I 2018 indsendte ejeren af Fuglevænget 9 en plan for byggeri af 12-14 lejligheder i 2 og 3 plan. Siden forsvandt planen fra offentligheden, men nu er den dukket op igen, nu i form af et lokalplansforslag.
[revideret udgave med udtalelser fra rådmand Jan Nymark]
Fuglehaven er planlagt placeret på Fuglevænget 9, som ligger på hjørnet af Fuglevænget og Sannasvej. På adressen ligger i forvejen Geia Food A/S’ domicil og en kontorbygning.
Planen for byggeriet forudsætter, at kontorbygningen nedrives, og at Sannasvej 7 sammenmatrikuleres med Fuglevænget 9. Villaen på Sannasvej 7 skal nedrives, så der skabes plads til et lejlighedsbyggeri med 12-14 lejligheder fordelt på 3 blokke i 2 og 3 etager.
Wellnesscenter
Det er JA-JA Architects, der har tegnet projektet, som er tiltænkt velstående seniorer, der gerne vil blive boende i Hasseris, efter at de har valgt at sælge deres villa. Udover rummelige lejligheder og elevator, skal der i midten af byggeriet være et wellness-center i kælderetagen, som skal rumme swimmingpool, sauna og fitnessrum.
Det er Keld Gregersen, der ejer Fuglevænget 9, som er bygherre på lejlighedsbyggeriet, og hasserisavis.dk har talt med Keld Gregersen om hans byggeplaner. Han fortæller, at han længe har haft den tanke at bygge nogle lejligheder, som kunne være attraktive for seniorer i Hasseris, der gerne vil afhænde deres villa, men samtidig gerne blive i Hasseris Villaby. Hans tanke er desuden, at der skal være et tilbud om privat wellness, som alternativ til offentlige svømmehaller.
Villa geninddrages
Pladsen til byggeriet på grunden skabes ved at fjerne kontorbygningen langs Sannasvej, mens hovedbygningen ud mod Fuglevænget bevares. Desuden skal Sannasvej 7, hvor der i dag ligger en arkitekttegnet villa sammenmatrikuleres med Fuglevænget 9, og villaen skal nedrives.
Keld Gregersen ejer allerede Sannasvej 7, som han overtog for et par år siden. Han fortæller, at historien er, at Sannasvej 7 oprindelig blev udmatrikuleret fra Fuglevænget 9. Det skete dengang entreprenørfirmaet Bach og Egemose ejede Fuglevænget 9. Årsagen var, at en datter til en af ejerne havde brug for et sted at bo, og derfor udtog man grunden, så hun kunne bygge på den. Der blev dog oprettet en klausul på ejendommen, så hvis den skulle sælges, havde ejeren af Fuglevænget 9 forkøbsret, og det var denne mulighed Keld Gregersen benyttede sig af, da ejendommen kom til salg.
Kræver ny lokalplan
Den gældende lokalplan giver imidlertid ikke mulighed for et sådant byggeri, hvorfor der er ansøgt om en ny lokalplan for Fuglevænget 9 og Sannasvej 7.
I efteråret 2018 behandlede By- og Landskabsudvalget en såkaldt startredegørelse for sagen. En startredegørelse er første skridt hen imod en egentlig lokalplan. Udvalget godkendte startredegørelsen, dog stemte Vibeke Gamst (K) imod, da hun fandt den i strid med intentionerne i de bevarende lokalplaner for Hasseris Villaby. Derefter forsvandt planen fra offentligheden. Ifølge Keld Gregersen var årsagen den lange sagsbehandlingstid, der er for lokalplaner.
Men på By- og Landskabsudvalgets møde den 4. november 2023 dukkede sagen så endelig op igen, nu med et udkast til en lokalplan. Igen vedtog udvalget forvaltningens indstilling om at sende forslaget i Byrådet til godkendelse, hvorefter det skal i høring i en otte ugers periode. Også denne gang blev indstillingen godkendt af udvalget, med undtagelse af Vibeke Gamst (K), som fastholdt sin modstand mod projektet.
Godkendt i Byrådet
I modsætning til den lange sagsbehandlingstid i By- og Landskabsforvaltningen, er der anderledes fart på i det politiske system. Allerede den 6. november blev sagen behandlet i Økonomiudvalget. Også her blev planen godkendt, idet Morten Thiessen (K) og Jes Lunde (R) dog ikke kunne godkende.
Derefter var vejen banet for, at sagen kunne forelægges Byrådet, hvilket skete den 13. november. I modsætning til udvalgsmøderne, er byrådsmødet offentligt, så her kunne man få et lille indblik i argumentationen for og imod.
Rådmand Jan Nymark Rose Thaysen (V) redegjorde i et længere indlæg for forløbet, og hæftede sig især ved, hvad han betegnede som ‘den fine overgang mellem erhverv og villaby’.
Jes Lunde (R) gik skarpt i rette med rådmanden, og pegede på det forhold, at planen er i strid med den bevarende lokalplan, som Jes Lunde synes byrådet bør respektere.
“Men det er jo ikke første gang man ‘massakrerer’ villabyen. Allerede i 2012 tillod man et lejlighedsbyggeri på HK-grunden”, sagde Jes Lunde.
Jane Østergaard (SF) udtalte sig også kritisk overfor flertallets tilsidesættelse af bevarende lokalplaner. Morten Thiessen (K) fandt det direkte latterligt, at Byrådet vedtager bevarende lokalplaner, og at man derefter tillader ’”smadremanden” at husere i Hasseris.’
Lisbeth Lauritsen (S) bekræftede blot, at Socialdemokratiet er enig med Venstre. Lasse Olsen (EL) fandt forandringen fra erhverv til boliger er positiv, uanset at det er i strid med lokalplanen.
Klar til høringssvar
Alle talerne gav i øvrigt udtryk for, at man var parat til at lytte til de indsigelser, der måtte komme i høringsfasen. Forslaget blev godkendt med 21 stemmer mod 8 (K, SF og R), og det er nu sendt i offentlig høring i otte uger frem til 12. januar 2024. Herefter skal By- og Landskabsforvaltningen behandle de indkomne høringssvar, hvorefter sagen igen skal igennem By- og Landskabsudvalget, hvorefter den kan bringes til 2. behandling i Byrådet, som beslutter om lokalplansforslaget kan godkendes.
Lokalplansforslaget åbner mulighed for at forøge bebyggelsesprocenten og tillader et lejlighedsbyggeri udover de to lejligheder, der iht. den bevarende lokalplan må bygges på en grund. Ved at sammenmatrikulere de to ejendomme, øges grundarealet, så der skabes plads til de 12-14 lejligheder.
Vejadgang flyttet
Et stridspunkt, da planen var oppe i 2018, var, at der var planlagt vejadgang fra Sannasvej, hvilket flere naboer frygtede ville give generende trafik på den blinde Sannavej. Ved den daværende stadsarkitekts mellemkomst blev vejadgangen ændret, så den nu går fra Fuglevænget og ind langs Fuglevænget 9’s skel imod Hasserisvej 124.
Det bliver dog nødvendigt at lave en brandvej fra Sannasvej, da vejadgangen vil blive for smal for udrykningskøretøjer. Brandvejen vil blive afspærret med en pullert.
Sager spøger i kulissen
Keld Gregersen fortæller, at han allerede, da sagen om HK-grunden var oppe i 2012, overfor forvaltningen gjorde gældende, at hvis ejeren af HK-grunden gennem en ny lokalplan fik mulighed for at bebygge Hasserisvej 124 med lejligheder, ville han forbeholde sig ret til at lave et lignende projekt på sin grund på Fuglevænget 9.
Netop dette forhold er også en del af ‘Hasseris Bevar mig vel’-planerne i Hasseris Villaby, idet det såkaldte egalitetsprincip betyder at har først én ejer fået en dispensation, så kan andre ejere stille samme krav til kommunen. Derfor er det af betydning, hvordan kommunen forvalter lokalplanerne, og med godkendelsen af lejlighedsbyggeriet på Hasserisvej 124, blev der i princippet åbnet op for lignende byggerier i Hasseris Villaby.
Den bevarende lokalplan
hasserisavis.dk har forsøgt at få rådmand Jan Nymark Rose Thaysen til at forholde sig til det forhold, at der er tale om, at man udtager et mindre område af en bevarende lokalplan, og gennem en ny lokalplan tillader endnu et nyt og større byggeri.
Efter den fysiske avis blev sendt til tryk, vendte rådmanden tilbage på mail.
Jan Nymark Rose Thaysen skriver i et skriftligt svar:
“Sannasvej 7 flyttes over til samme kommuneplanramme som Fuglevænget 9, og begge bliver taget ud af den bevarende lokalplan for Hasseris. Undtaget er dog hovedbygningen på Fuglevænget 9, så ved en eventuel ombygning af selve hovedbygningen gælder de bevarende bestemmelser stadig.”
“Den bevarende lokalplan dækker et stort område med den karakteristika, som kendetegner Hasseris. Med Fuglehaven er der tale om en lokalplan, hvor der bliver muliggjort en fornyelse af bebyggelse uden specifik stilart (dog ikke typehuset på Sannasvej 7), og med fokus på at bevare de eksisterende karakteristiske bygninger, så jeg vurderer ikke, at det er med til at ”udvande” den bevarende lokalplan.”
“Jeg synes modsat, at der er tale om en bæredygtig fortætning, der skaber mulighed for flere boliger med et begrænset arealforbrug, hvilket er helt i tråd med Realdanias anbefalinger om fremtidens byggeri. Der vil fremover blive et større og større fokus på, at vi sætter så lille og bæredygtigt et fodaftryk som muligt, og samtidig skaber flere grønne kvalitetsopholdsarealer, når vi bygger nye boliger. En forpligtigelse vi alle skal levere på for at kunne opnå livsnødvendige reduktioner i Co2 udledningen, så der også kan blive plads og luft til fremtidige generationer.”
“Når det er sagt, er jeg naturligvis altid klar til at lytte til de indsigelser, som givetvis vil komme i offentlighedsperioden og derudfra vurdere, om der er behov for justeringer af det fremlagte projekt.”
Læs resten af den trykte udgave her på netavisen