• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Fokus på vold mod kvinder: Zonta maler igen byen orange

Mod vold mod kvinder: Zonta vil male Aalborg orange

I Zonta-kredsen har kampagnen fået navnet 'Zonta says NO to violence against Women' eller 'Orange dage,' og derfor vil man kunne se Aalborgtårnet være oplyst i orange farver fra 25. november til den 10. december.

Helena RavnsbækAf Helena Ravnsbæk
20. november 2024

Aalborg Zontaklub tager igen initiativ til den globale kampagne Orange Dage i Aalborg, som vil lyse byen op i orange og byde på et udvidet program for at skabe endnu større synlighed om vold mod kvinder.

Aalborg bliver igen farvet orange, når Zontaklubben for andet år i træk står bag den internationale kampagne Orange Dage fra den 25. november til den 10. december.

Kampagnen, der markerer FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder, skal sætte fokus på det udbredte problem, som stadig rammer hver tredje kvinde globalt. I Aalborg har kampagnen fået bred støtte fra både Aalborg Kommune, Tryg Aalborg, lokale frivilligorganisationer og fonde som Lykkebo Fonden og Spar Nord Fonden.

“Vi er meget glade for samarbejdet, der giver kampagnen endnu mere volumen,” siger Zontaklubbens præsident Henrietta Haukrogh.

Mere synlighed

I år bliver kampagnen endnu mere synlig i Aalborg. Denne gang skydes de orange dage i gang den 25. november i Nordkraft, hvor der bl.a. vil være taler af europaminister Marie Bjerre og borgmester Lasse Frimand Jensen. Som optakt vil 250 elever fra Aalborg Katedralskole den 19. november arbejde med FN’s verdensmål om ligestilling, og resultaterne vil blive udstillet under kampagnen.

Aalborgtårnet vil også i år blive belyst med orange lys i løbet af kampagnens 16 dage, og flere bygninger og pladser rundt om i byen vil blive farvet orange. Gåsepigen på Vesterbro vil desuden iføre sig orange tøj.

Der vil blive opsat kampagnemateriale rundt i byen, og opslag på sociale medier vil følge kampagnen gennem alle 16 dage for at fremhæve budskabet om en fremtid uden vold mod kvinder.

Gåsepigen var også iklædt orange tøj til sidste års kampagne.

Zontaklubben præsenterer desuden et udvidet program med paneldebatter, foredrag og filmvisninger, med mange forskellige arrangører, herunder Aalborg Krisecenter, Reden, Bydelsmødrene og Center for Voldsforebyggelse.

Henrietta Haukrogh udtaler: “Vi er stolte over at kunne fortsætte arbejdet med at gøre opmærksom på vold mod kvinder her i Aalborg. Med endnu flere deltagere og større synlighed i år, håber vi at skabe en stærk bevægelse mod vold og diskrimination.”

Programmet ligger på www.aalborg.zonta.dk.

En global kamp

Baggrunden for Orange Dage går tilbage til 1960, hvor tre søstre fra Den Dominikanske Republik blev brutalt myrdet for deres kamp mod diktaturet. Søstrene blev symboler på modstand mod vold, og deres død inspirerede FN til i 1999 at gøre den 25. november til en international mærkedag mod vold mod kvinder.

Kampagnen, der varer 16 dage, afsluttes den 10. december på FN’s dag for menneskerettigheder.

Zonta arbejder for at forbedre livet for kvinder og piger med FN’s verdensmål nr. 5 som ledestjerne. Med 27.000 medlemmer i 67 lande samarbejder Zonta med FN og andre NGO’er og har konsultativ status i Europarådet.

Læs resten af novemberudgaven i vores arkiv!

ORANGE DAGE i AalborgDownload

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Dato for årsopgørelsen er fastlagt
Erhverv & Samfund

Dato for årsopgørelsen er fastlagt

9. marts 2026
Lucca Dahl Nordlund: Ung artist med blikket rettet fremad
Erhverv & Samfund

Lucca Dahl Nordlund: Ung artist med blikket rettet fremad

7. marts 2026
Føtex Foods pantstøtte til Aalborg Freja fortsætter
Erhverv & Samfund

Føtex Foods pantstøtte til Aalborg Freja fortsætter

6. marts 2026
Hasseris Gymnasium i toppen af elevtrivselsmåling
Erhverv & Samfund

Hasseris Gymnasium i toppen af elevtrivselsmåling

5. marts 2026
Lille Amalienborg får støtte til isolering
Erhverv & Samfund

Lille Amalienborg får støtte til isolering

4. marts 2026
Næste
Overvejer du at male og dermed rense dit asbestholdige eternittag? Det skal du være opmærksom på

Overvejer du at male og dermed rense dit asbestholdige eternittag? Det skal du være opmærksom på

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.