Hasseris Grundejerforening tilbyder snerydning og saltning for vintersæsonen 2024/2025. Tilmeld dig inden 15. oktober 2024 for at få fordelagtige priser.
Hasseris Grundejerforening tilbyder en attraktiv mulighed for nem og bekvem snerydning og glatførebekæmpelse af fortovet i den kommende vintersæson.
Hvis du vil sikre dig, at dit fortov bliver passet godt på i perioden fra 1. november 2024 til 31. marts 2025, er det nu, du skal tilmelde dig.
Majgaard Service, som leverer tjenesten, har nemlig valgt at fastholde de samme priser som sidste år på trods af almindelige prisstigninger.
Her er tilbuddet for Hasseris Grundejerforenings medlemmer:
- Snerydning og saltning af fortov (kun fortov) alle dage inkl. helligdage.
- 2 gange per døgn efter behov.
- Ved heldags snefald udføres rydning og saltning efter ophør af snefald.
Hvis din nabo ikke er medlem af Hasseris Grundejerforening men ønsker at deltage i snerydningsordningen, kan vedkommende blive medlem via foreningens hjemmeside www.hasseris.dk. Årskontingentet er på 150 kr. pr. husstand.
Priser pr. sæson inkl. salt:
- Enkelt fortov: 800 kr. pr. husstand inkl. moms.
- Hjørnegrunde: 1.200 kr. pr. husstand inkl. moms.
- Ejendomme med 3 fortov: 1.600 kr. pr. husstand inkl. moms.
Bemærk: Efter tilmeldingsfristen den 15. oktober 2024 vil priserne være henholdsvis 1.000 kr., 1.500 kr., og 2.000 kr.
Tilmelding sker direkte til Majgaard Service via e-mail til info@majgaardservice.dk eller mobiltelefon 26 18 69 27.
Husk at oplyse følgende ved tilmelding:
- Medlemsnummer
- Navn
- Adresse
- E-mail adresse
- Type af fortov (normal fortov, hjørnegrund eller 3 fortov)
Vigtigt: Sidste frist for tilmelding er den 15. oktober 2024!
Udgiften til snerydning kan eventuelt fratrækkes på selvangivelsen for 2024 under servicefradrag (beløbet ekskl. moms), hvis fradraget endnu ikke er anvendt til anden side.
For 2024 er fradraget maksimalt 11.900 kr. pr. person.