Læs her er historien om Aalborg Stadion og Haraldslund, hvor et stort område mellem Vester Kæret og Dannebrogsgade tidligere var en del af Hasseris Kommune.
Før 1896 var et stort område mellem Vester Kæret, som var Aalborg bys græsningsarealer, og Dannebrogsgade en del af Hasseris Kommune. Området bestod i hovedsagen af tre ejendomme, Gammel Kastet, Ny Kastet og Haraldslund. De to sidste blev indlemmet i Aalborg i 1900. Alle tre ejendommes navne går igen i stednavne som Kastetvej, Ny Kastetvej og svømme- og wellness anlægget Haraldslund på Kastetvej.
Både Gammel Kastet og Ny Kastet var landbrugsejendomme, mens Haraldslund var en lystejendom med stor villa, have og frugthave. Haraldslunds jorder strakte sig mellem Annebergvej mod syd, Kastetvej mod nord, Ny Kastetvej mod vest og Schleppegrellsgade (begge sider af gaden) mod øst.
I dagens Aalborg vil de fleste indbyggere vide, at det er det område, hvor Aalborg Stadion med tilhørende p-pladser og idrætshaller ligger i den sydlige ende, mens den nordlige del rummer Haraldslund Vand og Kulturhus med svømme- og wellnessfaciliteter og biblioteksfilial. Desuden er der også et antal tennisbaner og klubhus for Aalborg Tennisklub.
Haraldslund
Haraldslund har navn efter Harald Jensen, der kom til Aalborg i 1862 for at overtage et brændevinsbrænderi i Vesteraagade. Han drev det sammen med Th. Dencker den første tid, men blev snart eneejer. Det blev en blomstrende virksomhed, og da brænderiet i 1883 indgik i De Danske Spritfabrikker, fik Harald Jensen et stort kontant beløb for at afgive det med alt inventar og opskrifter. Han forpligtede sig i den anledning også til aldrig at beskæftige sig med spritfremstilling eller beslægtet virksomhed igen.
Hans opskrifter på brændevin anvendes stadig, og produktet er stadig i handlen. Da han solgte brænderiet, havde han allerede erhvervet jord og bygget en sommerbolig på den, som var det ovenfor beskrevne areal.
I 1883-84 udvidedes sommerboligen til en pragtvilla, hvor Jensen bosatte sig og siden levede af sine penge. Han var en meget interessant person med mange gøremål, men det er nu ikke ærindet at fortælle om det her. Da han døde i 1914, testamenterede han villaen og dens tilliggende jord til Aalborg kommune. Det var med den betingelse, at ejendommen ikke måtte sælges og skulle bruges til formål, der var til glæde for Aalborgs befolkning.
Børnehjem
Der gik ikke lang tid, før villaen blev taget i brug som børnehjem, og børnene havde stor glæde af den store have. Resten af det store areal diskuterede byrådet længe og inderligt, hvad man skulle stille op med. Men på samme tid var Samvirkende Idrætsforeninger Aalborg, SIFA, i gang med at forsøge at få etableret et stadion, og SIFA’s bestyrelse, og byrådet endte med at blive enige om, at det var en god ide at anvende den del, der udgjorde den store frugthave, til idrætsformål.
Aalborg Stadion
Det var dog ikke så ligetil at få omdannet det store areal. Det kostede både penge og meget arbejde, og det var i samme periode, Første Verdenskrig rasede. Derfor var der restriktioner på byggematerialer og andet, som gjorde, at sagen stod i stampe gennem nogle år. Det endte imidlertid med, at man i løbet af 1918 og 1919 fik etableret fodboldbane, atletikbaner og tre tennisbaner.
Tilskuerfaciliteter, indendørs idræt og omklædningsrum kunne det ikke blive til i første omgang. Den 27. juni 1920 blev Aalborg Stadion indviet med et atletikstævne og en fodboldkamp. Fodboldkampen stod mellem to af de tre klubber, der fik ret til at spille deres opvisningskampe på stadion, nemlig AaB og Aalborg Freja. Den tredje klub, der kunne bruge stadion, var Aalborg Chang. Freja vandt i øvrigt kampen 6-1 på en tid, hvor styrkeforholdet mellem de lokale fodboldklubber var noget anderledes, end det er i dag.
Tribune og omklædningsrum kom først til i 1927, efter at især SIFA og i mindre grad kommunen havde gjort et stort arbejde for at rejse penge til at opføre en bygning til det på vestsiden af opvisningsbanen. Den havde i øvrigt løbebane med cindersbelægning omkring og var jo ikke kun til brug for fodbold. På løbebanen afviklede man ikke kun løbediscipliner, men den blev også anvendt til cykelvæddeløb til stor utilfredshed for atletikfolkene, der mente, at det ødelagde belægningen.
Brand og nybyggeri
Fra 1920’erne og frem udviklede bebyggelsen omkring stadion sig, og Vestbyen voksede mod vest. Der var derfor stærke kræfter, der arbejdede for at få flyttet stadion, og da Aalborg i 1950 blev udvidet med Nørre Tranders Kommune, og dermed fik nye muligheder for at udvikle byen, var der stærke kræfter, der arbejdede for, at Aalborg Stadion skulle flyttes til Aalborg Øst, i det område, der i dag rummer Gigantium.
Planerne blev forstærket af, at både tribuner, omklædningsfaciliteter og manglende mulighed for at dyrke indendørs sport signalerede stort behov for fornyelse. Boldklubberne og de fleste idrætsudøvere ville dog helst blive nærmere centrum, og det ønske blev begunstiget af, at den 12. juni 1960 brændte hele ståtribunen på stadions østside ned.
Et nyt stadion blev projekteret med en boldbane, der blev ændret til at vende øst-vest i stedet for nord-syd. Det havde længe været et irritationsmoment for fodboldspillerne, at vind på tværs af banen gjorde det svært at spille ordentligt i blæsevejr. Der kom en idrætshal til, og investeringen betød, at stadion kom til at blive på sin plads ved Haraldslund.
Svømmehal
I slutningen af 1960’erne trak det op til kommunesammenlægning, og i samme periode var der stort behov i både Hasseris og det vestlige Aalborg for en svømmehal. Der var planer om at lave et svømmeanlæg med langbane, så man kunne afvikle store stævner.
Det endte dog en smule mindre ambitiøst, men dog med en ret fornem svømmehal, tegnet af den kendte arkitekt Jacob Blegvad. Det karakteristiske bygningsværk med pyramidetag blev opført fra 1968-69 på det sted, hvor Harald Jensen store villa havde ligget.
Den måtte lade livet, da de nye planer skulle realiseres. Det skete bemærkelsesværdigt nok i samarbejde mellem Aalborg og Hasseris Kommuner på et tidspunkt, hvor de ellers skændtes om sammenlægningen i 1970. Med etableringen af svømmehallen var udbygningen til idrætsformål af hele det område, Aalborg i 1914 havde arvet efter Harald Jensen, fuldført.
Det kommunale stadion
I begyndelsen af 1990’erne måtte SIFA opgive sit mangeårige ejerskab af stadion til Aalborg Kommune. Der var så store udgifter forbundet med udvikling af stadionanlægget, at det var logisk, at kommunen skulle overtage, så der var økonomiske muskler til at udbygge. Det førte til en arkitektkonkurrence omkring 2000 om en total nybygning med overdækning af tribunerne hele vejen rundt. Arkitektfirmaet Friis & Moltke vandt konkurrencen, og det stadion, vi kender i dag, blev opført og taget i brug i første del af dette årtusinde.
Som tidligere nævnt var det alle tre store fodboldklubber i Aalborg, der kunne spille turneringskampe på stadion. Det var meningen, at opvisningsbanen skulle være reserveret til elitefodbold, og derfor var det indført i reglerne for brugen, at der kun kunne afvikles divisionskampe.
I mange år var det fint, da Chang, Freja og AaB alle spillede på rimelig højt niveau. I en årrække har det dog kun været AaB, der har kunnet opfylde kravet, og det har i praksis medført, at Aalborg Stadion i dag er at betragte som AaB’s hjemmebane og ikke andres. Men hvis det skulle ske, at en af de andre klubber kommer på niveau med AaB, bliver det spændende, om man kan finde ud af at dele.
Læs resten af den trykte udgave her på netavisen.
