Der har tidligere i Hasserisavis.dk været bragt en artikel om arkitekten, Kgl. Bygningsinspektør Ejnar Packness (bosat i Hasseris), og det præg hans arbejde har sat i Hasseris, blandt andet med Hasseris Kirke, genopførelsen af Svalegården og en række huse og villaer. Men han satte faktisk endnu større præg på den store nabo, Aalborg. Det var i Aalborg, hans talent for alvor foldede sig ud.
Noget af det tidligste arbejde, Packness lavede for Aalborg Kommune, var Kildepavillonen i 1912 (hvor nu Hotel Hvide Hus ligger). Det var en elegant konstruktion i træ med stråtag i pyramideform, og helt fra starten var den et elsket forlystelsessted. Der var nærmest erklæret landesorg i Aalborg, da bygningen i 1931 brændte ned. Af andre arbejder fra samme tid i Aalborg kan nævnes Grønnegården, et lejlighedskompleks i Prinsensgade. Det hus står endnu og præger området op mod viadukten på Vesterbro. Bygningskomplekset Fremtiden ved siden af Aalborg Kongres & Kultur Center og ikke mindst Markuskirken, som kunne fortjene en lang artikel helt for sig, er andre eksempler. I det hele taget var Packness uhyre produktiv i årene omkring og under 1. verdenskrig, og der kunne nævnes mange flere projekter fra hans hånd i Aalborg. Alle kan findes i Erik Iversens store og smukke bog om Ejnar Packness, som Hasserisstuerne udgav i 2011.
I denne sammenhæng er det dog især tre ret fremtrædende bygninger i Aalborg, som skal fremhæves. Det drejer sig om Administrationsbygningen på Boulevarden, Domhuset på Gabels Torv samt Arrestbygningen på Kong Hans Gade (Fleskum Herreds Ting- og Arresthus). Disse tre meget forskellige huse, der er opført mellem 1913 og 1918 og viser spændvidden i Packness’ arbejde, er værd at kigge på, når man kommer forbi.
Administrationsbygningen
Packness var stadig ret ung og nystartet, da han fik opgaven med at tegne en ny, statelig administrationsbygning til Aalborgs voksende kommunale administration, der slet ikke kunne være i Rådhuset ved Gammel Torv. Den blev en prøvesten for hans kreative talent og på hans evne til at håndtere et stort offentligt byggeri. I begyndelsen af 1900-tallet var Aalborg en stærkt voksende by, der var godt i gang med at sprænge sine gamle middelalderlige rammer. I 1902 var der blevet opført en ny banegård, som skulle have en direkte forbindelse med byens centrum ved Gammel Torv og havnen. Der var en del bygninger, der lå i vejen, og de måtte rives ned for at give plads til Boulevarden, der skulle føre frem til Gammel Torv og Østerågade. Nedrivninger og nybyggeri startede i 1908 fra banegården og mod nord, og arbejdet fortsatte til 1913, hvor Administrationsbygningen kom til at danne kronen på værket. Før beslutningen om at bygge den havde der været en diskussion om at anvende Jens Bangs Stenhus som rådhus og administrationsbygning. Packness havde også udarbejdet en skitse til, hvordan det kunne lade sig gøre med en udvidelse af den gamle bygning langs Adelgade, men der var ikke stemning for det i byrådet. Der skulle bygges nyt, og det skulle matche de monumentale nye etagehuse, der var ved at rejse sig langs det nye gadeforløb. Aalborgs gamle fattiggård blev revet ned, og grunden, der strakte sig fra, hvor Vingårdsgade/Brandstrupsgade krydser Boulevarden frem til Danmarksgades Skole, gav plads til både en fin etageejendom og den nye administrationsbygning. Den nye bygning fik en monumental, men ret utraditionel udformning, hvor hovedindgangen er placeret i den nordlige fløj mod gaden. Den meget smukke spiralformede trappe, der fører op til indgangen, er flankeret af Aalborgmanden, en skulptur af Siegfried Wagner. Vinduesudsmykningen og indgangsportalen er stærkt inspireret af maurisk arkitektur, som man ser den i Andalusien, mens andre dele af bygningen er mere i takt med, hvad Packness senere byggede. I tagryggen sidder en såkaldt tagrytter, et tårn med klokke og spir, som er med til at løfte bygningens harmoniske udtryk. Bygningen blev en fin reklame for Packness’ evner.
Domhuset på Gabels Torv
I forbindelse med Administrationsbygningens opførelse havde der været en plan om at opføre en sidebygning, der skulle rumme lokaler til Landsretten. Det blev dog ikke til noget, og i stedet besluttede justitsministeriet at opføre en bygning på hjørnet af Gabelsgade og Fjordgade, lige over for arresten på sydsiden af Gabelsgade. Denne arrestbygning, opført i en meget tung gotisk stil, blev nedrevet i 1960’erne og har blandt andet givet plads til Gabels Torv i forlængelse af Nytorv. Men da retsbygningen blev opført i 1918, var gaderne omkring ret snævre, og der var ikke plads til et monumentalt indgangsparti mod syd. Bygningen har, trods det, karakter, idet den er opført i renæssancestil. Der er dog en meget markant undtagelse fra denne stils krav om symmetri, nemlig en hjørneloggia, hvor indgangstrappen kan nås fra både Fjordgade og Gabels Torv. Indgangen er således placeret inde i bygningskroppen, hvilket løste udfordringen med de dengang snævre gadeforløb. I øvrigt er den fine bygning udsmykket med murankre og tre smukke gavle, hvoraf gavlen mod Fjordgade har en fin altan. Den fungerer stadig som retsbygning, men dens placering i byrummet er i dag en helt anden med den åbne plads mod syd og en bredere Fjordgade mod øst, og dermed bliver det noget nemmere at nyde detaljerne i bygningen, end man kunne oprindeligt. Det er en af Aalborgs ret ukendte perler.
Fleskum Herreds Ting- og Arresthus
Fleskum Herred, der var rets- og politikreds for den nordøstlige del af Himmerland, altså området mellem Aalborg og Kattegat, fik opført en ting- og arrestbygning I 1919–20. Det er ret specielt, at en retskreds har placeret sin ting- og arrestbygning i en anden retskreds (Aalborg), tilmed ret langt vest for kredsen selv. Det er også en speciel bygning, som bærer umiskendeligt præg af arkitektens stil. Packness udformede bygningen som trefløjet anlæg med selve retsbygningen mod øst, mod Kong Hans Gade, med en administrationsfløj syd mod Hasserisgade, arrestlokaler og bolig for arrestforvareren mod nord. Hele anlægget var og er omgivet af en mur, og der er et smukt trappetårn med løgkuppel i hjørnet mellem retsbygningen og administrationsfløjen ind mod gården. Den kan i dag kun ses af dem, der opholder sig i arresten. I 1943–44 blev arresten nemlig udvidet voldsomt med en toetages bygning mod vest mod Dr. Christines Vej, også den med Packness som arkitekt. Bygningen kan iagttages af alle, der kommer fra Hasseris mod Aalborg og den modsatte vej, og den fremstår i dag i særdeles god stand. Af helt naturlige årsager er der dog ikke offentlig adgang til den. Packness kom få år efter til at tegne ting- og arresthuse i både Hobro og Nykøbing Mors, så justitsministeriet har åbenbart været godt tilfreds med det, han havde vist i Aalborg. Som nævnt er der mange andre bygninger fra hans hånd i Aalborg, som vi stadig nyder godt af.
