Niels Idskov har skrevet en medrivende biografi over den kendte nordjyde Henning Jensen, som voksede op i Nørresundby, og siden tog fodbold-Europa med storm.
Fodboldelskere vil helt sikkert holde af historien om Henning Jensen, som voksede op på Skansen i Nørresundby, og som forblev i Nørresundby Boldklub, indtil han drog udenlands til sit store fodboldeventyr.
Fra Danmarksserien til topfodbold i Europa
Direkte fra Danmarksserien til Borrusia Mönchengaldbach i Bundesligaen var noget af et spring, men hård træning bragte hurtigt Henning Jensen ind som stamspiller på holdet, hvor han var med til at vinde det tyske mesterskab i 1975 og -76.
Det berømte mål på Wembley
Kort efter sit skifte bliver Henning Jensen udtaget til sin første landskamp, som er en venskabskamp mellem de tre nye EF-lande, Storbritanien, Irland og Danmark, og de seks eksisterende lande. Kampen afvikles på Wembley Stadion den 3. januar 1973 i tæt tåge.
Kort ind i anden halvleg modtager Henning Jensen bolden ude fra venstre side, hvor den berømte engelske fodboldspiller Bobby Charlton sende en hård bold ind i målfeltet, hvor Henning Jensen kommer flyvende, og scorer et legendarisk mål til 1-0. Kampen ender 2-0 til de nye lande.
Landsholdet
Henning Jensen spiller yderligere 20 landskampe, og scorer i alt 9 mål på landsholdet. Blandet andet var han med til at kvalificere Danmark til OL i 1972, men kunne ikke deltage i selve OL, fordi man dengang ikke måtte være professionel spiller.
Mesterskaber i Tyskland, Spanien og Holland
Efter en glorværdig karriere i Tyskland med to mesterskaber, Pokalmester og UEFA-cup vinder skifter Henning Jensen til Real Madrid i 1976, hvor han også formår at vinde det spanske mesterskab to gange, og endelig tager han i 1978 turen omkring Ajax, som han også er med til at gøre til Hollandsk mester i 1980.
Den fodboldmæssige karriere slutter han i AGF, som han er millimeter fra at gøre til dansk mester. Sit sidste år som fodboldspiller vender han tilbage til Nørresundby Boldklub, hvor han spiller i 1984, inden han lægger fodboldstøvlerne på hylden.
Venskabet med Poul Erik Andreasen
Udover den fodboldmæssige karriere fortæller Niels Idskov også historien om den private Henning Jensen. Her er fortællingen om Henning Jensens tætte venskab med Poul Erik Andrease en fin historie. Poul Erik Andreasen spillede i drengeårene gadefodbold med sin bedste ven, og spillede sammen med Henning i Nørresundby Boldklub, inden han spillede for Aab, og blev træneren, der bragte Aab til det første mesterskab.
Den økonomiske nedtur
Henning Jensen tjente mange penge som fodboldspiller, men desværre tabte han hele sin formue på krakket i Hummel. Henning Jensen døde alt for tidligt af kræft i 2017, kun 67 år gammel.
Hæder og ære
DBU ærede Henning Jensen med en plads i Hall of Fame i 2018, og i 2023 blev han æret med en skulptur på Stigsborg Brygge, hvor Nørresundby Boldklubs baner lå, men hvor der nu er bygget boliger.
Niels Idskov slutter sin bog med ordene: “Kun et langskud fra vandkanten og med udsigt til Aalborg står den mandshøje statue og minder os om en stor fodboldspiller. Der er en vis fremdrift i bevægelsen. Har englen vinger på ? Flyver han ? Nej, han bliver stående på jorden ved fjorden. på stedet, hvor nye eventyr kan begynde.”
Forfatter: Niels Idskov
Forlag: Turbine
Udgivelsesdato: 23. oktober 2024
Indbundet
Pris 299 kr.