Der har gennem årene boet mange interessante, indflydelsesrige og velhavende mennesker i Hasseris. Villabyen var jo i høj grad hjemsted for Aalborgs overklasse. En fin repræsentant for dette borgerskab, som på sit fagområde fik stor indflydelse på udviklingen, både i Danmark og internationalt, var vinhandler Sigurd Müller.
Barndom og uddannelse
Sigurd Müller blev født i 1904 i Aalborg som søn af vinhandler Magnus Müller. Denne var i år 1900 blevet medejer, senere eneejer af det store gamle vinfirma, P. Weile & Søn, der blev startet tilbage i 1822. Sigurd Müller var altså nærmest født ind i vinbranchen, som han arbejdede i gennem hele sin aktive erhvervskarriere. Firmaet lå i en gård på Gammel Torvs sydside længst mod øst, lige overfor rådhuset. Huset blev nedrevet i forbindelse med Boulevardens etablering i 1910-11, og Magnus Müller fik opført det store rødstenshus en anelse længere mod vest, men stort set samme sted, hvor det i dag ligger overfor rådhuset og stadig bærer firmaets navn på facaden: P. Weiles Gård. I huset fik firmaet bedre muligheder for at vokse, og det skulle den unge Sigurd udnytte. Sin uddannelse fik han med læretid i firmaet J. Nielsen Dinesen, et handelshus i Aalborg efter traditionelt mønster med kolonial og korn 1922-1924. Derefter kom en grundig treårig videreuddannelse i vinbranchen med ophold i Frankrig (særligt Bordeaux), i Spanien og i Portugal, fulgt op med et ophold hos det kendte portvinshus Cockburn i London.
Vinforretningerne
Ved hjemkomsten i 1926 blev Sigurd Müller med sine velerhvervede kundskaber i branchen optaget som medindehaver af P. Weile & Søn. I 1949 blev han eneindehaver af firmaet ved faderens død, og de følgende år udvidede han firmaet med opkøb af andre vinfirmaer, både lokale (som M. Simoni) og andre steder i Nordjylland. I 1972 indgik Sigurd Müller et samarbejde med det dominerende danske vinfirma Peter F. Heering, der i 1975 overtog hele aktiviteten i P. Weile & Søn. Müller var efterhånden kommet op i årene og ønskede at trappe lidt ned. For stadig at bevare kontakt med branchen og for at have noget at rive i oprettede han samme år Sigurd Müller Vinhandel A/S sammen med nogle lokale restauratører og tidligere medarbejdere. Han ledede det nye firma frem til 1981, hvorefter han først blev formand for bestyrelsen (til 1986) og siden menigt bestyrelsesmedlem (til 1991). Karakteristisk nok for Sigurd Müllers virkelyst og ekspertise blev dette firma også til et af landets velrenommerede og solide vinfirmaer, der specialiserer sig i leverancer til gode restauranter i hele landet og i øvrigt har salg også til private fra butikken i Skalborg.
Organisationsarbejdet
Sin største indflydelse fik Sigurd Müller gennem et mangeårigt arbejde i Vinhandlerforeningen Danmark, hvor han helt tilbage i 1938 blev medlem af bestyrelsen og fra 1949-1987, hele 38 år, var en meget aktiv formand. Han arbejdede gennem alle årene både for at få nedsat beskatningen af vin og for at udbrede nydelsen af vin i befolkningen som helhed. Begge dele må siges at være lykkedes godt. I forhold til beskatningen, som i mange år var en hindring for, at god vin kunne blive et udbredt nydelsesmiddel i befolkningen, blev Müller stærkt hjulpet af EU-regler, men hans mangeårige indsats for sagen var ikke uden betydning. Müller var også meget opmærksom på de muligheder for udbredelsen af kendskab til vin, der lå i eksponering gennem massemedierne. Han var en hyppig deltager i tv-programmer om vin og blev på den måde et landskendt ansigt.
På lokalt plan var Müller også meget aktiv i organisationsarbejde. Han var medlem af erhvervsrådet i Aalborg gennem en årrække, bestyrelsesmedlem i Aalborg Turistforening og i Aalborg og Omegns Sparekasse (senere Spar Nord). Han var også et meget aktivt medlem af bestyrelsen i Aalborg Reklameforening mellem 1934 og 1949, og det sidste viser hans klare viden om vigtigheden af omtale som del af reklamevirksomheden.
Røde Kors
Under besættelsen 1940–45 var Sigurd Müller aktiv i Dansk Røde Kors, engageret i humanitært hjælpearbejde på alle planer, også for de danskere, der blev fængslet og sendt til koncentrationslejre i Tyskland. De sidste to år af besættelsen var han leder af Røde Kors’ nordjyske kontor og blev i den anledning vidne til nogle af de mest forfærdelige konsekvenser af krigen, ikke mindst efter befrielsen i maj 1945. Müller var leder af en Røde Kors’ kolonne, der kørte ned til det ødelagte Tyskland, blandt andet med det formål at finde og hjembringe rester af afdøde danskere fra kz-lejrene. I den sammenhæng er der i Sigurd Müllers arkiv i Aalborg Stadsarkiv dokumentation af forholdene, blandt andet via nogle fotos, der ikke egner sig til offentliggørelse.
Livet i Hasseris
Efter krigen blev Sigurd Müller medlem af Frihedsfondens bestyrelse frem til 1970. Senere var han i øvrigt en af de centrale drivkræfter i dannelsen af Museumsforeningen Hasserisstuerne.
Privat blev Müller i 1927 gift med Ellen E. Videbæk-Nielsen, kendt i Hasseris som Bitten. De var henholdsvis 22 og 18 år gamle og altså helt unge, da de flyttede ind i Villa Shelter på Wibroesvej 20. Det var først da, at Sigurd Müller flyttede til Hasseris, idet han før boede i ejendommen på Gammel Torv. De to unge mennesker blev hurtigt en populær del af det selskabelige Aalborg, som det er blevet beskrevet i Bitten Müllers erindringer. De kan læses i bogen ”I længsel efter: Barndomserindringer fra Hasseris o. 1900-1960”, som J. Elsøe Jensen og Hasserisstuerne udgav i 2003. Siden flyttede familien i begyndelsen af 1950’erne til et af de smukkeste huse på Hasserisvej, som arkitekt Preben Hansen tegnede til familien. Der blev de boende resten af livet. Sigurd Müller døde i marts 1997 efter et langt og virksomt liv. Hans kone gennem 70 år, Bitten Müller, døde i 2002. Sigurd Müller har selv fortalt om sit lange, travle liv i erindringsbogen ”1904 – en god årgang” (1991), hvor man kan læse meget mere og blive klogere på vin og vinhandel.
