• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Velvære & Livsstil

Skiftede spor: Fra køreskole til mindfulnesscoach

Skiftede spor: Fra køreskole til mindfulnesscoach
Helena RavnsbækAf Helena Ravnsbæk
19. marts 2023

Lone Trend Poulsen så de nervøse og angste elever i sin køreskole, og hun besluttede sig for at hjælpe dem. I dag er mindfulness og coaching blevet til levebrød, mens hun stadig ikke helt har sluppet køreskoleundervisningen for dem, der særligt har brug for hendes hjælp.

Mange af os kender det. Vi sidder i et møde, til en undervisning eller til en familiemiddag, og tankerne myldrer afsted om alt muligt andet.

– Jeg skal lige huske at købe mælk med hjem – jeg skal lige huske et møde på arbejdet – jeg skal lige huske at ringe til hende – og så skal jeg huske at købe fødselsdagsgave til mormor.

Lone Trend Poulsen er uddannet coach og arbejder med mindfulness, som handler om få nogle værktøjer til at kunne håndtere fx stress, angst og tankemylder.

”Det er ikke altid nemt at være 100 % tilstede i nuet, og ofte befinder man sig mentalt i noget andet samtidigt. Det er her, mindfulness kommer ind i billedet,” siger Lone Trend Poulsen, der i dag praktiserer terapiformen i sin egen klinik.

Pressede elever

De sidste tre år har Lone hjulpet klienter i sin klinik fra husets underetage på Svalegårdsvej. Men her har hun ikke altid holdt til. Rejsen begyndte tilbage i 2013, hvor Lone havde sin køreskole, Trend Driving. Her havde hun unge mennesker siddende på skolebænken fra især Hasseris Gymnasium og fra Aalborg Handelsgymnasium. De kom til køreskolen for at få teori – og køreundervisningen, så de kunne erhverve sig et kørekort, men det gik op for Lone, at de havde brug for noget mere.

”Eleverne lagde ofte et hårdt pres på dem selv. Og det var ikke kun til teoriprøven, men det var også i bilen,” husker Lone og forsætter: ”Når man er kørelærer, ser man mennesket, der bryder sammen i bilen, og synes, at hele livet er forfærdeligt. Du har de unge i hænderne hele tiden, men det er ikke noget, man kan tage hånd ordentlig om, for her skal de bare have et kørekort, og så er det ud i verdenen igen.”

I tænkeboks

Lone gik i tænkeboks. Hun begyndte at researche, for hun ville finde noget, som hun kunne give videre til de unge, så de var bedre rustet til køreprøven. Men det skulle ikke kun være et værktøj, som de kun kunne bruge nu og her. Det skulle også give mening for dem på den lange bane. Hun brugte lang tid på at finde det helt rigtige redskab, og da hun en dag faldt over mindfulnessuddannelsen, føltes det helt rigtigt.

”Så tog jeg mindfulnessuddannelsen, og jeg gav flere værktøjer videre til mine medarbejdere på køreskolen, så de kunne tage bedre hånd om eleverne, når de var nervøse i bilen,” forklarer Lone, som senere også videreuddannede sig til coach.

Redskaber for livet

Lone fandt ud af, at mindfulness var et effektivt redskab at tage med i sin køreskoleundervisning, hvor det gjaldt om at give de unge roen til at være til stede i nuet og fokusere på det, de skulle: at køre bil.

”Når man sidder i en stresset situation fx til en køreprøve, så nytter det ikke noget, at man fokuserer på den fejl, man lavede fem minutter forinden. I stedet bør man fokusere på, hvor man er nu. For ellers ender man jo bare med at lave endnu flere fejl,” siger Lone og fortsætter:

”Man skal øve sig selv på at være til stede i nuet og lade vær med at lade tankerne styre det, man er i gang med. Men det kan godt være svært.”

Med øvelse bliver alt sammen meget nemmere, og Lone begyndte at kombinere sin undervisning med faste mindfulnesssessioner og coachingsamtaler, hvor hun tog hånd om den enkelte køreskoleelevs behov. ”Og så kan de også bruge det til eksaminer på uddannelser eller til jobsamtaler senere i livet,” tilføjer Lone.

En skillevej

Lone fandt ud af, at det ikke kun var eleverne, der var nysgerrige på, hvad det var Trend Driving tilbød ud over kørekortundervisning. Hun fik henvendelser fra forældre og andre, der havde hørt om hendes initiativ, og derfor besluttede hun sig for lave et forløb, der kun var møntet på mindfulness og coaching.

I 2018 blev klinikken og køreskolen for stor en mundfuld at have samtidigt, og hun stod ved en skillevej.

”Jeg kunne ikke være begge steder på én gang. Så jeg måtte vælge, hvad der bedst gav mening for mig i mit liv på det tidspunkt,” fortæller hun. Valget landede på coaching og mindfulness, og hun lukkede Trend Driving i 2019. I dag driver hun sin klinik, Trind Mind, fra hjemmet, hvor hun nyder at have en masse friheder, og hvor hun selv kan disponere sin tid og veksle mellem at være terapeut og være mor for sine to drenge.

Det mentale helbred

Dem, der kommer i klinikken i dag, er ofte mennesker, der har stress, angst eller nogen, som sidder fast i sit liv og har brug for nogle nye redskaber til at gribe fremtiden. Lones klinik er indrettet med hyggelige, bløde møbler, hvor hun kan hjælpe klienter gennem coaching og samtaler, men derudover bruger hun også meditation, som et vigtigt redskab til at få styr på tankerne.

Læs resten af artiklen i den trykte udgave eller her på netavisen.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 
 
 

Relaterede Artikler

Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden
Nyheder

Fodpleje: Sådan gøres fødderne klar til foråret

8. maj 2026
Karen vil give gratis hjælp til forældre med syge børn
Nyheder

Nyt tilbud skal støtte familier med alvorlig sygdom tæt inde på livet

7. maj 2026
Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden
Nyheder

Fodpleje efter vinteren: Hvad du bør vide

15. april 2026
Maddox har åbnet egen frisørsalon i forældrenes kælder
Nyheder

Maddox har åbnet egen frisørsalon i forældrenes kælder

14. marts 2026
Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden
Nyheder

Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden

12. marts 2026
Næste
Månedens Bolig: Udsigtsvilla med elegant arkitektur midt i Hasseris 

Månedens Bolig: Udsigtsvilla med elegant arkitektur midt i Hasseris 

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.