• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
No Result
View All Result
hasserisavis.dk
No Result
View All Result
Home Erhverv & Samfund

Historien om Hasseris Bryggeri

Historien om Hasseris Bryggeri
Jens Skovgaardby Jens Skovgaard
20. december 2022

Fra 1936 til 1964 blev der drevet bryggerivirksomhed på Vandværksvej 7, hvorefter Hasseris Bryggeri flyttede til Vadum og fortsatte produktionen frem til 1979.

Forleden afleverede én af vore læsere en mappe med historien om Hasseris Bryggeri. Mappen havde han lånt af Birthe Møller, Vadum, som har mappen fra sin far, Svend Aage Møller, der var indehaver af Hasseris Bryggeri.

I mappen findes hans historie om bryggeriet, en masse fotos og andet materiale, som faderen har samlet gennem årene.

Vi tog en tur til Vadum for at tale lidt med Birthe og høre lidt mere om hendes far.

Farfaren

Birthe er født i 1968, så hun husker ikke, da bryggeriet lå i Hasseris, men hun husker tydeligt de år, hvor Hasseris Bryggeri lå i Vadum, indtil det blev afviklet i 1979.

Oprindeligt blev Hasseris Bryggeri grundlagt i 1936 af hendes farfar, brygger Osvald P.C. Møller, der var født i 1892. I starten bryggede man mørkt hvidtøl, som blev tappet på 5 og 10 liters balloner, der blev solgt direkte til forbrugerne. Transporten foregik med hestevogn og en trehjulet budcykel.

Mineralvand under krigen

I 1939 blev produktionen udvidet til også at omfatte mineralvand. Trods krigen, og den generelle varemangel, og ikke mindst manglen på sukker, lykkedes det at holde produktionen i gang ved at anvende kunstige sødestoffer.

Under krigen lykkedes det også at få bygget en ny mineralvandsfabrik på Vandværksvej, så man var godt rustet til at øge produktionen, når krigen engang hørte op. Men med krigens afslutning i 1945 var besværlighederne langt fra forbi, så det tog lang tid at få alt op i omdrejninger.

Birthes far overtog

I 1947 blev den første lastvogn anskaffet, hvilket gjorde det muligt at udvide salgsområdet betragteligt. I 1953 blev firmaet omdannet til et I/S, og sønnen Svend Aage Møller blev medejer af virksomheden.

Birthe fortæller, at det ikke lå i kortene, at hendes far skulle drive virksomheden videre efter hendes farfar. Svend Aage Møller havde beskæftigelse i militæret, og hans ønske var ikke at drive bryggerivirksomhed. Men sønnen fulgte faderens ønske om at drive virksomheden videre, og fra 1954 drev han reelt virksomheden, som han overtog som eneejer i 1957.

Medens salget af hvidtøl langsomt faldt gennem 1950’erne, og blev helt indstillet i 1964, gik det fint med salget af mineralvand, og man igangsatte en produktion af æblemost, et produkt, som man i årene fremover havde stor succes med.

Læs resten af artiklen i den trykte udgave eller klik her.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

Related Posts

Fra Scheelsminde til cockpittet – og tilbage igen
Erhverv & Samfund

Fra Scheelsminde til cockpittet – og tilbage igen

29. oktober 2026
Psykologens klumme: Bør vi spørge AI til råds?
Erhverv & Samfund

Psykologens klumme: Bør vi spørge AI til råds?

27. oktober 2026
Læserhistorie: Plant træer og dæmp støjen
Erhverv & Samfund

Debatindlæg: Motorvejen kan bygges på få år – en skov tager årtier

26. oktober 2026
Hasseris Grundejerforenings tidlige historie
Erhverv & Samfund

Hasseris Grundejerforenings tidlige historie

24. oktober 2026
Erhverv Norddanmark ansætter erhvervspolitisk chef
Erhverv & Samfund

Erhverv Norddanmark ansætter erhvervspolitisk chef

14. oktober 2026

Next Post
Flertal af investorer har stadig mod på mursten

Flertal af investorer har stadig mod på mursten

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 6 2026

Nr. 7 2026

Nr. 8 2026

Nr. 9 2026

Nr. 10 2026

Nr. 11 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

No Result
View All Result
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.