Hasserisstuerne udgav i 2002 en lille spændende beretning ‘Fra en Arkitekts Arkiv’, hvor arkitekt Jacob Blegvad har fremdraget tekst, kort og tegninger fra sit arkiv, og med sit levende sprog fortæller små anekdoter og historier om den omforandring af Hasseris, der skete i perioden 1940 – 1970.
[læs el. genlæs: Denne artikel blev første gang udgivet i marts 2023]
Tilfældigvis dukkede der på redaktionen et hæfte op med titlen ‘Fra en Arkitekts Arkiv’, udgivet af foreningen Hasserisstuerne, Julen 2002. Hæftet er trykt i 150 eksemplarer, og givet til medlemmerne af Hasserisstuerne. Med Jørgen Elsøe-Jensens tilladelse gengiver vi her nogle uddrag fra Arkitektens Arkiv.
I indledningen skriver formanden for Hasseristuerne, Jørgen Elsøe-Jensen, at “Foreningen har fået arkitekt Jacob Blegvad til at grave i sit arkiv og gennem tekst, kort og tegninger berette om, hvordan han var med til at præge bydelens udseende gennem de sidste par årtier som selvstændig kommune.”
Grøde i projekterne
Gennem 40’erne skete en gradvis udbygning af Villabyen, ligesom der opstod havehuse på Magnoliavej, på Hasserisvej og Nordtoft.
Det oprindelige ‘Hundeklemmen’, der var et smalt område fra Thulebakken og ned mod Mølholm tilhørte Aalborg Kommune, men blev mageskiftet ved at Hasseris Kommune overdrog en del af Mølleparken og et område ved Hobrovej.
Med befolkningstilvæksten i Hasserisområdet, opstod behovet for at bygge en kirke i området. Arkitekt Ejnar Packness blev sat på opgaven, mens han samtidig var i gang med et nyt stort projekt for Jydsk Telefon A/S på Nytorv.
Det betød, at da Mønsteds Gård, der lå på grunden, skulle rives ned, fik han Aalborg Kommune til at overdrage gården til Hasseris Kommune, som med hjælp fra Nationalmuseet og private investorer fik den genopført på en grund ved siden af det sted, hvor den kommende Hasseris Kirke skulle placeres.
Svalegården, som den blev navngivet, blev indviet i 1952, og fungerede i en årrække som både bibliotek og sognerådssal, indtil den blev omdannet til en selvejende institution og fungerede som selskabslokaler og mødelokaler for diverse foreninger.
I 1956 blev Hasseris Kirke indviet, og i 1957 var det nye og moderne alderdomshjem Hasserishave klar til brug. I 1958 stod det nye Rådhus på hjørnet af Hasserisvej og Svalegårdsvej færdigt, og administrationen, som hidtil havde haft til huse på hjørnet af Vestermarksvej og Hasserisvej, blev flyttet hertil, og den tidligere administrationsbygning blev solgt til købmand Erik Emborg.
Solbyen
Den ældste del af Solbyen ved Thorvaldsensvej fra 1948 er tegnet af arkitekt Vilhelm Bøgh. Jacob Blegvad beskriver byggeriet således: “Det var et dristigt eksperiment, for man var vant til, at en enfamiliebolig skulle man kunne gå rundt om.
Derfor havde ingen tidligere bygmestre turdet binde an med at bygge rækkehuse. De var da også vanskelige at sælge dengang, men nu er de værdsat efter fortjeneste som et eftertragtet sted at bo.”
De første lejlighedsbyggerier
Lejeboliger var der ingen af i Hasseris, men i 1957 blev det første lejlighedsbyggeri opført. Det var Rådhusparken, i folkemunde døbt ‘Guldburene’, som er beliggende mellem det tidligere rådhus på Hasserisvej og Strøybergsvej. Ejendommen indeholdt 10 eksklusive lejligheder med værelser til tyendet i tagetagen.
Samtidig blev der i tilknytning til ejendommen opført en varmecentral, der forsynede de nye, store institutioner i området. Jacob Blegvad skriver om lejlighederne, “at de var vanskelige at leje ud, de var som al nybyggeri dyre, 4.800 kr. i årlig husleje + 12.000 kr. i indskud, men det lykkedes efterhånden.”
’Den smukkes ønsker’
I 1960 fik arkitekterne Poulsen og Blegvad til opgave at tegne et Kollektivhus på 92 lejligheder på Fyrrebakken. Bag byggeriet stod et konsortium, Hasseris Kollektivhus A/S, som stort set var identisk med det konsortium, der havde opført Kollektivhuset ved brolandingen i Aalborg, hvor konceptet var, at lejerne benyttede sig af et fælleshus med bl.a. en restaurant, som beboerne skulle købe spisebilletter til.
Desuden var der en mindre købmandsbutik til daglige indkøb. De fleste af lejlighederne var kun udstyret med et mindre tekøkken.
I de fem husblokkes gavle skulle der være større lejligheder, de største var på 110 m2, som havde 3 værelser og 2 kamre, ligesom der var et lille køkken, da der ikke var pligt til at købe spisebilletter til restauranten, en pligt som alle de øvrige lejere havde.
Jacob Blegvad beskriver byggeprocessen som noget kaotisk, fordi de lejere, der allerede havde indgået lejeaftale, havde mange ønsker til ændringer af netop deres lejlighed.
“Ved et møde med alle håndværkerne hos administrator tordnede arkitekten imod dette kaos, der var ved at opstå med alle disse afvigelser fra håndværkerkontrakterne. Alle var enige med arkitekten – ikke flere ændringer før lejlighederne var kontraktmæssigt afleveret. Ind kommer en overordentlig smuk dame, der på det smukkeste norske fremfører sine ønsker om ændringer til sin nye lejlighed. Udover arkitekten sagde alle mandfolkene omkring bordet ja til den smukkes ønsker!”
På trods af de mange ændringer stod byggeriet færdigt allerede i 1961.
“Det blev et meget vellykket projekt med en nydelig restaurant, hvor arkitekt Claus Achton Friis (kendt fra dronning Ingrids monogram) – der havde tegnet et tilsvarende monogram til Kollektivhuset ved broen, tegnede monogram til porcelæn og bestik”, skriver Jacob Blegvad. “Desværre er der intet tilbage af de kollektive arrangementer bortset fra gæsteværelserne. Først forsvandt rengøringshjælpen – den var for dyr ift. det, som lejerne selv kunne få rengøringshjælp til. Derefter måtte købmanden dreje nøglen om – der blev kun købt ind, når man havde glemt et enkelt indkøb. Endelig måtte restauranten lukke, bygningen blev lejet ud til andet formål, og ganske langsomt er hele komplekset overgået til ejerboliger.”
Klyngehusene på Hasserisvej
På østsiden af Hasserisvej, syd for Stolpedalsvej lå der ‘en strimmel jord’ på 21.000 m2, der kunne bebygges. Tegningerne blev lavet af arkitekterne Torben Poulsens og Jacob Blegvads Tegnestue, som indgik det byggekonsortium om opgaven. Idéen var at bygge en række klyngehuse med tre boliger i hver klynge, og man opførte i første omgang tre prøvehuse lige overfor Egevej.
Jacob Blegvad skriver: “Når folk kom ud til Villa Thule, så de ud over de nøgne marker imod syd. Der lå de tre nye huse midt i ødemarken. Der ville ingen bo. Det tog et år, før det sidste hus var solgt. Arkitekt Blegvad blev bedt om at købe et af dem, det gjorde han og boede der i 10 år. I løbet af 10 år opførtes de øvrige huse.”
Busskuret
At der også forekom små byggesager, er busskuret ved Villa Thule et eksempel på. Byplanudvalget i Hasseris ønskede et læskur til buspassagerer opført ved endestationen, som lå på Hasserisvej, omtrent hvor den nuværende bispebolig ligger. Blegvad og Nellemann blev bedt om at udføre opgaven, som også indebar, at der skulle være et armlæn midt på bænkesædet inde i skuret, i følge Blegvad for at vanskeliggøre uterlig opførsel.
Hasseris Bymidte
Oprindelig var det planen at bygge boliger på området syd for Hasserishave, men i 1961 oprettedes et selskab Hasseris Bymidte A/S, og arkitekterne Poulsen og Blegvad blev inviteret med i selskabet.
Det første erhvervsbyggeri blev imidlertid en Esso benzinstation, som arkitekterne søgte tilpasset området, og bevidst undgik store skilte.
Den store opgave med at tegne Hasseris Bymidte gav tegnestuen mulighed for at udvikle et helt nyt byggesystem. Til det nye Super-H udviklede man en ny halkonstruktion, hvor den bærende konstruktion bestod af Limtræsbjælker produceret af Limtræsfabrikken i Hirtshals. Denne konstruktion var konkurrencedygtig overfor andre halkonstruktioner, og blev derfor også anvendt til en markedshal i Nørresundby.
Byggesystemet til kontor- og butiksbygningerne med de karakteristiske pagodetage viste sig også konkurrencedygtigt, og blev anvendt på mange lignende byggerier rundt om i Danmark, ligesom det blev genanvendt til Revisionshuset. Blegvad giver en noget teknisk forklaring på det geniale byggesystem, som i korthed består i, at de lette ydervægge var gjort uafhængige af den bærende konstruktion, og at hele kontoretagen var gjort fri for bærende elementer, hvorfor lofter og vægge kunne opstilles helt frit i én eneste arbejdsgang.
Super-H og de to forretningsbygninger stod færdige i 1968. Biblioteket flyttede hertil fra Svalegården, og de øvrige lejemål blev hurtigt lejet ud til forretninger og liberale erhverv. Nogle år senere blev en ny bygning opført, som Danske Bank flyttede ind i.
I sine afsluttende bemærkninger til historien om Hasseris Bymidte skriver Jacob Blegvad: “I dag kan de nye faresignaler fra Aalborg Kommune med at centralisere biblioteksdriften være begyndelsen til at tømme hele centret for dets funktioner, så al handel og service for Hasseris om ti år foregår i City Syd i Skalborg!”
Her 20 år senere har det heldigvis vist sig, at det skrækscenarium, som Jacob Blegvad beskrev, ikke er blevet til virkelighed. Snarere tværtimod kan man sige, for både Biblioteket og Hasseris Bymidte lever i bedste velgående. Den nye ejer af Hasseris Bymidte, Keld Gregersen, har iværksat en omfattende renovering, som bl.a. har betydet at en ny restaurant er kommet til, og ovenikøbet har Aalborg Kommune afsat 1 mio. til fornyelse af Biblioteket. Så lykkeligvis kan hasserisborgerne glæde sig over at have et bydelscenter i udvikling.
Holbergkvarteret
I 1960 bad Byplanudvalget Ib Nellemann og Jacob Blegvad om at udarbejde en plan for det område omkring Thorsens Allé, som kommunen havde opkøbt. Sammen med havearkitekterne Eywin Langkilde og Erik Mygind planlagde de det, der skulle blive til Holbergkvarteret.
Med den karakteristiske Rotunde i midten blev vejene anlagt som koncentriske buer med stikveje ind fra de omliggende veje. Alle veje blev blinde med stiforbindelser mellem vejene. Især de blinde veje var man betænkelige ved i kommunen, og man krævede derfor, at der blev reserveret arealer, så man efterfølgende kunne forbinde vejene, hvis protesterne blev for voldsomme.
Derfor har man i dag de brede græsrabatter for enden af Jacob Skomagervej, Tjørnevej og Henrikvej. Tidligere havde Thorsens Allé forbundet Hasseris Villaby og Gl. Hasseris Landsby, men den blev nu afkortet af Rotunden, og vejen fra Rotunden til Gl. Hasserisvej blev omdøbt til Jeronimusvej.
Den sydlige del af området blev bebygget i begyndelsen af 60’erne, medens den nordlige del først var bebygget omkring 1967.
Området var dækket af fem deklarationer, der meget præcist angav reglerne for bebyggelse og beplantning. Alle vejene blev tilplantet med træer af forskellig sort, og på de øst-vestgående veje skulle der være græsarealer på sydsiden, hvor også træerne blev plantet, medens der skulle plantes ligusterhæk på nordsiden helt ud i skel. Mange af idéerne var inspirationer fra de ekskursioner som Byplanudvalget og dets rådgivere foretog, og for Holbergkvarteret var det især den engelske havebykultur, der blev brugt som inspiration.
Med Holbergkvarteret blev der skabt et unikt boligområde, som er særdeles eftertragtet, ikke mindst for det grønne præg og vejstrukturen med de buede og blinde veje og stiforbindelser. Men Jacob Blegvad påpeger, at man mange steder desværre ser, at reglerne ikke bliver overholdt af de beboere, der overtager husene efterhånden, som de oprindelige beboere fraflytter eller går bort.
Genudgivelse
Det er en spændende historie om udviklingen af Hasseris fra slutningen af 2. Verdenskrig og frem til kommunesammenlægningen i 1970. Hasserisavis.dk har spurgt Jørgen Elsøe-Jensen om Hasserisstuerne kunne tænke sig at genudgive hæftet, eventuelt i samarbejde med Hasseris Grundejerforening, ligesom det er sket med en række bogudgivelser gennem årene. Det vil Jørgen Elsøe-Jensen bestemt ikke afvise, så måske får vi den spændende historie genudgivet.