• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
No Result
View All Result
hasserisavis.dk
No Result
View All Result
Home Erhverv & Samfund

Nyt projekt hjælper både udsatte ledige og idrætsforeninger

Nyt projekt hjælper både udsatte ledige og idrætsforeninger
Redaktionenby Redaktionen
18. oktober 2022

Selvom det fortsat går godt med beskæftigelsen, har mange brug for en ekstra støttende hånd, når de skal prøve kræfter med arbejdslivet.
Samtidig er der i idrætsforeningerne udfordringer med at finde frivillige til løsning af helt basale daglige opgaver.
”Den aalborgensiske idræts paraplyorganisation SIFA er gået sammen med FOKUS Folkeoplysning og Jobcenter Aalborg om at gøre noget ved begge dele. Det er blevet til det flerårige projekt ’Små Job Med Mening – i forening’, som vi netop har fået besked om, at Spar Nord Fonden vil støtte med godt 500.000 kr. i det første leveår”, fortæller SIFA-formand Ole Nielsen. Og han fortsætter: ”Mange af vores lidt større idrætsforeninger oplever medlemsfremgang, når de har personale til at tage sig af en del af det daglige praktiske arbejde. De erfaringer vil vi gerne brede ud til mange flere foreninger – og kan vi samtidig hjælpe udsatte ledige i gang med en meningsfyldt hverdag, giver det jo rigtig god mening på flere plan.”
De idrætsforeninger, der bliver en del af projektet, vil få en ramme på 25.000 kr. til ansættelse af en ledig i eksempelvis 5-10 timer om ugen.
”Dermed får idrætsforeningerne hjælp til en række praktiske opgaver, som kan gøre hverdagen nemmere for både de frivillige ledere og medlemmerne. Og forhåbentlig være med til at endnu flere kan få positivt udbytte af fællesskaberne og den bevægelsesglæde, som foreningerne står for. Man kan sige, at projektet dermed også løser en tredje udfordring – nemlig at gøre flere mennesker aktive til gavn for deres sundhed og trivsel”, siger direktør Bjørn Salling, FOKUS Folkeoplysning.
Han understreger, at der ikke er tale om gratis arbejdskraft, da de ledige får fuld løn for de timer, de arbejder. Dertil kommer, at klubberne skal selv bidrage med en mindre del af lønnen.
”I Aalborg Kommune har vi en gruppe unge, der ikke er kommet i gang med uddannelse, fordi de har mentale eller sociale udfordringer. Vi ved, at et af de redskaber, der virker for mange, er et meningsfyldt småjob, for det kan give den unge troen på sig selv og træne faglige og personlige kompetencer. Derfor er vi meget glade for, at Spar Nord Fonden har valgt at støtte projektets realisering”, siger Jette Frederiksen, leder af Uddannelseshuset i Jobcenter Aalborg.
Projektet giver mulighed for, at 20 ledige kan blive delvist selvforsørgende og få nye kompetencer.
Det er FOKUS Folkeoplysning, der gennem Små Job Med Mening-ordningen skal være tovholder på indsatsen. Små Job Med Mening blev etableret i 2017 og har foreløbig hjulpet flere end 400 udsatte ledige i job med løn. Succesen er opstået på baggrund af et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv og Business Aalborg om at skabe gode match og inspirere til mere kreativ tænkning i virksomhedernes måde at løse opgaver på.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

Related Posts

Fra Scheelsminde til cockpittet – og tilbage igen
Erhverv & Samfund

Fra Scheelsminde til cockpittet – og tilbage igen

29. oktober 2026
Psykologens klumme: Bør vi spørge AI til råds?
Erhverv & Samfund

Psykologens klumme: Bør vi spørge AI til råds?

27. oktober 2026
Læserhistorie: Plant træer og dæmp støjen
Erhverv & Samfund

Debatindlæg: Motorvejen kan bygges på få år – en skov tager årtier

26. oktober 2026
Hasseris Grundejerforenings tidlige historie
Erhverv & Samfund

Hasseris Grundejerforenings tidlige historie

24. oktober 2026
Erhverv Norddanmark ansætter erhvervspolitisk chef
Erhverv & Samfund

Erhverv Norddanmark ansætter erhvervspolitisk chef

14. oktober 2026

Next Post
Investering i stort varmelager skal sikre billig fjernvarme i Aalborg Kommune

Investering i stort varmelager skal sikre billig fjernvarme i Aalborg Kommune

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 6 2026

Nr. 7 2026

Nr. 8 2026

Nr. 9 2026

Nr. 10 2026

Nr. 11 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

No Result
View All Result
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.