Esben Munk Sørensen: – Plant skov langs motorvejen i engene

Indlæg af Esben Munk Sørensen

Startskuddet er gået for anlæg af den tredje Limfjordsforbindelse. Ekspropriationerne er indledt, og Vejdirektoratet er i gang med teknisk projektering.

Alt i alt tegner det lovende for mere kapacitet, fleksibilitet og stabilitet i fjordkrydsningen for biltrafikken. Samtidig vil det styrke den fremtidige trafikafvikling omkring Aalborg samt aflaste midtbyen for gennemkørende trafik og understøtte den regionale udvikling. Anlægsarbejdet tager højde for grundvandsbeskyttelse. Det betyder mere plads til natur og dyreliv samt sikker håndtering af forureningsdepoter i vejlinjen og overholdelse af gældende regler om støjgrænser.

Men der er stadig plads til forbedringer, især hvad angår vejstøj i forhold til boligområder i Hasseris og Vestbyen. Dette er muligt, hvis Aalborg Kommune vil gøre en planlægningsmæssig indsats.

Ingen dansk tradition
Her i landet er der ikke tradition for at bruge skovrejsning til at dæmpe støj i forbindelse med anlæg af statsveje. Den statslige vejmyndighed interesserer sig som sektormyndighed kun for det, der skal laves inden for de eksproprierede arealer. Det er arealer til ”vejkassen” og til lovpligtig naturgenopretning med videre. Der er ikke hjemmel til at ekspropriere arealer til andre formål. Ved gennemgang af Vejdirektoratets hidtidige gennemførte vejprojekter er skovrejsning ikke indgået som aktivt værktøj til støjreduktion. End ikke Vejdirektoratets nyeste støjhandlingsplan fra 2024 opererer med skovrejsning som element til støjreduktion ved vejanlæg.

International forskning
I Danmark er der ikke forsket systematisk i støjreduktion ved hjælp af beplantning og skovrejsning. I international forskning er der tilgængelig litteratur om beplantning og støjdæmpning ved vejanlæg. Skoves evne til støjreduktion afhænger meget af artsvalg og bevoksningens placering. Et tæt skovbælte med både høje træer og en lav tæt undervegetation dæmper støjen bedre. Nåletræer dæmper støj året rundt, mens løvtræer kan have mindre effekt om vinteren. Skovbælter tæt på vejen er mest effektive. Hvis støjbæltet er under 10 meter bredt, vil der ikke være væsentlig effekt. Større effekt opnås ved bredere skovbælter. Et konkret forskningsstudie viser, at støjen fra en vej kan reduceres med 10,6 decibel i en afstand af 20 meter, 14,5 decibel ved 100 meter og 19,5 decibel ved 300 meter.

Aalborg Kommune og Vejdirektoratet bør hurtigst muligt igangsætte et systematisk review af international forskning på området, så den nyeste viden bringes ind i et kommende projekt med skovrejsning i engene. På baggrund heraf kan støjdæmpende skov designes og rejses.

Plads til skov
Linjeføringen efterlader et bredt bælte af ”åbent-land-arealer” mellem motorvejen og bebyggelsen i Sophiendals Enge, Hasseris Enge og Mølholm. Disse arealer er lavbundsarealer og i Matriklen noteret som landbrugspligtige. Disse skal drives landbrugsmæssigt, hvis ikke andet sker.

Afstanden mellem den nuværende bebyggelse og den kommende motorvej er:
– Enden af Ferskenvej: 170 meter til opkørselsrampe
– Æblevangen: 220 meter
– Poul Ankers Vej: 370-400 meter
– Hasseris Enge Syd: 420-500 meter
– Sophiendals Enge: 370-420 meter
”Engene” er brede i forhold til at rejse et støjreducerende skovbælte.

I kommuneplanen er målsætningen for engene at sikre offentligheden adgang til at opleve englandskabets kvaliteter. Samtidigt skal området fortsat udnyttes landbrugsmæssigt. Denne målsætning om at landskabet skal ”forblive åbent” gør, at der fra boligområdet vil være frit udsyn til motorvejen med volde og støjskærme. Det vil også betyde, at området ikke bidrager til yderligere reduktion af støj fra motorvejen.

Men arealet er så stort, at der er mulighed for at rejse skov i ”god bredde” med højstammede træer og tæt underskov. Denne kan afskærme visuelt for udsynet til støjskærme, trafik og volde samt bidrage til yderligere støjreduktion.

Den nye skov kan designes med stier til gående og cyklister samt opholdspladser med aktivitetsmuligheder. Stierne kan forbindes med det øvrige stisystem til Drastrup Skov og langs fjordkanten.

Trepartsforligets midler kan bruges
Konvertering af landbrugsjord til skov er landspolitisk højt prioriteret. Der skal rejses millioner af træer. Faktisk skal kommunerne i disse måneder og år udpege lavbundsområder, som skal bruges til skovrejsning. Folketinget har med Treparts-forliget sikret stats- og fondsfinansiering til konvertering af lavtliggende landbrugsjord – som i ”engene” – til skovarealer.

Rejsning af højstammet og lyddæmpende ”vestskov” mellem boligarealerne i engene og den kommende motorvej ligger lige til højrebenet for Aalborg Kommune. Der skal handles hurtigt og tænkes ud af boksen i kommuneplanrammen, for at engene skal ændres. Og selvfølgelig kræves en dialog med Hasseris Grundejerforening og de berørte borgere.

Win-win for Hasseris og Vestbyen
At rejse skov langs motorvejens østside fra Nibevej i syd til fjordkanten i nord vil være en win-win-situation for Hasseris og Mølholm samt Aalborg Vestby.

Der er forskningsdokumentation for, at rejsning af bynær skov øger de lokale boligers ejendomsværdi. Det skete i Frejlev med Drastrup Skov og i True Skov ved Aarhus. Grønne omgivelser skaber attraktion og gode levevilkår i de nærmeste boligområder. En sådan skovrejsning vil være i overensstemmelse med de kulturhistoriske træk i Hasseris. Her har høje træer og skovplantning længe været en anerkendt kvalitet.

Skovens støjreducerende effekt skal lægges oveni den støjbeskyttelse, som allerede er planlagt af Vejdirektoratet. Den visuelt afskærmende effekt af skoven over for volde, motorvej og støjskærme vil gøre bydelen smukkere. Om 20-30 år vil der stå en højstammet skov. Den vil ikke kun skabe glæde og værdi for lokale beboere. Den vil også få betydning for Aalborg som helhed, der er underforsynet med bynær skov.

Esben Munk Sørensen er landinspektør, ph.d. og tidligere forskningsprofessor ved Forskningscenter for Skov og Landskab hos Aalborg Universitet. Esben Munk Sørensen bor i Hasseris.

Læs resten af martsudgaven i vores arkiv.