Rådhuset skulle have facade mod Hasserisvej, og det hele var smukt og helt symmetrisk komponeret af den lokale anerkendte arkitekt Einar Packness, med et bygningsudtryk, der passede perfekt ind i villabyen. Derfor er det også begrædeligt, at det aldrig blev gennemført.
I forrige nummer af Hasseris Avis fortaltes i artiklen ”Rådhuse i Hasseris” om de forskellige steder, hvor sognerådet i den selvstændige landkommune gennem tiderne holdt deres møder. Sognerådet og sognekommunen fik i perioden fra omkring 1900 og frem flere og flere opgaver, både med skole-, vej- og socialforhold, som nok kunne begrunde, at der skulle ansættes administrative medarbejdere og gives muligheder for forøget mødevirksomhed. Der kom dog også mange andre sagsområder, som kommunen efterhånden skulle tage stilling til.
På grund af først Hasseris Villabys fremvækst, senere beboelseskvarterer langs Hobrovej og i Kærby, udvidedes antallet af indbyggere betragteligt, og kommunen fik mange flere opgaver. Der skulle være ældreforsorg, der skulle varetages opgaver i forbindelse med gas-, vand- og elforsyning, der skulle være brandvæsen, der kom institutioner til af forskellig art, som der skulle føres tilsyn med og meget andet.
I perioden under Første Verdenskrig 1914-1918 skulle kommunen også varetage opgaver i forbindelse med dyrtid, rationeringer og meget andet, som krigsforholdene var skyld i.
Da man efter sognerådsvalget derfor skulle konstituere sig og i gang med nye opgaver i 1917, fik den nyvalgte formand for sognerådet, Bye-Jørgensen derfor også som noget af det første lov at leje et lokale til kommunens administration i villabyen. Det blev også vedtaget at anskaffe en skrivemaskine og en duplikator, hvilket jo også var tegn på en stærkt forøget administrativ byrde.
Nyt rådhus og skole
Samtidig var selvtilliden og selvfølelsen i den voksende villaby blevet større i takt med tilvæksten af især velhavende beboere, der efterhånden mente, de boede i en by og ikke i en landkommune. Det kunne der jo godt være noget om, især da villabyen efterhånden fik faciliteter som gas, el, vandforsyning og kloak. Der kom også butikker og virksomheder til i et omfang, der helt flyttede vægten fra den traditionelle landbebyggelse omkring Gl. Hasseris og Sofiendal til de tidligere ladegårdsjorder ind mod Aalborg og Aalborgs Vestby, som villabyen fysisk hang sammen med.
Det betød alt sammen, at det især for den del af sognerådet, der var baseret i villabyen, forekom meget naturligt, at rådet på et møde 14. maj 1917 vedtog at stille 200 kroner til rådighed for Udvalget for Grundkøb, som skulle bruges til at betale for at få udarbejdet et skitseforslag til en administrationsbygning.
Udvalget havde mest medlemmer fra villabyen, så for at få balance i tingene, i forhold til hvordan kommunen i øvrigt var sammensat, blev udvalget suppleret med to medlemmer mere, Julius Hansen og Søren Jensen. Den sidste var fremtrædende gårdmand i Gl. Hasseris og drev Søndergård, der gennem årene var slægtsgård med flere ejere ved navn Søren Jensen, der har været fremtrædende i politik.
Søren Jensen så det sikkert som sin opgave at holde lidt igen i forhold til den ellers fremherskende trang til at gøre området til by, og han foreslog f.eks. den 12. marts 1918 at løse problemet med for mange børn på Gl. Hasseris Skole og mangel på kontorlokaler ved at bygge en ekstra etage på Gl. Hasseris Skole.
Men alligevel fik udvalget sognerådet til at godkende en købskontrakt på et areal mellem Vestermarksvej og Naurvej, der strakte sig fra Hasserisvej til Granvej, og som skulle anvendes til Rådhus og skolebyggeri. Udvalget fik også den lokale anerkendte arkitekt Einar Packness til at skitsere både skole og rådhus, og 9. juli 1917 vedtog sognerådet at købe arbejdstegninger og bygningsbeskrivelser af arkitekten.
Heldigvis er tegninger, plan og snit bevaret i arkitektens arkiv, så man kan anskueliggøre, hvad det var, sognerådet havde gang i at få opført. Det blev nemlig aldrig gennemført, så det har ikke kunnet ses i virkeligheden.
Storslåede tanker
Rådhuset skulle have været opført med facade mod Hasserisvej på den nordvendte ret stejle skråning. Arkitekten havde i forslaget lavet plads til de kommunale brandsprøjter og køretøjer i nederste etage, som en garage bygget ind i skrænten, og ovenpå var der et trefløjet anlæg, der i hovedfløjen skulle rumme forhal og byrådssal og i de to mindre sidefløje mødelokaler til de kommunale udvalg i den ene og administrationskontorer i den anden.
Der var en stor flisebelagt forplads, så man kunne komme til bygningen fra Hasserisvej og med trappeløb i hver side af pladsen op til bygningen. Centralt på bygningen var tænkt et lavt kobberbeklædt tårn med ur og flagstang, som skulle fremhæve det rådhusagtige ved huset, der i øvrigt også var tænkt ind i en park, der skulle strække sig op mod skolebygningen syd for rådhuset.
Det parklignende er det eneste, der er bevaret i dag, hvor der er en smukt klippet bøgebuskbevoksning, hvor rådhuset skulle have ligget. Det hele var smukt og helt symmetrisk komponeret med stiltræk, der var typiske for Packness, og som passede perfekt ind i det bygningsudtryk, der var i villabyen som helhed, og derfor er det begrædeligt, at det aldrig blev gennemført.
Projektet stoppes
Det fremgår ikke af sognerådets mødereferater, hvad der stoppede projektet, men allerede den 7. september 1917, altså under to måneder efter købet af tegninger til projektet, blev sagen udskudt af sognerådet. Udvalget til byggeriet fremsatte ellers på det møde forslag om at indkalde tilbud på byggeriet, men sagen blev sendt retur til udvalget til fornyet behandling uden begrundelse.
Den 28. september indstillede udvalget så, at man af hensyn til det fremskredne tidspunkt på året skulle udskyde byggeriet indtil videre. Indtil videre blev så til for altid, hvilket blev understøttet af, at sognerådet mente, at grundstykket skulle sælges igen.
Det blev det dog ikke. Den del af planen, der omfattede en ny skole i villabyen, var nemlig tvingende aktuel, fordi der var flere elever på Gl. Hasseris skole, end der var plads til efter loven, så derfor blev der bygget en skole til to klasser på arealet op mod Granvej, som også kunne bruges af sognerådet til at holde møder i.
Som det er beskrevet i en tidligere artikel i Hasseris Avis, blev den dog ikke brugt som skole særligt længe, men derimod anvendt som kommunal administrationsbygning og mødelokaler for sognerådet gennem mange år.
Der var formodentlig en del modstand mod at anvende mange penge på rådhusbyggeriet. Den modstand kunne godt være styrket af, at krigsforholdene medførte både dyrtid og materialemangel. Det kan være en af årsagerne til, at sognerådet lige omkring årsskiftet 1917-1918 undersøgte muligheden for at købe den såkaldte Klostergården på hjørnet af Hasserisvej og Constancevej, hvor fabrikant Brüel ellers fremstillede ost.
Tanken var at anvende stedet til både administrations- og mødelokaler samt skole, men det blev ret hurtigt klart, at fabrikanten satte prisen højere, end sognerådet ville give, og så blev den tanke opgivet også. Klostergården findes dog stadig som et fint boligkompleks med ejerlejligheder.
Læs resten af den trykte udgave her på netavisen.