• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Kultur & Aktiviteter

Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Velkommen til boghandlen i Hyunam-dong” af Hwang Bo-reum

Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Velkommen til boghandlen i Hyunam-dong” af Hwang Bo-reum
RedaktionenAf Redaktionen
23. februar 2026

En stille og livsbekræftende roman om at begynde forfra, finde fællesskab og genopdage sig selv.

I Hwang Bo-reums roman ”Velkommen til boghandlen i Hyunam-dong” møder vi Yeongju, en stilfærdig kvinde, der har levet et såkaldt ordentligt liv. Hun har taget en god uddannelse, fået et respektabelt job og indgået et fornuftigt ægteskab – men har mistet sig selv undervejs. Hun har fulgt de forventninger, som familien og samfundet har stillet til hende, men mærker efterhånden en voksende tomhed og en følelse af at være kommet på afstand af sit eget liv.

Hun vælger derfor at begynde forfra. Hun bliver skilt, siger sit job op og forfølger sin gamle drøm om at åbne en lille boghandel i boligkvarteret Hyunam-dong i udkanten af Seoul. Det er et modigt valg, præget af usikkerhed og tvivl, men også af et spirende håb om, at noget nyt og mere meningsfuldt kan vokse frem.

At begynde forfra
Boghandlen bliver rammen om Yeongjus nye liv. Her møder hun et persongalleri bestående af blandt andre baristaen Minjun, risteriejeren Jimi og forfatteren Seunwoo. Langsomt foldes deres livshistorier ud, og i takt med at nye fællesskaber opstår, genvinder Yeongju fodfæstet og en følelse af meningsfuldhed.

De mennesker, der træder ind i boghandlen, bærer hver især på deres egne sår, drømme og tvivl, og gennem små samtaler, fælles læseoplevelser og stille øjeblikke opstår der forbindelser, som forandrer dem alle. For Yeongju bliver boghandlen en oase – et sted uden forventninger og præstationspres, hvor der er plads til bare at være, trække vejret og finde ro.

Fællesskab og heling
Romanen er et eksempel på den litterære genre healing fiction, som er skrevet som en modvægt til en ofte hektisk og dyster nyhedsstrøm. Her er fokus på hverdagens udfordringer, fællesskab, personlig udvikling og på at finde lykken i de små øjeblikke. Bogen kredser om bøgernes helende kraft, om nye begyndelser og om at turde ændre kurs i livet – også selv om det indebærer at give slip på det trygge og velkendte. Det er en stille, håbefuld fortælling om at rumme sig selv og andre, om at acceptere livets ufuldkommenhed og om at finde hjem i sit eget liv igen.

Et litterært kram
Sproget er flydende og let tilgængeligt, og romanen læses uden modstand. Tonen er rolig og eftertænksom, men også varm og humoristisk i glimt. Det er blidt, varmt og behageligt selskab – en bog, man har lyst til at blive i lidt længere end nødvendigt Med andre ord: et litterært kram.

Forfatter Hwang Bo-reum
Genre Healing fiction
Sideantal 357
Udgivelsesår 2025
Forlag Alpha

Læs resten af februar-avisen her

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden
Nyheder

Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden

12. marts 2026
Ny aktivitetskoordinator hos Aalborg SeniorSport
Nyheder

Ny aktivitetskoordinator hos Aalborg SeniorSport

11. marts 2026
Fra Dubai til Aalborg: Nu sælger Mark Andersen liebhaveri i Aalborg
By & Bolig

&LIVING kan bryste sig af høje salgsrater og stor efterspørgsel

10. marts 2026
Dato for årsopgørelsen er fastlagt
Erhverv & Samfund

Dato for årsopgørelsen er fastlagt

9. marts 2026
Rekordhesten Menza markerer sig i toppen af dansk travsport
Nyheder

Rekordhesten Menza markerer sig i toppen af dansk travsport

8. marts 2026
Næste
Snacks med Pernille

Lune koldhævede kerneboller med Pernille

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.