• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Velvære & Livsstil

Stylingstips til jul og nytår: To looks der holder hele aftenen

Stylingstips til jul og nytår: To looks der holder hele aftenen

Emilie Viola Baden Hansen har arbejdet i Matas i tre år.

Helena RavnsbækAf Helena Ravnsbæk
11. december 2022

Året går på hæld, og det betyder for mange; fest – og her må makeuppen selvfølgelig gerne få lidt ekstra gas med glitter og glimmer. Emilie fra Matas i Hasseris giver sine tips til at få makeuppen til at holde natten lang til julefrokost og nytårsfesten!

Der er næsten ikke noget mere irriterende end at have brugt tid på at lægge sin makeup, og allerede inden midnat er det delvist er tværet ud eller ‘smeltet’ af.

Emilie Viola Baden Hansen fra Matas i Hasseris giver her sit svar på en julemakeup og et nytårslook, som holder hele natten.

Og så har hun også et bud på, hvordan man hurtigt og nemt får den velsiddende øjenskygge og de kulørte læber af igen, inden man rammer hovedpuden de sene nattetimer.

Emilies julelook, hvor læberne er fremhævede og øjnene mere nedtonede men stadig med guld.
Nytårslooket er med grøn-metallic øjenskygge, glimmer på kindbenene og mere neutrale læber.

Forbered huden på glitter og glimmer

“Det er vigtigt at forberede huden,” siger Emilie og finder en skrubmaske frem fra Jorgobé. Den er god at bruge nogle timer før eller måske endda aftenen før, makeuppen skal lægges.

Jorgobé Refreshing Scrub Mask består bl.a. af sorte jojoba-peeling-kugler, der fjerner døde hudceller, fedtstoffer og urenheder samt abrikoskerneolie og sheasmør, som er med til at beskytte huden under peelingen. Alle Jorgobé-produkter er produceret i Danmark. 

Jorgobé Refreshing Scrub Mask er et 2-i-1 renseprodukt, der fungerer som en opfriskende ansigtspeeling og en dybderensende ansigtsmaske, og den passer til alle hudtyper.

Tag et jævnt lag på ansigtet (huden skal være rengjort og let fugtig) og undgå øjnene. Massér masken ind, lad den virke i 10-15 minutter og vask den af med lunkent vand.

Men det er ikke kun huden, der skal være klar til den vilde forvandling. Læberne skal lige have en tur med en fugtgivende læbepomade, så de er bløde, inden læbestiften findes frem.

Før Emilie går i gang med sine magiske penselstrøg.

En god base

En god primer er det perfekte våben til at holde makeuppen fejlfri hele natten. Den forbereder huden til resten af makeuppen ved at udjævne hudstrukturen og give en glat overflade.

“Gosh Copenhagen har rigtig mange forskellige primere, og her er også nogle, der er gode til den modne hud,” siger Emilie, og tager Primer PLUS+ Pore and Wrinkle Minimizer frem. Den blødgører huden, minimerer små linjer og porer samtidig med, at den fungerer som en mat base for en perfekt makeup.

Den kan også bruges af yngre kvinder, da den på samme tid udjævner porer.

Gosh Copenhagen har mange forskellige primere, og her er Primer PLUS+ Pore and Wrinkle Minimizer og Primer+ Anti-redness, der begge passer til alle hudtoner.

Hvis man har tendens til rødme i ansigtet, anbefaler Emilie en anti-rødme primer, der neutraliserer og skjuler de røde områder. Den er grøn, når den kommer ud af tuben, men den skifter farve, når den smøres i ansigtet, tilpasser sig hudens farve og udligner de røde pletter i ansigtet.

Grundmakeup der bliver siddende

En god foundation er alfa omega, når makeuppen skal holde natten lang. Den skal helst dække jævn uden at blive tør eller tung.

En tør foundation vil lægge sig i sprækker og porer, og selvom intentionen var at få huden til at fremstå glat, så får man den modsatte virkning. En tung foundation på en hud, der har tendens til at blive fedtet, vil give den uønskede ‘smelteeffekt’.

Emilie hiver Lancôme Teint Idôle Ultra Wear Care & Glow frem.

“Jeg er bare en ‘sucker’ for Lancôme,” siger hun. “Den virker let at have på, den giver glød og samtidigt plejer den huden, så den ikke sætter sig i de tørre linjer.”

“Man skal være opmærksom på, at foundationen oxiderer en smule, når den kommer ud. Så de bliver en lidt mørkere, når den kommer på. Derfor er det en god idé at teste farven på hånden først,” siger Emilie.

Hun bruger en svamp, beautyblender, til at påføre foundation, fordi den vil være med til at få foundationen til at lægge sig naturligt, og samtidigt fjerner den overskydende foundation.

Creme-produkter holder længere

Når foundationen er lagt, er ansigtet helt ensfarvet, og derfor påføres bronzer og blush for at give ansigtet liv igen. Og hvis man skal være sikker på, at blush og bronzer bliver siddende hele aftenen, anbefaler Emilie, at man bruger creme eller stick.

Her viser hun en contour-stift fra Nilens Jord, der er lidt kold i tonen, og som enten males direkte på ansigtet eller påføres med en pensel.

“Man kan lægge en pensel fra øret og langs kinden. Det er der, man egentligt skal lægge sin bronzer eller contour-stick, men jeg kan godt lide at lægge den lidt højere, og lige under kindbenet. Så ser det ud, som om kindbenene er lidt højere oppe, og ansigtet bliver løftet,” fortæller Emilie.

Kinderne får en tur med en Lancôme blush-sticks, og i julemånedens tegn, bruger Emilie den helt røde til at give kulør til ansigtet. Hun putter først farven på hånden for at gøre blushen fingervarm og nem at arbejde med, og så dupper hun kinderne med den røde farve på med pensel og giver næsen et lille dup til sidst.

Concealer der plejer

Bagefter bruger Emilie en Teint Idôle Ultra Wear Allover-concealer, også fra Lancôme, der ligesom foundationen har fugtplejende egenskaber og ikke tørrer ud eller bliver tung. Derfor hjælper den også med, at makeuppen holder bedre til en lang nat på dansegulvet.

Til den modne hud anbefaler hun en Perfect Match Augenpflege-Concealer fra L´Oréal Paris. Den indeholder hyaluronsyre, som er et stof, der normalt dannes naturlig af kroppen og er en utroligt effektiv fugtbinder.

Perfect Match Augenpflege-Concealer fra L´Oréal Paris dækker ikke helt så tæt som concealeren fra Lancôme, men Emilie fortæller, at den kan bygges op med flere lag, til man opnår sit ønskede look.

Men med alderen falder kroppens hyaluronsyre-niveau, og derfor er hudplejeprodukter, som indeholder hyaluronsyre, fantastiske til den modne hud, fordi syren kan reducere rynker, linjer og tør hud.

Læg concealeren i kanten af øjet og under, og dup til de mørke rander er væk.

Bliv fri for “smelte-looket”

Mange oplever, at makeuppen ‘smelter’ væk i løbet af aftenen, huden begynder at skinne, og man smitter af. Men det er der råd for!

For hvis man har kombineret eller fedtet hud, foreslår Emilie, at man lige giver hele ansigtet en tur med pudder. På den måde undgår man skinnende pande og kinder, og samtidigt holder pudderen makeuppen på plads.

Hvis man har tør hud, behøver man ikke gribe til pudderkvasten, men Emilie anbefaler dem med kombineret eller fedtet hud at pudre næsen godt, for pudder modvirker hudens olier, og derfor holder makeuppen endnu bedre med et strejf af Nilens Jord Baked Mineral Powder og Simply Blush, og Shiseido InnerGlow CheekPowder.

Emilie finder tre forskellige frem. Nilens Jord Baked Mineral Powder danner basen, mens Nilens Jord Simply Blush holder på de røde kinder og Shisaeido Innerglow Cheek Powder sætter sig på contour-sticken under kindbenene, i hårgrænsen og på hver side af næseryggen. En tilfører også huden en smule glimmer, så huden får en flot glød.

Øjenbrynene tegnes op, og her giver Emilie et lille tip om at starte midtpå brunet og begynde med ‘halen’, og så bruge en brynbørste til at blende farven i begyndelsen af brynet. På den måde sikrer man et naturligt look uden kantede bryn i begyndelsen. Her bruger hun Brow Pomade fra Nilens Jord.

Øjenskygge primer bliver din bedste ven

“Ligesom i ansigtet, skal øjnene også have primer. En god øjenskyggeprimer gør en verden til forskel. Den sørger for, at øjenskyggen ikke lægger sig i en lille pølse på øjenlåget, og så gør den farven endnu mere pigmenteret. På den måde kan man faktisk få en forholdsvis billig øjenskygge til at blive rigtig flot,” siger Emilie.

Emilie griber selv til Max Factor Miracle Prep Eye Primer, når øjenskyggen skal på, for den er let at påføre med den smarte applikator eller en finger og så kan den bruges uanset hudtone.

Og så kan øjenskyggen holde til den lyse morgen.

Brug Max Factor Miracle Prep Eye Primer før du påfører din øjenskygge, for at forlænge holdbarheden markant og forhindre, at øjenskyggen falmer eller sætter sig i hudens linjer.

Jul: Guld og de klassiske røde læber

Til sine to looks til julefrokosten og nytårsfesten har Emilie valgt at bruge en øjenskyggepalette, der kan lidt af det hele.

Eyedentity Palette fra Gosh Copenhagen er en palette sammensat af ni forskellige farver, hvor der både er farvepigmenterede matte, shimmery og metalliske farver.

Farverne er lette at mixe og blende, og med paletten kan man nemt skabe alt fra helt naturlige looks til et flot party look.

Gosh Copenhagen Eyedentity Palette 003 Be Happy er både parfumefri og vegansk. Og hvis man kommer til at drysse lidt farve ned under øjet, siger Emilie, at man kan bruge en ren pensel og børste drysset forsigtigt væk.

Guld på øjnene

Til julelooket har Emilie valgt at ikke at gøre øjnene for mørke og fokusere på læberne. Derfor starter hun med den lyse øjenskygge øverst tv., som skal lægger sig på øjenskyggeprimeren. Derefter bruger hun den matte, brune farve nederst tv. og så farven i midten.

“Put de mørke farver ude i siden og de lyse farver inde i øjenkrogen. Når man putter øjenskygge på skal man have tålmodighed og blende en masse. Det er en god idé at bruge to børster, for den ene børste bruger man til at putte farven på øjet, mens man bruger en lidt større og blødere børste til at blende det sammen.”

“Her bruger jeg den lysebrune nederst til venstre til at blende de andre farver ud med, for det er nemmere at blende, når der er lidt på børsten i forvejen,” forklarer Emilie.

Hun finder noget guld på hylderne og vender tilbage med en Forever Eye Shadow Stick fra Gosh Copenhagen.

Gosh Forever Eyeshadow er en øjenskyggestift, der er nem at lægge og tone ud. Den giver en meget intens og ren farve og masser af glitter, og så er den vandfast.

“Den er vi næsten nødt til at bruge. De findes i mange farver, men guld passer godt til jul. Den er vandfast, nem at styre og så sætter den sig, så den forsvinder ingen steder hen. Man kan både bruge den som øjenskygge og som eyeliner,” siger Emilie.

Her bruger hun den som øjenskygge, og færdiggør looket ved at tilføre lidt mere lys øjenskygge i øjenkrogen.

Plejende mascara

“Mascaraen skal ikke være alt for voldsom, for nu har vi valgt at fremhæve læberne. Derfor kommer vi kun mascara på de øverste vipper,” beslutter Emilie.

Lancôme Le 8 Hypnôse – Den første mascara spækket med serum fra Lancôme.

Emilie finder en gammel klassiker fra Lancôme frem, men i den nye version er der tilført serum, og derfor plejer mascaraen vipperne.

Lancôme Le 8 Hypnôse er fremstillet af 91% blødgørende sort balsam med 8 revitaliserende aminosyrer, og derfor vil man opleve, at ens vipper bliver stærkere og fyldigere ved regelmæssig brug – også efter man har taget mascaraen af.

Inden Emilie begynder på læberne, giver hun lige kindbenene en tur med en highlighter fra Nilens Jord.

Røde læber, der bliver på læberne

“Vi er nødt til at køre røde læber, når vi taler julefrokost. Det er jo nærmest obligatorisk,” griner Emilie.

Her finder hun en læbestift fra Mabelline, der bådes kan bruges som lipliner og som læbestift, men vigtigst af alt: så er den super-holdbar.

Mabelline Superstay Ink Crayon er mat og tør, og derfor er den nem at holde styr på, og man undgår, at farve løber ud over læbekanten, når man skåler i snaps og spiser sild til julefrokosten.

Emilie begynder at tegne læbens kant op.

“Hvis man ser godt efter har man en indre og ydre læbekant. Jeg følger den indre linje, hvor man har farve på læben, og så skal man bare tegne inden for stregerne. Men man kan godt rette det til efter med en vatpind med lidt makeupfjerner på og duppe efter med foundation.”

Superstay Ink Crayon har indbygget blyantspidser, så derfor kan man nemt få en tynd og præcis lipliner på.

Maybelline Superstay Ink Crayon giver læberne en mat, holdbar farve, mens Maybelline Lifter Gloss giver bløde læber og får dem til at se fyldigere og løftede ud.

Hun kommer farven på læberne, og derefter blender hun farven ind mod midten med en pensel.

Man kan vælge at køre matte læber, men med Maybelline Lifter Gloss ovenpå den røde farve får man fugtige og skinnende læber, der er julefesten værdig, og så er den lidt rarere at have på, fortæller Emilie.

Emilie ville tage lipglossen med i tasken til julefrokosten, som også er med hyaluronsyre, der hjælper til at fange og fastholde fugt.

Se det færdige julelook i begyndelsen af artiklen.

Nytår: Glimmer, glitter og mere af resten

Til nytårsfesten skal den have mere – af det hele. Mere blush, mere bronzer, mørkere øjenmakeup, mere glitter og mere glimmer.

Hun bruger endnu engang øjenskyggepaletten fra Gosh Copenhagen, og denne gang bliver det med de lidt kolde nuancer.

Her begynder hun på samme måde som før, hvor hun først bruger en øjenskyggeprimer. Så bruger hun den lyse farve øverst tv. på paletten som en øjenskyggebase i globelinjen.

Og så bygger farven op med mørkere nuancer. Og blend – blend – blend.

Den grønne metallic-farve kommer på hele øjenlåget, for som Emilie siger:

“Den er vild, men det er jo også nytår, så der må man gerne give den gas.”

Og på den note vender hun sig mod glimmeren.

Shisedo Aura Dews er et multi-funktionelt produkt til ansigt, øjne og læber.

Aura Dew fra Shisedo fås i tre farver, der fremhæver highlighterens kvaliteter, og den påføres ved at bruge fingerspidserne på de ønskede områder i ansigtet.

“Jeg putter den ovenpå highlighteren på kindbenene for at give noget mere glimmer. Men man kan sagtens bruge den i et mere simpelt nytårslook på læberne eller som øjenskygge,” fortæller Emilie.

Hun fortæller, at man skal være opmærksom på, at til den modne hud skal man være påpasselig med for meget glimmer på kinderne, da det kan have tendens til at lægge sig i hudens linjer.

Nude shiny læber

Når der er knald på øjnene, bør man nedtone læberne en smule, og derfor har Emilie valgt en mere neutral farve til læberne, når hun laver nytårslooket.

Her bruger hun en lipliner til at tegne læbekanten op og en neutral læbestift fra Lancôme, som giver en øjeblikkelig shineeffekt med både komfort og pleje.

Lip Liner fra L’ORÉAL PARIS definerer læberne og holder læbestiften på plads, og takket være den frugtige duft og en juicy tekstur giver L’Absolu Mademoiselle Shine lipstick fra Lancôme er den skøn at have på læberne.

Lange, fyldige vipper

Vipperne skal have fuld gas, og til det hiver Emilie endnu et produkt fra Lancôme frem.

Lancôme Hypnôse Doll Eyes er en mascara, der giver smukke, adskilte vipper med en fin volumen. Denne mascara er udviklet med en konisk nylonbørste, der separerer vipperne og samtidig er elastisk og smidig, så selv de mindste vipper fanges.

Lancôme Hypnôse Doll Eyes Mascara kan både fås som almindelig, vandfast og intens sort.

Her får både øvre og nedre vipper en tur, for at man får et ægte Doll-eye-look.

For at sikre de mørke øjne endnu mere, afslutter Emilie med en sort eyeliner på den øverste indvendige øjenlågskant for at give looket ekstra dybde.

Se det færdige nytårslook øverst i artiklen.

Take the day off

Når festen er slut, og man kommer hjem beruset på musik, gode minder og måske lidt kulørte drinks, er det vigtigt at fjerne makeuppen, inden hovedet rammer puden.

Den velsiddende makeup er nemlig ikke lige til at fjerne med en klud uden farer for at skade huden, men Emilie har en nem og hurtigt løsning på dette.

Her anbefaler hun Clinique Take the Day Off Cleansing Balm, der er en mild makeupfjerner, og som fjerner selv den mest holdbare makeup.

Den kompakte balm transformeres til en silkeblød, let olie ved påføring og er effektivt mod både ansigts- og øjenmakeup, samt fedt og snavs – uden selv at fedte eller udtørre huden.

Clinique Take the Day Off Cleansing Balm er en god, alsidig makeupfjerner, der kan klare det hele, en Moisture Surge Overnight Mask bagefter sikrer huden fugt i løbet af natten.

Den masseres direkte på huden med fingerspidserne for at opløse makeuppen og skylles væk med varmt vand.

Efterfølgende toppes med en Moisture Surge Overnight Mask fra Clinique, så huden er klar til en velfortjent dag på sofaen dagen derpå.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden
Nyheder

Fodpleje efter vinteren: Hvad du bør vide

15. april 2026
Maddox har åbnet egen frisørsalon i forældrenes kælder
Nyheder

Maddox har åbnet egen frisørsalon i forældrenes kælder

14. marts 2026
Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden
Nyheder

Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden

12. marts 2026
Snacks med Pernille
Nyheder

Lune koldhævede kerneboller med Pernille

24. februar 2026
I nuets tegn: Ulla tilbyder mindfulness i Kærby
Nyheder

I nuets tegn: Ulla tilbyder mindfulness i Kærby

10. januar 2026
Næste
2022 ligner endnu et godt år for Stonehenge

2022 ligner endnu et godt år for Stonehenge

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.