De første studenter er sprunget ud

51 IB-studenter fra Hasseris Gymnasium har som de første i år færdiggjort deres studentereksamen.

Som de fleste i Hasseris og omegn nok har kunnet se i bybilledet – og måske endda også har kunnet høre – er årets første hold studenter allerede sprunget ud. Vanen tro drejer det sig om eleverne på Hasseris Gymnasiums IB-uddannelse, der midt i maj færdiggjorde deres eksamener og efterfølgende retmæssigt kunne tage de flotte, hvide studenterhuer med flagbånd på. I alt har 51 nye studenter kunnet sætte huen på hovedet, og deres bedrifter blev fejret med en stor eksamensfest på gymnasiet den 23. maj, hvor mere end 200 elever, pårørende og ansatte fra skolen deltog.

Men hvem er disse internationale studenter egentlig? Hvor kommer de fra? Og hvad sker der med dem efter eksamenen? Det har vi besøgt Hasseris Gymnasium for at undersøge, og vi har mødt IB Coordinator, Karin Skals, til en snak om IB-studenterne og deres perspektiver på fremtiden.

Karin Skals fortæller, at der i en studenterårgang traditionelt kan tælles mere end 30 forskellige nationaliteter, men også, at dét med nationalt tilhørsforhold generelt er en kompliceret ting at fastslå.

”Vi har elever, der er pæredanske, og som har haft en helt almindelig dansk grundskoleopvækst. Tilsvarende er der elever, der er helt udenlandske, og som går her på Hasseris Gymnasium, fordi deres forældre bor og arbejder i Nordjylland. Men derudover er der alle dem, der i den ene eller anden forstand har en blandet baggrund, og hvor nogle er vokset op i Danmark og andre i udlandet. Og så er der dem, der er vokset op i udlandet med danske forældre og først kommer til Danmark omkring gymnasietiden. Så det er meget svært at lave en entydig definition,” forklarer Karin Skals, der slet ikke tør gætte på, hvor mange forskellige sprog, der tales i IB-elevernes hjem.

”Ens for alle er det dog, at eleverne på det tidspunkt, hvor de skulle i gymnasiet, har haft en tydelig målsætning om at tage en engelsksproget studentereksamen, enten fordi det understøtter muligheden for at studere videre i udlandet, eller fordi uddannelsen har været den eneste oplagte mulighed på grund af det engelske undervisningssprog.”

I de seneste uger og måneder har hun brugt en del tid sammen med eleverne på at forberede ansøgninger om optagelse på videregående uddannelser, men generelt forholder det sig også sådan blandt IB-studenterne, at de lige skal have sig et enkelt sabbatår eller to efter gymnasiet, som skal bruges på at arbejde og opleve verden. Men hvad sker der så herefter?

”Der er i disse år en tydelig tendens til, at mange vælger at blive i Danmark. For det forholder sig sådan, at selvom IB-uddannelsen overordnet set er engelsksproget, så lærer stort set alle enten i fremmedsprogs- eller modersmålsundervisningen tilstrækkeligt meget dansk til, at de både formelt og reelt er kompetente til at blive optaget på de danske universiteter og professionshøjskoler. Men der er selvfølgelig også masser af vores studenter, som fortsætter uddannelsen uden for landets grænser, enten fordi de tager tilbage til deres hjemland, eller fordi de vælger at forfølge drømmen om en international karriere.”

Men selvom en del vælger at forblive i Danmark, og måske endda i Aalborg, mener Karin Skals, at det fortsat giver rigtig god mening med en IB-uddannelse.

”En IB-eksamen giver i dag samme mulighed for universitetsoptagelse som en dansk eksamen, og det, man får med som det ekstra udover fagligheden og almendannelsen, er den globale bevidsthed og forståelse, som også fremadrettet vil være en særligt eftertragtet kompetence, når der skal løses problemer og udfordringer på tværs af lande og regioner. Her viser alting, at IB-studenterne står stærkt,” fastslår Karin Skals.

For de danske stx-elever kører eksamenerne i øjeblikket på højtryk, men fra 23.–25. juni kan gymnasiets 236 kommende studenter følge trop og langt om længe sætte de eftertragtede, røde studenterhuer på.

Læs resten af juni-udgaven i vores arkiv.