Skoleforhold og udbygning af skolevæsenet afspejler ofte et områdes vækst, når det går fra at være et rent landområde domineret af landbrug til at rumme andre bebyggelser, både egentlig by og villakvarterer. Og det er Hasseris et strålende eksempel på.
[læs el. genlæs: Denne artikel blev første gang udgivet i april 2023]
Udviklingen i Hasseris er gået fra en lille stråtækt landsbyskole i bindingsværk over indtil flere stadig ret små skoler til i nyere tid at rumme nogle af Aalborgs største skoler i omfattende bygningskomplekser.
Det følger jo naturligt, at når antallet af beboere stiger, så stiger behovet for skoler til at få undervist de mange børn, der følger med.
Udenadslære og gode kristne
Det ældste almindelige skolevæsen i Danmark stammer fra tiden lige efter reformationen i 1536. I 1537 indførtes en ordning, hvor degnen i de enkelte sogne skulle sørge for, at børnene lærte den lutherske kristendoms grundregler, som det var udformet i den såkaldte Katekismus.
Det handlede ikke i første række om, at børn skulle lære at læse, skrive og regne, men at de skulle lære at blive gode kristne. Det var mest udenadslære, det handlede om.
I 1626 bestemte Christian IV, at der skulle være et mere organiseret undervisningsvæsen. I de større landsbyer, som Hasseris var en af, blev de velstående bønder pålagt at opføre en skolebygning og ansætte en skolemester, der kunne sørge for at oplyse børnene – stadig med størst vægt på religionen, men ud fra en gryende erkendelse af, at bedre dannelse kunne føre mere velstand med sig.
Det var dog stadig ret beskedent, hvad børnene lærte, men ud fra forskellige kilder kan man konstatere, at det blev mere almindeligt, at landbefolkningen kunne læse og til en vis grad skrive.
Det var dog særligt gårdmændenes børn, der skulle undervises, mens de fattigt først fra 1708 skulle undervises på de mere velståendes regning.
Hasseris’ første skole
Den første skole i Hasseris blev oprettet kort efter 1626, for en lærer for gårdmændenes børn er omtalt i 1640. Skolen lå midt i Bygaden på østsiden og rummede ud over en skolestue, som også blev brugt til møder, bolig for skolemesteren.
Et egentligt skolevæsen for den almindelige befolkning blev forsøgt etableret i 1739, hvor den enevældige konge Christian VI bestemte, at alle børn skulle undervises i religion og læsning. Skrivefærdighed og regning blev også opmuntret, men det skulle forældrene selv betale skolelæreren for at undervise i. Det lykkedes ikke helt at få gennemført reformen. Først fra 1814 har der været en egentlig folkeskole med undervisningspligt. I Hasseris var skolen dog veletableret længe før.
Den nye skole på Bygaden
Den gamle skole i Hasseris brændte ned sammen med det meste af landsbyen i 1780. Da der derfor skulle bygges en ny, blev den opført længere mod syd i det, der dengang hed Husgaden, hvor den lå praktisk, da den betjente både Gl. Hasseris og Sofiendal.
Bygningen findes endnu, Bygaden 70, og den fungerede som skole frem til 1911. Der findes en beskrivelse af skolehuset fra omkring 1800, hvor det siges at have bestået af 11 fag, svarende til omkring 19 meter og med tegltag.
Huset rummede både skolestue og lærerbolig, som det var almindeligt i landsbyskoler overalt i landet, og i mange år havde læreren ud over løn også lidt jord til at dyrke og holde husdyr på.
Antallet af børn steg i løbet af 1800-tallet, og omkring 1880 måtte man bygge et ekstra skolehus, hvor de mindste børn blev undervist af en såkaldt andenlærer, så man fra den tid havde to lærere i skolen.
De to ens skoler i Hasseris
Omkring 1900 udviklede området sig i takt med, at Aalborg voksede, og flere kvarterer opstod i det tidligere landområde. Der blev ret hurtigt behov for flere og større skoler. Den første var en skole på Brunbakken på vejen ned mod Mølholm. Behovet opstod, fordi Cementfabrikken Nordens arbejdere, der bosatte sig i området, havde skolesøgende børn. Den blev bygget i 1904, men allerede få år senere, i 1911, var behovet for nye skoler vokset.
Det år tog man to helt ens skoler i brug, Sofiendalskolen og Gl. Hasseris Skole. Sofiendal skole var til børnene i Kærby, Skalborg og Sofiendal, mens Gl. Hasseris Skole skulle betjene børnene i Mølholm, Gl. Hasseris og Hasseris Villaby.
Mange af børnene i villabyen gik dog på privatskolerne i Aalborg. De to skoler blev opført ud fra helt identiske tegninger, og man kan stadig se fællespræget i bygningerne, selvom især Gl. Hasseris Skole er blevet udvidet stærkt. De to skolebygninger i den sydlige del af Bygaden i Gl. Hasseris blev solgt og har siden være privatboliger.
Ringer med klokken
Den gamle skole blev købt af lærerens søn, og sjovt nok fulgte en forpligtelse med ejendommen. Siden 1730, hvor Hasseris fik testamenteret en klokke af en velhavende bagerenke i Aalborg, havde det påhvilet skolemesteren i landsbyen at ringe solen op og ned og ringe som indkaldelse til bøn og bibellæsning.
Den forpligtelse fulgte med ejendommen, og lærer Madsen og hans efterkommere har siden indtil slutningen af 1900-tallet ringet med klokken. Denne tradition er desværre ophørt, men klokke og klokkestabel findes jo stadig.
Der gik ikke mange år før presset på skolevæsenet gjorde, at man i 1918 opførte en såkaldt pogeskole til de mindste børn i villabyen. Den blev tegnet af arkitekten Ejnar Packness, som havde bosat sig i Hasseris nogle år før, og blev opført på Granvej, synlig fra Hasserisvej.
Denne skole blev også brugt til dele af den kommunale forvaltning i Hasseris Kommune. Oprindelig havde man tænkt sig at bygge et større rådhusagtigt byggeri, men det blev ikke til noget, og derfor inddrog man noget af skolen til kommunale formål. Bygningen findes endnu og indgår i et bygningskompleks, som i dag rummer en virksomhed.
Lys og luft til skolebørnene
Aalborgs udvikling, som har medført at størstedelen af det gamle Budolfi Landsogn, som vi kender som Hasseris i dag er bymæssig bebyggelse, fortsatte med uformindsket styrke, og presset på skolevæsenet fulgte med.
Det betød, at man mellem 1939 og 1950 opførte en ny skole på Stolpedalsvej. Den skulle betjene børnene i Kærby, Villabyen og det nye kvarter omkring Vestre Allé og østsiden af Hobrovej.
Den hed oprindelig Hasseris Centralskole, men er bedre kendt som Stolpedalsskolen. Ligesom med skolen til de mindste børn i villabyen fra 1918, var det Ejnar Packness, der stod for udformningen af den nye skole, der er et symmetrisk byggeri med tre længer omkring en skolegård.
Den er præget af en mere moderne holdning til, at der skulle være lys og luft til skolebørnene i lokaler med højt til loftet.
Gymnasium på tegnebrættet
Den fortsatte udvikling gjorde, at selv den nye skole på Stolpedalsvej blev for lille til det voksende antal børn, og allerede i 1958 blev Kærbyskolen opført til at betjene de mange børn i det voksende byområde på østsiden af Hobrovej. Med Kærbyskolen var skolevæsenet i Hasseris udbygget til det antal skoler, der også findes i dag. Det var de skoler, som Hasseris bragte med ind i Aalborg ved kommunalreformen i 1970.
På den tid havde Hasseris Kommune også taget initiativ til at opføre et gymnasium, så bydelens unge mennesker kunne tage studentereksamen lokalt. Det nye gymnasium blev tegnet af Jacob Blegvad, der havde overtaget Ejnar Packness’ tegnestue og videreførte tegnestuens tradition for at præge Hasseris. Hasseris Gymnasium nåede dog ikke at blive taget i brug, mens Hasseris var en selvstændig kommune. Det var først klart i 1972, men ligesom de øvrige skoler i området har det siden betjent et meget stort antal elever.
I dag har området gennemgået endnu større udvikling, hvor Hasseris Enge og Sofiendal Enge er blevet bebygget med både villakvarter, rækkehuse og etagebyggeri, og presset på skolerne er ikke aftaget. Måske kan det blive til endnu en skole.
