• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Restaurant Svalegaarden: En rolig perle i Hasseris

Restaurant Svalegaarden: En rolig perle i Hasseris

Simon Pedersen, ejeren af Restaurant Svalegaarden, står foran den gamle bindingsværksgård, mens det nye skilt bliver sat op over indgangen. Foto: Helena Ravnsbæk.

Helena RavnsbækAf Helena Ravnsbæk
8. juni 2024

Simon Pedersen rykkede sin restaurant fra Aalborg Midtby til Svalegaarden i Hasseris for lidt over to år siden – en beslutning, han ikke har fortrudt.

Hasserisavis.dk besøger Restaurant Svalegaarden, hvor ejeren Simon Pedersen tager imod os ved indgangen til den 400 år gamle bindingsværksgård, der udgør restaurantens charmerende rammer.

“De er lige ved at sætte et nyt skilt op,” forklarer Simon Pedersen, mens han navigerer gennem håndværkernes stiger foran indgangen til restauranten. I januar blev en kørestolsrampe installeret, hvilket gjorde det gamle skilt for stort og uhensigtsmæssigt.

Simon har selv haft sin daglige gang på Svalegaarden i to år, hvor han efter at have drevet Restaurant Rusk inde i Aalborg C, fik nøglerne til Svalegaarden den 3. januar 2022. Muligheden for at flytte sin restaurant fra midtbyen til Svalegaarden var en oplagt chance, som Simon ikke tøvede med at gribe.

”Svalegaarden er en unik perle, og en mulighed som denne, får man ikke hver dag,” siger han.

Væk fra midtbyen

Efter at have renoveret Rusks lokaler i Brandstrupsgade og stået over for hård konkurrence i midtbyen – især efter corona – var Simon klar til forandring.

”Dengang var jeg 20-25 kg større og knoklede seks dage om ugen,” forklarer han. ”Jeg havde ikke et ønske om at lukke Restaurant Rusk, men jeg gik med en følelse af, at nu har jeg været her i fire år, vi havde lige renoveret det hele, og skulle vi gøre noget bedre, krævede det, at vi skulle finde noget andet,” siger Simon og tilføjer, at de også overvejede at åbne en søsterrestaurant, før Svalegaarden dukkede op som mulighed.

Men så blev Svalegaarden ledig efter Restaurant MEST, som rykkede til Aalborg Kongres og Kultur Center for at forpagte det tidligere Papegøjehaven, og Simon så sit snit til at skabe forandring for både sig selv, sin restaurant og sit personale.

”Vi var heldige, at vi blev valgt ud af 33, der også bød på det. Det har selvfølgelig kostet penge at få det hele i gang, men nu står vi på den anden side, hvor vi føler os hjemme. Alle er glade, og mange af vores tidligere bekymringer er forsvundet,” siger Simon.

Planlagte selskaber

Med Svalegaarden fulgte en række fordele. Selvom der er plads til 220 gæster på stedet, kan Simon og hans team planlægge hver detalje nøje, da restauranten udelukkende er for selskaber.

“Vi undgår overraskelser, som ofte kan opstå på en a la carte-restaurant, hvor der kan være booket til 10 personer, og pludselig står der 30,” forklarer Simon og tilføjer, at selvom der ikke opstår pludselig travlhed i køkkenet, er der altid noget at lave på Svalegaarden.

På en selskabsrestaurant som Svalegaarden kan hver detalje planlægges i god tid, hvilket sikrer en struktureret hverdag for Simon Pedersen og hans personale. Foto: Helena Ravnsbæk.

“Vi har aldrig haft mere travlt – men vi har heller aldrig haft mere tid,” siger han med et smil og glæder sig over den planlagte selskabskalender, hvor hverdagene er booket af faste lokale klubber og bestyrelser, der afholder deres møder i de historiske lokaler, mens weekender er booket med konfirmationer, bryllupper og barnedåb.

Boller eller festmiddag

De største af lokalerne kan rumme op til 80 personer. Simon fortæller dog, at de har haft et selskab på 92, men her sad de også tæt. Men mange vælger Svalegaarden til deres selskaber, fordi man kan bruge flere af forskellige lokaler til sin fest, hvor man eksempelvis kan afholde et foredrag eller en reception i én sal og derefter gå ind i en anden sal for at spise.

Når det kommer til maden, er det op til gæsternes ønsker. “Vi spørger altid, hvad gæsten gerne vil have – vi kommer selvfølgelig også med forslag,” forklarer Simon og tilføjer at det samme gør sig gældende for vinen.

“Vores ambition er, at folk skal være glade, når de kommer til deres egen fest. Uanset om det er Beef Wellington og hummer eller boller og snitter,” siger han.

2032 og videre

Simon har forpagtningskontrakt til Svalegaarden til sommeren 2032, og han har allerede en god fornemmelse af, hvad der venter ham i årene fremover. Ofte kender han kalenderen godt, for mange er gode til at booke i god tid – nogle endda i rigtig god tid, bemærker han med et smil.

“Jeg måtte svare, at det måske kunne lade sig gøre, men min kontrakt er kun på 10 år, så det må vi se på,” griner han.

Selvom han har planer om at forpagte Svalegaarden mindst frem til 2032, nævner han, hvordan Restaurant Rusk først rykkede ind i Brandstrupsgade efter Restaurant MEST og senere videre til Svalegaarden, da MEST flyttede til AKKC.

”Så joken går på, at vi en dag skal overtage AKKC efter MEST. Men så langt er vi slet ikke. Vi er glade for at være her,” tilføjer han med et smil.

Læs resten af juniudgaven her!

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden
Nyheder

Fodpleje efter vinteren: Hvad du bør vide

15. april 2026
Spar Nord med økonomisk rygstød til det lokale foreningsliv
Erhverv & Samfund

Spar Nord med økonomisk rygstød til det lokale foreningsliv

14. april 2026
Spar Nord og Nykredit fusionerer til foreningsejet bank
Erhverv & Samfund

Spar Nord og Nykredit fusionerer til foreningsejet bank

11. april 2026
Når økonomien vokser, og beslutninger bliver komplekse
Erhverv & Samfund

Når økonomien vokser, og beslutninger bliver komplekse

7. april 2026
Generalforsamling i samråd sætter fokus på kvarterets fremtid
Erhverv & Samfund

Generalforsamling i samråd sætter fokus på kvarterets fremtid

5. april 2026
Næste
Aalborg klar til fest: Dannebrogs 805-års jubilæum

Aalborg klar til fest: Dannebrogs 805-års jubilæum

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.