• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Velvære & Livsstil

Sommerdrinks med Vin & Vin: Fire alternativer til rosé

Sommerdrinks med Vin & Vin: Fire alternativer til rosé

Christian Mikkelsen kender både til gode vine og lækre drinks, og han står altid klar med gode råd. Foto: Helena Ravnsbæk.

Helena RavnsbækAf Helena Ravnsbæk
25. juli 2024

Her er fire forfriskende alternativer til det kolde glas rosé, der nydes på terrassen under danske sommersol.

BETALT INDHOLD

Tidligere i juni udgav vi denne artikel, som vi mener, sagtens kan deles igen med jer læsere på terrasserne:

Når solen kaster sine stråler over det ganske land, og temperaturen begynder at stige, er der få ting, der kan måle sig med fornøjelsen af at sidde på terrassen med et glas kold rosé i hånden.

Men hvad hvis vi udforskede andre muligheder, der kunne berige den danske sommeroplevelse endnu mere?

Christian Mikkelsen fra Vin&Vin kommer her med sine bud på fire forfriskende alternativer til det klassiske glas rosé, der kan løfte enhver sommerdag til nye højder.

Is og mere is

Først understreger Christian, at når man laver drinks derhjemme, skal man ikke være bange for at bruge rigeligt med is i glassene.

”Nogle er tilbageholdende med at putte for mange isterninger i glasset, fordi man er bange for, at de smelter og vander drinken ud. Men jo mere is, der er i, desto hurtigere bliver drinken kold, og på den måde forbliver det hele koldt. Det er faktisk værre at kun bruge én isterning, da den hurtigt vil smelte og forringe oplevelsen. Derfor er det helt fint at fylde glasset op med is,” siger han.

Aperitivo Tonic

Først på Christians liste står Aperitivo Tonic, en forfriskende og let bitter drink, der er perfekt til en varm dag i solen. Mange kender nok Aperol-varianten af aperitivo, men Christian fortæller, at der er mange andre varianter af aperitivo, som er værd at hælde i glasset.

Denne aperitivo, som Christian har valgt, er på 15 %, så der også er mulighed for at tage et glas en hverdagsaften og være frisk på arbejde dagen derpå.

1 del Casoni Aperitivo 1814
2 dele Fentimans Indian Tonic

Hvis man skal gøre det lidt festligt, kan man supplere med frosne frugter, som også er med til at holde drinken kold, uden den bliver vandet.

”Jeg synes, at frosne havtorn passer perfekt i den her – særligt på grund af farven,” siger Christian og lægger en skefuld frosne bær på toppen.

Prosecco Port

For dem, der foretrækker en lidt mere festlig tilgang til sommerdrikke, foreslår Christian en Prosecco Port. Inspireret af den klassiske Port Tonic, kombinerer denne drink rosé portvin med prosecco-bobler. Han forklarer, at man sagtens kan bruge andre tørre mousserende vine som cava.

”Der er ingen grund til at bruge sin dyre champagne, når vi blander den op med portvin – men det vigtige er, at man bruger en tør mousserende vin,” siger han.

1 del Quevedo rosé portvin
1 del Prosecco

Han topper med frosne hyben, der ikke stjæler for meget af smagen fra drinken.

Rosé G&T

Ingen sommerfest er komplet uden en klassisk Gin & Tonic, men hvorfor ikke give den et twist med en fransk rosé gin? Christian anbefaler François Lurton Sorgin Rosé, der er udvundet på Sauvignon Blanc-druen og har noter af grape og solbær.

”Selvom den er mere blomstret i smagen, bliver den på ingen måde syntetisk. Den virker helt ægte og autentisk i smagen,” forklarer han.

Han topper den med Fever Tree Mediterranean Tonic.

1 del François Lurton Sorgin Rosé
2 del Fever Tree Mediterranean Tonic

”Noget af det vigtigste, når man laver en Gin & Tonic, er, at man vægter valget af tonic næsten lige så højt som valget af ginen. Bruger man den forkerte tonic, kan det ødelægge en god gin,” siger han.

Han fortæller, at hvis man føler sig helt på bar bund, er Mediterranean Tonic Water fra Fever Tree et godt valg, da den passer til de fleste gin-varianter.

”Men kom ned og snak med din vinhandler, for hvis man står med en smagsneutral gin, kan vi eksperimentere med tonic’en,” siger han.

Bornholmer Stormy

Det er ikke sikkert, vi kan nyde solen på terrassen hele sommeren, og til regnvejrsdagene har Christian en mere krydret drink, han kalder Bornholmer Stormy.

Med inspiration fra Dark n’ Stormy, som laves på gingerbeer og mørk rom, finder Christian en bornholmsk dram frem.

Han blander den med en gingerbeer, hvis krydrede smag af ingefær passer godt med den bornholmske dram.

1 del Sevablødda
2 del Fever Tree Ginger Beer

”Den kan både nydes her til sommer, men den kan også drikkes ind i efteråret på grund af den smule krads på bagkanten, man oplever med den,” siger Christian.

Christian lover, at uanset om du er til en let og bitter Aperitivo Tonic, en festlig Rosé Port Mousse, en forfriskende Rosé G&T eller en krydret Bornholmer Stormy, vil disse drinks skabe skønne sommerøjeblikke.

Så lad os løfte glasset og skåle for en fantastisk sommer!

Vin&Vin har løbende smagninger i de forskellige alkoholvarianter, som både afholdes i forretningen på Vestre Allé 2, men også hos virksomheder og private. Følg med på deres Facebookside: Vin & Vin Aalborg.

Læs resten af juniudgaven her!

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Maddox har åbnet egen frisørsalon i forældrenes kælder
Nyheder

Maddox har åbnet egen frisørsalon i forældrenes kælder

14. marts 2026
Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden
Nyheder

Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden

12. marts 2026
Snacks med Pernille
Nyheder

Lune koldhævede kerneboller med Pernille

24. februar 2026
I nuets tegn: Ulla tilbyder mindfulness i Kærby
Nyheder

I nuets tegn: Ulla tilbyder mindfulness i Kærby

10. januar 2026
Nytårsforsættet: Hvad kræves for at holde fast i de sunde vaner?
Nyheder

Læs eller genlæs: Nytårsforsættet: Hvad kræves for at holde fast i de sunde vaner?

1. januar 2026
Næste
Hasseris Bibliotek anbefaler: En sand historie om at overleve

Hasseris Bibliotek anbefaler: En sand historie om at overleve

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.