Trap Danmark i 1960 giver et glimt af Hasseris’ historie, hvor villabyen var ved at være fuldt udbygget, og det moderne velfærdssamfund var ved at tage form, men de helt store ændringer var endnu ikke sket.
Det meget nyttige topografiske opslagsværk Trap Danmark, der indtil nu er udkommet i seks udgaver med den første 1858-1860 og nyeste fra 2016-2022, indeholder en udførlig og omfattende statistisk og geografisk beskrivelse af landets byer og sogne.
Det rummer både praktiske oplysninger om administrative tilhørsforhold som retskredse, amter, kommuner, udskrivningskredse (til militæret), valgkredse, kirkelige forhold og meget andet, som før internettet kunne være svære at finde rundt i.
Men som med så meget andet statistisk og administrativt beskrivende, så kan det, der skrives, kun tages som et øjebliksbillede.
Det er jo sådan, at samfundet hele tiden ændres og fornys, og på den måde bliver beskrivelserne af mere historisk interesse, end de kan bruges til at belyse aktuelle spørgsmål. Sådan er det gået med Trap Danmark, og selv om den nyeste udgave stadig rummer helt aktuelt stof, så er der også dele af dette værk, der allerede er ved at være forældet.
Derfor har man også forsøgt at løse dette problem ved at lave en internetbaseret udgave, hvor der kan føjes nyt til på nemmere vis, end hvis man skulle til at genudgive det kæmpestore værk i papirform igen.
Men som nævnt fungerer opslagsværket som historisk referenceværk, og derfor kan man sagtens bruge alle seks udgaver af værket også i dag. Som opslagsværk fungerer især femte udgave, der udkom i 24 amtsvise bind i årene 1953-1972.
Deri beskrives hvert enkelt sogn i hele landet, således også Hasseris. Dette bind udkom i 1961, så oplysningerne dækker, hvordan forholdene var i Hasseris Sognekommune lige omkring 1960.
Det var et tidspunkt, hvor villabyen var ved at være helt udbygget, og hvor den moderne tids velfærdssamfund var ved at tegne sig, men hvor de helt store ændringer endnu ikke havde fundet sted.
Øjebliksbillede af Hasseris
Ifølge Trap Danmark var der i 1960 10.638 indbyggere i Hasseris fordelt på 3.144 husstande. De boede i flere bebyggelser, hvoraf Hasseris Villaby var den største, men også i Gl. Hasseris, Mølholm, Kærby, Sofiendal og Skalborg boede en del mennesker. I 1960 var kommunen ikke længere helt præget af landbrug, men der var dog stadig en del aktive gårde især i Gl. Hasseris, der stadig havde sit gamle præg af landsby langs Bygaden, og i Sofiendal (Ny Hasseris).
Der var på den tid kun knapt 500 mennesker, der levede af landbrug, og et tilsvarende antal levede af transport, mens der var omkring 3500, der levede af industri og håndværk. Den næststørste erhvervsgruppe på knapt 2000 levede af handel og omsætning, og den tredjestørste, omkring 850 mennesker levede af administration og liberale erhverv (læger, advokater, tandlæger m.m.).
Sammensætningen af beboere afspejlede naboskabet til den store industriby Aalborg, hvor langt hovedparten af indbyggerne arbejdede. Der var nemlig ikke så mange virksomheder i selve Hasseris. Det drejede sig om cementfabrikken i Mølholm, nogle virksomheder i Skalborg og et cementstøberi i Kærby.
I Villabyen var der selvfølgelig en del forretninger, men af fremstillingsvirksomheder var der kun Georg Dams Konfektionsfabrik, der lå på Poppelvej 3 og beskæftigede omkring 100 mennesker. Den blev i øvrigt nedlagt i 1973. Hasseris Bryggeri, der lå på Vandværksvej 7, kunne bedst karakteriseres som en håndværksvirksomhed.
Kommunens institutioner
De mange mennesker nødvendiggjorde naturligvis, at der skulle være skoler til børnene, og der var i 1960 fire offentlige skoler, nemlig Hasseris (Gl. Hasseris Skole), Sofiendal Skole, begge opført i 1911, Stolpedals Skole (også kaldet Hasseris Centralskole) fra 1941 og Kærby, der var den nyeste af bebyggelserne, fik skole i 1958. Der var også andre institutioner, og i den sammenhæng var det Hasseris Villaby, der fyldte mest.
Drengehjemmet Theodorsminde og lærlingehjemmet Raaens Minde på Hasserisvej var stadig aktive, og optagelseshjemmet Clementshus på Ryttervænget var der også.
I 1960 var der et helt nyt alderdomshjem (som det kaldtes dengang), Hasserishave. Det var opført i 1958-59 og var altså helt moderne. I nyere tid er det ombygget til ejerboliger.
De mange mennesker havde jo også brug for strøm, vand og gas, og Hasseris Villaby havde haft både gasværk, elværk, vandværk og postkontor. Værkerne lå på Poppelvej, der var det nærmeste villabyen kom på et industrikvarter. Elværket var dog nedlagt og villabyen havde tilsluttet sig Aalborgs elnet allerede i 1920erne. Gas og vand kunne man dog stadig selv klare.
Trap Danmark beskriver den kommunale forvaltnings sæde som rådhus, selvom Hasseris Kommune jo ikke havde et byråd, men et sogneråd.
Det var udtryk for, at den rige kommune havde opført et stort og fint byggeri på hjørnet af Hasserisvej og Svalegårdsvej, som fungerede som sæde for den kommunale administration.
Oven i det havde man også Svalegården (tidl. Mønsteds Gård), som i 1952-53 var blevet genopført efter at være flyttet fra Nytorv 18 inde i Aalborg.
Der var der mødelokaler for sognerådet og dets forskellige udvalg, ligesom også kommunalingeniør og bibliotek holdt til i den gamle bindingsværksbygning.
Kirke og forretningsliv
Hasseris var således i 1960 egentlig at betragte som en bykommune, og det var blevet forstærket af, at man endelig – efter flere hundrede års tilknytning til Budolfi Kirke – i 1954-56 fik opført sin egen sognekirke i umiddelbar nærhed af rådhus m.m., så der tegnede sig et center for de offentlige funktioner i kommunen.
Villabyens store arkitekt Einar Packness havde lige nået at skitsere den fine enkle kirkebygning inden sin død i 1952, og hans efterfølgere Axel Schou og Adam Christensen gjorde den færdig i den enkle form, den havde endnu i 1960.
Der var ikke tårn og sidebygning endnu, og den helt enkle, næsten middelalderprægede bygning havde klokken hængende i en muret klokkestabel på vestgavlen.
Det, der endnu ikke var opstået, var handelscentre. Både villabyen og de øvrige bebyggelser havde endnu deres gamle forretningsstruktur med kolonialforretninger, bagerier, brugs m.m., ligesom diverse håndværkere stadig havde deres lokale forretninger.
Men det var en stakket frist. Der var allerede omkring 1960 planer, der lagde grunden til den helt anderledes butiksstruktur, vi har i dag med butikscentre.
Der var helt lokalt planer for Hasseris Bymidte, og der blev snart opført et mindre butikscenter på Hasserisvej 126A, hvor det første hus i villabyen var blevet opført i 1812 (hvor bebyggelsen The Residence ligger i dag).
Bymidten er stadig i udvikling, mens det andet allerede er forsvundet igen, men den helt store forandring skulle komme i Skalborg og Drastrup med City Syd. Det er dog en helt anden historie.
