Pernille Louise Christensen, den kreative kraft bag Snackfabrikken, har skabt et kreativt univers af skræddersyede madoplevelser med sin foodtruck. Nu får du chancen for at prøve hendes bedste opskrifter hjemme i dit eget køkken.
Brændte lakridsmandler
Her er opskriften på sprøde, lækre brændte mandler, omsluttet med lakrids, der er en vanedannende julegodte, du bare må prøve!
Sådan gør du
1) Flormelis, vanilje, mandler og vand hældes i en tykbundet gryde og varmes op ved kraftig varme under omrøring indtil sukkermassen bliver til karamel. Fortsæt omrøringen indtil karamelmassen bliver hvid og tør.
Du skal bruge
– 3 dl flormelis
– 1 tsk vaniljepulver
– 3 dl mandler
– 1/2 dl vand
– 1 spsk. lakridspulver
2) Fortsæt med at vende mandlerne med grydeskeen indtil det yderste lag sukker begynder at smelte. Skru lidt ned for varmen og fortsæt med at vende mandlerne indtil de har det udseende du ønsker.
3) Mandlerne tages nu af varmen og fordeles lidt tjept på bagepapir. Brug evt. en gaffel til at adskille mandlerne.
4) Når mandlerne er afkølet, knækkes de fra hinanden og kommes i en krukke eller beholder med låg. Lakridspulveret fordeles nu ud over mandlerne, låget sættes på og bøtten rystes indtil mandlerne har et ensartet udseende.
Og så er det tid til at nyde dine lækre brændte lakridsmandler som en sød og krydret julesnack!

Nemme juletrøfler med rom
Her får du en simpel opskrift, der garanterer velsmagende trøfler til julesødt!
Du skal bruge
– 300 gram kagerester som f.eks. Chokoladekage, sandkage eller lignende (eller en købt mazarintærte eller marmorkage)
– 2 spsk. kakao
– 2 spsk. mørk rom (eller romessens for alkoholfri version)
– 200 gram overtrækschokolade
– Julekrymmel
Sådan gør du
1) Kom kageresterne i en skål og smuldr dem sammen med kakaoen. Ælt massen sammen og tilføj rom, indtil den får en ensartet og glat konsistens som romkugler. Hvis konsistensen bliver for tør, kan du supplere med lidt ekstra rom.
2) Tril trøffelmassen til kugler i mundrette størrelser og sæt dem til side.
3) Chokoladen smeltes og trøffelkuglerne overtrækkes. Brug gerne en madpensel og en lille gaffel for at gøre denne proces nem og ligetil.
4) Trøflerne dekoreres med julekrymmel inden chokoladen størkner.
Opbevar trøflerne køligt, og de er klar til at blive serveret som den perfekte julegodte!






















