• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Velvære & Livsstil

Modeshow på Aktuel: Bjerring viser den kommende sæson

Modeshow på Aktuel: Bjerring viser den kommende sæson
Helena RavnsbækAf Helena Ravnsbæk
23. marts 2023

Bente Bjerring havde fundet en masse spraglede og flotte mønstre frem til aftenens modeshow, der blev afholdt på Aktuel i Hasseris Bymidte.

Onsdag aften kl. 18 valfartede kvinder fra nær og fjern til Hasseris Bymidte for at træde ind i de hyggelige rammer på Aktuel. Aftenens anledning var BJERRING, der afholdt et af tøjforretningens modeshows.

Bente Bjerring, indehaver af BJERRING, så frem til en aften i modens tegn.

“Det er bare en dejlig aften, og jeg kan godt lide, når der sker et afbræk i vores hverdag i butikken. Jeg er også lidt spændt, fordi der er mange til, der skal klappe. Men jeg synes bare, at det er fedt, og jeg kan ikke lade vær med at lave det,” siger Bente Bjerring.

Det er femte gang, at hun afholder sit modeshow på den anden side af gaden i bymidten, hvor første gang var i 2021, da det var restaurant Latur, der havde hjørnecafeen, og nu er det med Aktuel som vært.

Billetter blev revet væk

Tidligere foregik modeshowet i tøjforretningen, hvor gæsterne måtte sidde på bænke og fik serveret mad, som man kunne spise med én hånd. Derfor er Bente Bjerring glad for, at hun nu kan inviterer endnu flere med til arrangementet, og hvor maden kan nydes ved borde med et glas vin.

“Det er megadejligt, for så behøver vi ikke rykke hele butikken om. Og nu kan vi være 43, hvor vi før kun kunne være omkring 25, så det er virkelig godt.”

Selvom der nu kan være næsten dobbelt så mange med til arrangementet, blev billetterne til modeshowet alligevel revet væk.

“Vi annoncerede med billetter på mail i vores kundeklub, på Instagram og på Facebook, og de blev solgt i løbet af halvanden døgn. Det er vildt,” siger Bente Bjerring, og tilføjer, at der i alt var sat 83 billetter til salg til de to modeshows onsdag og torsdag aften.

Billetten har kostet 319 kr. som går til Aktuels menu med mad, vin og kaffe.

Bente Bjerring byder velkommen til aftenens modeshow på Aktuel.

48 sæt med print og farver

Efter kaffen var serveret, var det tid til at vise et bredt udpluk af, hvad den kommende sæson byder på. Bente Bjerring bød aftenens gæster velkommen, og modeshowet kunne begynde.

De otte modeller hoppede i seks sæt tøj hver, hvor de første tre sæt, hver model viste frem, var det gode dagligdagstøj. De sidste tre sæt, hver model havde på, blev peppet lidt op, således at det også kan bruges til nogle af forårets festlige lejligheder.

Der er tøj til forskellige aldre, og det afspejles bl.a. i modellerne, hvor de yngste er 30 år og den ældste er 77.

Modellerne kom ind i par og viste de flotte styles frem, som de selv havde været med til at udvælge i butikken.

Præmier til gæsterne

Ved indgangen til Aktuel stod Bente Bjerring og fangede et synligt prismærke i ny og næ, inden modellerne kastede sig ud i den bedste catwalk, de havde lært. Store smil blev sendt til indehaveren, når de vendte rundt på hælen og gik ud af restauranten igen.

Efter de forskellige styles var vist frem, var der præmieuddeling til heldige gæster, hvis billetnummer blev trukket, og som kunne få forskelligt tøj med hjem, som Bente Bjerring havde hentet ind fra sine leverandører forinden.

Aftenen nåede sin ende, og da kunne gæsterne drikke sin kaffe ud og spankulere over i BJERRING på den anden side af gaden og få fingrene i de mange nøje udvalgte stykker tøj, som aftenen havde budt på.

Bente Bjerring afholder endnu et udsolgt modeshow i aften torsdag.

Næste gang hun vil vise styles frem for sine kunder bliver til efterårets modeshow, hvor man med fordel kan melde sig ind i BJERRINGS kundeklub, hvis man vil sikre sig en billet.

Swipe og se her aftenens styles her:

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Snacks med Pernille
Nyheder

Lune koldhævede kerneboller med Pernille

24. februar 2026
I nuets tegn: Ulla tilbyder mindfulness i Kærby
Nyheder

I nuets tegn: Ulla tilbyder mindfulness i Kærby

10. januar 2026
Nytårsforsættet: Hvad kræves for at holde fast i de sunde vaner?
Nyheder

Læs eller genlæs: Nytårsforsættet: Hvad kræves for at holde fast i de sunde vaner?

1. januar 2026
Det perfekte julebord med Henriette Børresen
Velvære & Livsstil

Læs eller genlæs: Det perfekte julebord med Henriette Børresen

24. december 2025
Snacks med Pernille
Nyheder

Julegodter og drikke med Pernille

21. december 2025
Næste
Renovering til 425 mio. i Vestbyen: 70 år gamle lejligheder får nyt liv

Renovering til 425 mio. i Vestbyen: 70 år gamle lejligheder får nyt liv

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.