For nogle, står fordommene i kø, når snakken falder på aktivitetscentre. Men enhver tanke om søvnige pensionister bliver manet til jorden, når man møder Thulebakkens rappe replikker og festlige humør.
BETALT INDHOLD
I Aktivitetscentret Thulebakken går Tove Riis under kælenavnet “Teenageren”.
“Jeg er over 70, men herover er jeg stadigvæk en tøs,” lyder det grinende fra den 71-årige formand for Centerrådet. Hun har gennem halvandet år brugt centret, der er blandt de 14 aktivitetscentre i kommunen. På trods af at være nabo til plejehjemmet, kræver det ikke nogen form for visitation at benytte det. Er man førtidspensionist, efterlønner eller pensionist, så kan man komme og gå som man vil – også hvis man ikke bor i Hasseris.
“Alle kan komme her, også hvis du kun kan holde til at være her et kvarter. Så har du fået lidt social kontakt. Inden jeg kom herud, tænkte jeg tit på ting, jeg gerne ville, men jeg fik det ikke gjort alene,” fortæller Tove, der nyder at være med i Centerrådet, der kommer med idéer til aktiviteter for borgerne: hyggelige ture til både Pandrup Mejeri, Svinkløv Badehotel og for nyligt også i biografen. En tur, der blev tilbagelagt i en lille Ford Fiesta med 3 storgrinende og fastklemte damer på bagsædet.
“Dér behøvede vi nærmest ikke engang sikkerhedsseler,” griner Tove.
Sanseoplevelser giver livskvalitet
Sanseoplevelserne, om det er at se film på det store lærred, eller gå en tur ved vandet, giver hende livskvalitet.
“Det er rart at gå en tur, og så møde nogen man kender, der spørger, hvordan det går med én. Den nærhed betyder meget, og det betyder meget for mig at kunne bidrage til den” fortæller hun.
Lis Nielsen, der fylder 90 i april og som denne formiddag lyser op i en farverig, pink sweater, kommer helst i centret hver dag. Hun fortæller smilende om glæden ved Thulebakken, mens hun fingerfærdigt strikker til den kommende julebazar.
“Efter jeg mistede min mand for et års tid siden, så har jeg mere behov for at komme her, om det så bare er til en kop kaffe. Det er virkelig livskvalitet, og vi har det så godt her,” siger hun, og fortæller levende om centrets banko, hvor man aldrig ved, hvem der kan finde på at snyde – og om ture til Nibe for at spise guf og kugler.
“Vi tager også ind til byen for at ose sammen. Der måske én, der skal have skiftet batteri i høreapparatet, og en anden, der skal have lavet synstest, så ordner vi det sammen. Men vi får også gerne en kop kaffe, og går i Salling efter medister eller sylte op til jul,” fortæller hun.
Julebazar med smukt håndarbejde
Fællesrummet i centret er hyggeligt indrettet med en sofagruppe, og et langbord til kreativ udfoldelse, der i dag flyder over med juledekorationer og håndarbejde af enhver tænkelig art: julekort, strømper, vinduesudsmykning, nisser og flettede hjerter. Inger Hoff, der er kasserer i Centerrådet og “kun 82 år”, fremviser smukke, perlebesatte juletræer. Munden går på geled, mens kaffe og småkager bliver indtaget rundt om bordet denne formiddag. Snakken går lystigt, før endnu en kæk bemærkning får hele lokalet til at grine højt.
