Rektor på Hasseris Gymnasium, Ole Droop, svarer på spørgsmål om at arbejde målrettet med et alment dannelsesbegreb blandt de unge på Hasseris Gymnasium.
”Almen dannelse omhandler forholdet mellem eleverne og verden. Dannelse handler om at være menneske”.
Begrebet almendannelse har siden 1850 stået centralt i formålsbestemmelserne for undervisningen i det danske gymnasium og gør det stadig på stx-uddannelsen i dag. Det repræsenterer i sin kerne en rejse mod personlig og intellektuel vækst, der strækker sig ud over blot akademisk viden. For gymnasieelever er dannelse en essentiel del af deres uddannelse og personlige udvikling, og ved at omfavne dannelsen som en integreret del af de tre gymnasieår rustes eleverne til at møde de udfordringer, de vil stå over for i fremtiden.
På Hasseris Gymnasium arbejdes bevidst og målrettet med elevernes almendannelse, og begreber som kritisk tænkning, udsyn og empati er centrale elementer ikke kun i selve undervisningen, men også i det daglige møde mellem elever og ansatte på kryds og tværs på skolen.
Vi er taget et skridt ind i maskinrummet på Hasseris Gymnasium til en snak med rektor Ole Droob, om hvordan han opfatter dannelsesbegrebet, og hvordan det realiseres på gymnasiet i dagligdagen.
– Hvordan vil du definere begrebet dannelse?
”Dannelse er den måde vi formes på som mennesker. Det er en kulturpåvirkning fra de omgivelser, vi er en del af, og så er det et værdisæt i forhold til, hvordan vi tilgår andre mennesker og ser verden omkring os. Dannelse er det vigtigste, vi kan give de unge mennesker i sammenhæng med de brede faglige kompetencer, de får på stx-uddannelsen. I dannelsen ligger også evnen til at have og bruge et kritisk livssyn, der er afgørende for at kunne agere og navigere i en moderne verden.”
– Hvordan arbejdes der i praksis med dannelse på Hasseris Gymnasium?
”Der arbejdes på to overordnede niveauer. Der findes den faglige dannelse, hvor fagene gennem beskrivelser af verden og menneskene i verden gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til den verden, de selv lever i. Og her bidrager hele gymnasiets fagrække. Det almendannende bringes samtidig i høj grad i spil i relationerne mellem lærer-elev og elev-elev, når der arbejdes i det enkelte fag.”
”Men dannelse er lige så vel den måde, hvorpå vi dyrker kultur og traditioner som skole. Det kan eksempelvis være ved festligholdelse af juletraditioner og fastelavn, morgensamlinger med musik og fællessang, idrætsaktiviteter på tværs af klasser og årgange osv. Og det er samtidig det værdi- og normsæt, der kendetegner en skole, og som ses i måden man fx taler til hinanden på, hilser, siger godmorgen, og generelt opfører sig på over for hinanden i et trygt skolemiljø. Alt i alt er det dér, hvor relationerne opstår, og hvor vi som individer giver noget til hinanden og tilsvarende modtager gennem fællesskabet. Man kan sige at dannelse handler om at danne personlighed og smag på tværs af fag og fællesskaber.”
– Kunne man ikke indvende, at dannelse i dag er overflødigt i en moderne verden, der hele tiden bevæger sig i hastigt tempo, og hvor IT og massemedier spiller en afgørende rolle i især de unges liv?
”Nej, bestemt ikke. Tværtimod. Det er vigtigt at sondre mellem almendannelsen og andre dannelsesbegreber, der også kan have kvaliteter på et mere isoleret niveau. Det være sig eksempelvis digital dannelse, finansiel dannelse, demokratisk dannelse osv. Men afsættet og udgangspunktet i stx vil altid være det brede almendannende perspektiv, altså måden vi tænker og agerer på. Og dette opnås bedst ikke kun i mødet med de ting, der ligger én nærmest for, men mindst lige så vigtigt gennem bredden og tilegnelsen af viden og kompetencer inden for mange forskellige områder. Det kan vi netop på stx, hvor alle undervises og uddannes inden for sprog, det kreative, samfundsfag og naturvidenskab. Her får man et bredt kendskab til, hvordan verden har set ud tidligere og ser ud nu, og dette giver det optimale afsæt til at forstå, hvordan verden vil komme til at se ud i fremtiden fysisk, politisk og kulturelt. Almendannelse og viden kan og må aldrig skilles ad i de gymnasiale uddannelser. Viden skal give almendannelse et indhold og almendannelse skal placere viden i en sammenhæng, som viden om de enkelte fagområder i sig selv ikke giver.”
– Hvordan tror du, eleverne ville beskrive dannelsesaspektet af deres gymnasietid?
”Jeg tror først og fremmest, at det for unge mennesker vil være svært direkte at sætte ord på og omsætte, hvad dannelsesrejsen består i, og det er også derfor, vi normalt vælger at betegne de almendannende elementer på Hasseris Gymnasium som vores ”HG-ånd”. Men under alle omstændigheder er det vigtigt at italesætte begrebet – hvad enten det er HG-ånd eller dannelse – for os selv og hinanden for at opretholde det som en rettesnor i dagligdagen, og så ser vi jo, at der sker en hel masse med hver eneste elev på gymnasiet fra første skoledag til den dag, hvor studenterhuen sættes på. Alle vores studenter gennemgår en rivende udvikling igennem gymnasietiden, som ruster dem til at møde verden uden for skolen i form af videregående uddannelse og sidenhen en karriere. Vi skal huske på at gymnasiet ikke i selv selv er en uddannelse selvom vi betegner det som en ungdomsuddannelse. Gymnasiet uddanner ikke færdigt, men forbereder eleverne til at at tage en videregående uddannelse, hvorfor dannelsesaspektet er helt centralt, også selvom eleverne ikke altid forstår vigtigheden før senere i livet.”
– Hvordan ser du specifikt stx-uddannelsen som almendannende for de unge?
”En af de ting, som er meget vigtig, når vi taler om dannelse, er, at gymnasiet er det sted, hvor man bliver generalist. Specialist er noget man først skal blive senere i uddannelsesforløbet. Jeg tror, dette er afgørende for forståelsen af det dannelsesbegreb, som man tilegner sig på stx. Det er vigtigheden af, at de tre gymnasieår er sidste gang, man stifter bekendtskab med de forskellige fagområder, og sidste gang man for alvor er sammen i et fællesskab på tværs af fakulteterne. Det er i dette møde med jævnaldrende, som interesserer sig for andre fag og fagkompetencer, at en central del af dannelsen opstår. Altså, at man indgår i et fællesskab, hvor man lærer om naturvidenskab, selvom man har helt andre fremtidsplaner, eller at man lærer en masse om sprog og kultur, selvom pilen peger i retning af læge- eller ingeniørstudiet. Denne bredde udvikler både et bredt fagkendskab men også en form for livskundskab/livsmestring og er dermed en af de største gaver, som vi kan give til de unge.”
