Kaare Dybvad udgav i 2015 – seks år før han blev indenrigsminister – en debatbog med titlen ”Udkantsmyten – hvordan centraliseringen af Danmark ødelægger vores økonomi og sociale sammenhængskraft”.
Dybvad har, med afsæt i bogen, flere gange fremhævet Nordjylland, som et eksempel til efterfølgelse, fordi denne del af landet – modsat Lolland-Falster, Vest- og Sønderjylland – fik etableret afgørende infrastruktur (motorveje og lufthavn) og et universitet på internationalt højt niveau. Derefter fulgte en positiv erhvervsudvikling.
”Beklageligvis er der, fra et nordjysk perspektiv, igen grund til at komme med et højt og utvetydigt opråb. Sagen er, at centrale dele af den grønne infrastruktur går uden om Aalborg og Nordjylland, og derfor risikerer vi at gå glip af store erhvervs- og udviklingsmæssige potentialer. Særligt den hastige elektrificering af samfundet præsenterer to betydelige nordjyske udfordringer: udbygning af elnettet og jernbanenettets overgang til el,” siger Rasmus Haugaard, formand for Erhverv Norddanmark.
Ifølge den nationale klimaaftale, om grøn strøm og varme, skal produktion fra solceller og landbaseret vindmøller firedobles frem mod 2030. Det er, ifølge Rasmus Haugaard, en fin ambition, men den står desværre i skærende kontrast til, at processerne, i forbindelse med tilkobling til transmissionsnettet, kan tage op til otte år. Eller sagt på en anden måde: der vil gå næsten et årti, fra et elbehov er dokumenteret og frem til, det dækkes.
