• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Velvære & Livsstil

Skønhedsdrømme realiseret på Vesterå

Skønhedsdrømme realiseret på Vesterå

Helene Lindhardt er kosmetisk sygeplejerske og indehaver af klinik Lindhardt på Vesterå. Foto: Helena Ravnsbæk.

Helena RavnsbækAf Helena Ravnsbæk
11. september 2023

Helene Lindhardts åbnede sin kosmetiske klinik i november, og selvom hun dengang havde planer om en klinik i Hasseris, er det lokalet på Vesterå, der nu er rammen for, at hun kan udleve sin drøm.

Hasserisavis.dk møder Helene Lindhardt i Klinik Lindhardt på Vesterå. Her har hun fået indrettet en kosmetisk klinik sammen med sin partner, hudlæge Helene Holmgren. Mens hun byder på en kop kaffe, fortæller hun, at hun har længe haft en drøm om at blive selvstændig.

”Jeg har i mange år haft en idé om, at jeg en dag skulle have klinik i Hasseris. Jeg kan godt lide området, og jeg kan godt lide tanken om at have klinik i Hasseris Bymidte eller langs Hasserisvej. Hasseris er jo så charmerende og smuk, og så bor flere af mine kunder i Hasseris,” fortæller hun.

Fra skadestue til skønhed

Drømmen om sin egen kosmetiske klinik dukkede op, efter at Helene Lindhardt havde arbejdet som sygeplejerske på skadestuen i Sygehus Syd, hvor skiftende arbejdstider og manglende ressourcer og tid til den enkelte patient tog på hendes egen trivsel.

“At være på skadestuen var trist, og jeg var ikke ret god til at være i det. Jeg havde brug for at arbejde et sted, hvor folk frivilligt kommer ind, og hvor folk går glade ud ad døren igen,” reflekterer Helene Lindhardt om sin beslutning om at skifte til den kosmetiske branche. Hun begyndte derfor at arbejde hos en dermatolog, hvor hun fik øjnene op for skønhed og hudpleje, som hun har arbejdet med lige siden. Senere blev hun klinikchef for en anden kosmetisk klinik, mens drømmen om sin egen klinik spirede frem.

En ny begyndelse

Men det rette lokale dukkede desværre ikke op i Hasseris, og Helene Lindhardt valgte sammen med sin søster at købe og renovere det gamle butikslokale på Vesterå i stedet. Herfra driver de to søstre hver deres virksomhed, og Helene Lindhardt har skabt sin klinik med fokus på naturlig skønhed sammen med hudlæge Helene Holmgren. Dørene til den nye klinik åbnede første gang i november 2022 og allerede fra begyndelsen havde de to kvinder store ambitioner for Klinik Lindhardt. 

”Der findes efterhånden mange kosmetiske klinikker rundt omkring, og det er blevet mere populært at gå ind og få noget lavet. Derfor er det vigtigt at kunne skille sig ud i forhold til andre kosmetiske klinikker,” siger Helene Lindhardt.

Laser og botox

Helene Lindhardt er imod overbehandling, for det er vigtigt for hende, at kunderne opnår naturlige resultater. Derfor har Klinik Lindhardt specialiseret sig i laserbehandlinger, hvor Helene Lindhardt sammen med hudlægen Helene Holmgren, kan tilbyde avancerede laserbehandlinger kombineret med botox og/eller filler.

”Man kan gøre rigtig meget med botox og filler, men nogle gange er hudopstramning det, der skal til. Kombinationen med botox/filler og laser fungerer virkelig godt, for vi hjælper huden på vej ved at regenerere den med laserbehandlinger og ved at bruge botox og filler der, hvor det giver gode resultater. Hos Klinik Lindhardt kan vi noget andet, end hvad andre klinikker kan, og som kunde får man et langt bedre og mere naturligt resultat,” siger hun og fortsætter:

”Når vi bruger laserbehandlinger, injicerer vi ikke i huden som med filler og botox, men i stedet udfører i en naturlig stimulering af hudens egen kollagen og bindevæv. Det er der mange kunder, som efterspørger, for folk vil gerne have et naturligt resultat, og det må helst ikke se ud, som om man har fået noget lavet,” smiler hun og tilføjer, at det bestemt ikke må lyde som om, at Helene Lindhardt

er modstander af botox eller filler, for det er hun overhovedet ikke – ”men alt skal gøres med måde,” understreger hun.

Udlever drømmen

I dag findes Klinik Lindhardt både i Aalborg og i Frederikshavn, hvor Helene Lindhardt og kompagnonen Helene Holmgren sørger for kunderne får hjælp til de problemer, de har, og duoen gør en stor dyd ud af, at alle går ud gennem døren til klinikken med et stort smil.

”Jeg tror ikke, at vi nogensinde når til et punkt, hvor en kunde ikke kan få hjælp af os. Vi kan altid gøre et eller andet, fordi vi har så stor en palet med vores forskellige faglige baggrunde,” siger Helene Lindhardt, og fortæller, at laserbehandlingen Morpheus8, der er populær i Hollywood, er Klinik Lindhardt blandt de første i Danmark til at tilbyde sine kunder. Morpheus8-behandlingen er hudopstrammende og udføres af hudlæger, hvor mikronåle og radiofrekvenser arbejder dybt nede i huden mod ansigtsrynker, mod appelsinhud, mod karspringninger og mod pigment.

Helene Lindhardt udlever i dag drømmen om en klinik med naturlig skønhed, laser og foryngende behandlinger, men om hun en dag vender tilbage til den oprindelige tanke om at åbne klinik i Hasseris, er stadig ikke afklaret.

”På et tidspunkt vil jeg gerne udvide og få nogle større lokaler, og her vil Hasseris ikke være uinteressant, fordi det har lagt i kortene tidligere,” afslutter Helene Lindhardt.

Læs resten af den trykte udgave her på netavisen.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Maddox har åbnet egen frisørsalon i forældrenes kælder
Nyheder

Maddox har åbnet egen frisørsalon i forældrenes kælder

14. marts 2026
Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden
Nyheder

Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden

12. marts 2026
Snacks med Pernille
Nyheder

Lune koldhævede kerneboller med Pernille

24. februar 2026
I nuets tegn: Ulla tilbyder mindfulness i Kærby
Nyheder

I nuets tegn: Ulla tilbyder mindfulness i Kærby

10. januar 2026
Nytårsforsættet: Hvad kræves for at holde fast i de sunde vaner?
Nyheder

Læs eller genlæs: Nytårsforsættet: Hvad kræves for at holde fast i de sunde vaner?

1. januar 2026
Næste
Aalborg er fortsat udfordret

Aalborg er fortsat udfordret

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.