt sine medlemmer en gratis mailadresse med domænenavnet hasseris.dk. Da kun cirka 200 medlemmer har benyttet sig af denne mulighed, overvejer bestyrelsen at lukke for adgangen, da den giver en del arbejde for bestyrelsen.

Uenighed om udvidelse af foreningens område
På generalforsamlingen havde bestyrelsen to forslag om udvidelser af medlemsområdet. Det ene forslag gik på at inddrage nogle af vejene omkring Nørholmsvej, og det andet at inddrage hele Mølholm. Forslaget om vejene omkring Nørholmsvej var et beslutningsforslag, som krævede mindst 2/3 flertal, hvilket det ikke opnåede, og som derfor faldt. Det andet forslag om Mølholm var alene en hensigtserklæring om at undersøge muligheden, hvorfor det kun krævede almindeligt flertal, hvilket det opnåede.

Kontingentforhøjelse vedtaget
Kontingentet blev foreslået forhøjet fra 150 kroner om året til 175 kroner. Kontingentet har ligget fast i mange år, og medlemmerne sagde god for en forhøjelse, som altså vil indbringe foreningen yderligere cirka 40.000 kroner om året.

Bestyrelsen genvalgt
Den nuværende bestyrelse blev genvalgt, og den hidtidige suppleant, Gitte Melph, fik følgeskab af Anne Marie Høstgaard.

Læs resten af juni-udgaven i vores arkiv.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 
 

Relaterede Artikler

Beboere melder om henkastet affald og hærværk
By & Bolig

Beboere melder om henkastet affald og hærværk

11. juni 2026
Kanondag: Kom til historisk temadag på havnefronten
Kultur & Aktiviteter

Kanondag: Kom til historisk temadag på havnefronten

10. juni 2026
Den glade studentertid på Hasseris Gymnasium
Kultur & Aktiviteter

Den glade studentertid på Hasseris Gymnasium

9. juni 2026
AN-TV og SIFA indgår millionaftale for at styrke foreningslivet i Aalborg
Erhverv & Samfund

AN-TV Fonden støtter lokale foreninger og kulturliv 

8. juni 2026
3. Limfjordsforbindelse: Første synlige anlægsarbejde i gang
By & Bolig

3. Limfjordsforbindelse: Første synlige anlægsarbejde i gang

7. juni 2026
Næste
Mikkel faldt, overlevede og rejste sig igen

Mikkel faldt, overlevede og rejste sig igen

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.